Dialog afkorter afstanden mellem to menneskehjerter

Seks unge danskere har deltaget i International Dialogue and Education Camp 2016. Lejren bød på undervisning og samarbejde på tværs af kulturelle forskelle og ligheder. Deres oplevelse af at møde andre unge fra 14 forskellige lande og engagere sig i interreligiøs dialog har gjort et stort indtryk. Det kræver sit menneske at turde omstille sig og se egne fordomme, intolerance, frygt og uvidenhed i øjnene.

 Tanker fra kælderen

Det er mandag formiddag i det centrale Beirut. Varmen melder sin ankomst og trafikken intensiveres. Der sidder en gruppe danskere i et lyst konferencelokale i kælderen med tunge mørke kontormøbler under det hotel, hvor de seks deltagere har haft en overnatning. Dialoglejren sluttede dagen forinden og den foregående uges mange indtryk er så småt begyndt at blive bearbejdet. Oplevelserne af at møde andre mennesker, som har andre perspektiver på livet og en hverdag, som på ingen måde ligner en dansk kontekst, bliver mindet. De seks deltagere er rolige og nærværende. De smiler. Før lejren vidste de ikke, hvem de skulle rejse med, men det er tydeligt, at de nu kender hinanden og sammen har delt en oplevelse for livet. De er nu i venners selskab.

 

Et stort indtryk

Agnete Holm, som er Danmissions dialogkonsulent, byder velkommen. Hun spørger om de har sovet godt. Der nikkes og smil kommer frem. De næste to timer er afsat til at evaluere lejren. De virker til at have meget på hjertet.

Fatima Abachri, som til dagligt bor i København, er den første til at svare på spørgsmålet om, hvad har gjort størst indtryk på hende. “Gruppens forskellighed. Men til trods for forskellige kontekster, så var der meget, som var ens og vi kunne drøfte i plenum, eksempelvis ekstremisme”, siger hun.

 

Jeg fandt ud af, at der ikke er noget facit for, hvordan verden skal se ud. Bare fordi man er fra Mellemøsten, er det ikke ensbetydende med, at man er på en bestemt måde”.

 

Menneskelighed

Til spørgsmålet om, hvad har gjort størst indtryk, svarer Sama Sadad ordet menneskelighed. Hun bor og studerer i København, men i dette øjeblik sidder Sama Sadad ved siden af Fatima Abachri omkring det ovale bord i konferencelokalet. Hun uddyber: “Vi er mennesker, det er det, som betyder noget i sidste ende”. Hun fortæller indlevende, at det har været en øjenåbnende oplevelse, fordi hun havde et opgør med sine forestillinger, fordomme og sin egen måde at se verden på. “Det var en øjenåbnende oplevelse. Jeg fandt ud af, at der ikke er noget facit for, hvordan verden skal se ud. Bare fordi man er fra Mellemøsten, er det ikke ensbetydende med, at man er på en bestemt måde. Vi kunne sammen som en familie, på trods af forskellige politiske og religiøse ståsteder”.

 

 

Fordomme nedbrydes

Agnete Holm spørger indtil, hvilke oplevelser hun har haft med at nedbryde fordomme. Sama Sadad beskriver, hvordan det at møde fem syrere, som har et andet perspektiv på krigen, ændrede hendes opfattelse og gjorde hende mere ydmyg. I forhold til gruppen af danske deltagere blev der også nedbrudt nogle fordomme: “Det er første gang, at jeg møder etniske danskere, der er kristne eller som i hvert fald har talt om det. Det var spændende for mig at møde så forskellige mennesker have så stærk en tro og er stolte af at være kristne”.

 

Forskelle og ligheder

For Margrethe Vestergaard har gruppens forskellighed også gjort et stort indtryk. Hun bor i Aarhus og studerer religionsvidenskab. Margrethe Vestergaard forklarer, at hun lagde mærke til at deltagerne lignede hinanden i det arbejde, som de udfører, uddannelse eller har af interesser. Dog er der stor forskel, som hun illustrerer ved at forklare forskellen på at dele nødhjælp ud i Syrien og at være leder på en dansk sommerlejr for børn. Hun afslutter: “Fælles for os er, at vi er engageret i vores civilsamfund, bare under så forskellige vilkår”.

 

Det største indtryk har været oplevelsen af, hvor kort der er mellem to menneskehjerter på trods af kulturelle og religiøse skel og livsvilkår”

 

Afstanden mellem to menneskehjerter

“Det største indtryk har været oplevelsen af, hvor kort der er mellem to menneskehjerter på trods af kulturelle og religiøse skel og livsvilkår”, forklarer Nanna Katrine Fafner, som læser teologi i København. Hun beskriver også oplevelsen af på så kort tid at kunne opbygge et tillidsrum. “Jeg har oplevet flere situationer med tillid både i en til en samtaler og i plenum. Jeg oplever at være ydmyg. Jeg oplever nærheden og intensiteten i det at være menneske sammen selvom diversiteten er så tydelig. Tænk at man kan få lov til at opleve det. Det har gjort et stort indtryk på mig”, fortæller hun om hendes oplevelse.

 

 

 

Tryghedsrum opbygges med dialog
For Sophia Bjørnholt, som studerer og bor i Aarhus, kan hun relatere til de andres indtryk af den intense og oplevelsesrige lejr: “Jeg kan nikke genkende til det hele. Forskelligheden i mødet med andre religioner, livsvilkår og kontekster har gjort stort indtryk på mig. Via dialogen har vi opbygget det her tryghedsrum, som jeg ikke har oplevet det før”. Det har taget hende med storm, som de andre danske deltagere i konferencerummet genkender følelsen af. For Sophia Bjørnholt har det gjort et stort indtryk på hende, at man med få dialogredskaber kan skabe et fælles rum sammen med andre, hun ikke kender. Hun er taknemlig for at have oplevet det og vil fremover gøre brug af redskaberne. Hun sætter ord på de tanker, hun har gjort sig om dialog: “At stå i mødet med det andet mennesker. At lytte. At give plads. Det er så vigtigt og det har jeg ikke vidst før. Nu ved jeg, hvordan jeg kan bringe mig ad med at bruge dialog senere hen”.

 

 

Omstilling

“Jeg var nødt til at omstille mig, da jeg ankom til lejren”, fortæller Siad Ali. Til hverdag studerer han og bor med sin familie i Aarhus. Derudover er han Imam i Salsabil og flere andre Moskeer i Aarhus. På forhånd havde han en idé om, at der ville være debat mellem de seks danske deltagere, da Danmission sender tre kristne og tre muslimer afsted til dialoglejren. Siad Ali fortæller, at han var i gang med at opbygge et forsvar og argumenter i forhold til at være tre kristne og tre muslimer. Men han skulle lave en omstilling: “Det var en god omstilling og jeg blev meget glad. Forskelligheden havde jeg en bekymring om på forhånd”. Han vidste, at han på lejren ville møde forskellige kristne og muslimer med forskellige politiske holdninger og han spurgte bekymret sig selv om, hvem han skulle holde sig sammen med. Men Siad Ali fortæller, at han fandt ikke det store fokus på, hvad der adskilte dem. Måden de blev accepteret på og sammen skabte et fællesskab, er han glad for at have oplevet: ” Vi havde noget vi kunne være enige om og samles om. Det skubbede mit perspektiv”.

 

Uenighed og forskellighed kommer mig ikke til at holde mig fra et andet menneske. Det har gjort stort indtryk på mig”

 

Siad Ali vender sig mod Agnete Holm, for at takke hende: “Jeg takker dig for den gode oplevelse, som gør, at jeg i fremtiden er mere åben for lignende arrangementer”. Siad Ali fortæller også, han ikke længere er afvisende for at kunne få venner, som han er uenige med på mange punkter: “Uenighed og forskellighed kommer mig ikke til at holde mig fra et andet menneske. Det har gjort stort indtryk på mig”.

 

 

Erfaring og læring gør rigere

Agnete Holm spørger de seks deltagere om, hvad de har lært af at deltage i International Dialogue and Education Camp. Hertil svarer Sophia Bjørnholt, at det er essentielt at kunne have større tolerance for forskellige mennesker og at gøre sig bevidst om sin intolerance. For Fatima Abachri gælder det om, at vi i Danmark skal tvinge os selv til at tænke ud af boksen. Hun nævner også, at det er svært at tage noget med hun har lært derfra og bruge det helt konkret. Hun forklarer det ved at beskrive sin personlighed som værende mere realistisk end idealistisk orienteret.

Siad Ali vil bruge sine nye erfaringer i sin undervisning i Moskeen. Han fortæller, at han har lært meget fra de undervisningsgange, øvelser og samtaler lejren har budt på. Indsigten i de forskellige typer af at være i en samtale på, kan han konkret se i sin hverdag og vil aktivt gøre brug af. Det er udfordrende, men han vil gerne prøve det. Han fortæller, at det har været befriende at skulle lytte aktivt uden at afbryde: “Jeg har aldrig snakket og lyttet så meget før på en uge. Når der er fokus på dialog, bliver du også bedre til det”. Siad Ali nævner også, at han er ansvarlig for nogle arrangementer i Moskeen, hvor han fremover vil fokusere på at inddrage nabokirken.

 

 

 

 

Møde hinanden på trods af forskelle

Sama Sadad ser et behov for, at vi skal møde hinanden. Hun ved at det er udfordrende, men at det er realistisk at mødes på trods af forskelligheden. Hun understreger, at der mangler opbakning. Hun fortæller, at hun er vokset op med konstant at blive mindet om, at hun er anderledes. “Jeg bliver derfor tvunget ud i, at være anderledes. Især i de sidste to år er det blevet svært”. Hun beskriver, hvordan det er, at hver gang du endelig har fundet en klar definition af, hvem du er, bliver du pillet fra hinanden igen.

 

Svaret ”Brøndby Strand” alt for ofte ikke er godt nok. “Så skal jeg bankes ned igen. Du kan ikke vælge at være fra flere steder. Hvor er du rigtigt fra?”

 

I hendes egen kontekst, præsenterer hun sig selv, som at være afghansk-dansk, for at tilfredsstille den spørgende, da svaret ”Brøndby Strand” alt for ofte ikke er godt nok. “Så skal jeg bankes ned igen. Du kan ikke vælge at være fra flere steder. Hvor er du rigtigt fra? Hvis jeg svarer dem Afghanistan bliver svaret, ”hvor er du utaknemlig”. På trods af det, har jeg indset, at det er muligt, fordi jeg, måske i modsætning til Fatima, er den ekstremt idealistiske type”. Hun er taget fra lejren med et større håb om, at hvis vi har nogle lignede workshops, som tager dialogen alvorligt, kan det gøre en stor forskel i Danmark.

 

Virkelighedsopfattelse korrigeres, når vi mødes på tværs

Fatima Abachris udtryk for at vi Danmark har brug for et ”reality check” kan Margrethe Vestergaard relatere til og uddyber: “Når vi rejser og møder mennesker, får vi korrigeret vores virkelighedsopfattelse”. Hun oplever, hvordan det er udfordrende at udvide andres horisont via en enkelt samtale. Men at vi bliver nødt til at møde hinanden noget mere og indgå i dialog. De erfaringer Margrethe Vestergaard har fået fra lejren, kan hun bruge personligt. Eksempelvis arrangere at andre får mulighed for at møde hinanden. “I Danmark er vi vant til at færdes i kredse, hvor vi kender hinanden. Vi ligner hinanden og glemmer at se på hinanden. Vi skal mødes på tværs”.

 

 

Intolerance bearbejdes

“Det er vigtigt at kende sine forestillinger og fordomme og være villig til at ændre sig”, siger Nanna Katrine Fafner og fortsætter “Vi må møde hinanden – hvor er det dog vigtigt, at vi får set hinanden og talt sammen.” Hun pointerer at vi skal mødes, også om hverdagens ting. Konkret set, vil Nanna Katrine Fafner tage det med i sit frivillige arbejde på Danmissions Mødestedet og i sit fremtidige arbejde som præst. Igen understreger hun, hvordan dét at få mødt hinanden er så livsvigtigt: “Jeg er taknemmelig for at have fået lov til at tale med så mange forskellige mennesker i løbet af dagene her i Libanon. Jeg har talt med mennesker, som jeg måske aldrig ville have haft mulighed for at møde. Det har været meget berigende og jeg glemmer det aldrig”. Hun ser de andre danske deltagere i øjnene, imens hun fortæller dem: “Jeg ved, at vi vil snakke videre og I er velkommen hos mig”

 

Erfaringen skal videreformidles

Formiddagen fik sin ende i hotellets kælder i de centrale Beirut og det samme gjorde deltagernes talestrøm. De seks deltager fra Danmark havde meget på hjertet og meget at mindes med glæde. Det virkede til, at deres oplevelser fra dialoglejren skal deles med andre. Hvad hjertet er fyldt med, løber munden over med.

 

International Dialogue and Education Camp:

  • IDEC arrangeres af Forum for Development, Culture and Dialogue (FDCD) og Danmission.
  • Dialoglejren er støttet af Danmission og den Schweiziske Ambassade i Libanon,
  • I år var 14 lande repræsenteret, med 37 deltagere fra Tyskland, Libanon, Syrien, Jordan, Palæstina, Finland, Sverige, Egypten, Irak, Yemen, Tyrkiet, Danmark, Polen og Armenien.
  • Årets tema var “Dialogue and preventing extremism”.