Jeg er nu kommet tilbage til stor byen Phnom Phen, hvilket er meget rart for en stund. Det er rart fordi jeg her har mulighed for IKKE at spise ris to gang om dagen, for at sidde på en rigtig stol ved et rigtigt bord, få et brusebad under en bruser og ja så har jeg internet adgang hvilket jeg udnytter til lige at snakke med familien der hjemme – en rar gode.
Men når det så er sagt er jeg virkelig imponeret over og glad for at have været en del af den lille kirke ude i Preah Sdach på landet. Det er nogen inspirerende personligheder jeg har mødt; præsten Eam, søndagskolelærer og sekretær Samean og medhjælper Deaurn. Dette blogindlæg bliver dedikeret til dem og deres arbejde.
Eam er som nævnt præst, han er fuldtids ansat og meget dedikeret i sit arbejde. Han fungere foruden præst som bestyre af kollegiet, som kirken har oprettet for at give unge en mulighed for at bo tæt på deres uddannelse. Kollegiet har som et hver andet bofælleskab med unge mennesker, nogen skænderier og problemer som Eam skal forsøge at løse, så alle har det godt. Han har derfor et ugentligt hus-møde med alle eleverne, hvor de deler guds ord og oplevelser de har haft gennem ugen. Eam går meget op i at lærer de unge vigtigheden af, at dele erfaringer så de kan lære af hinanden og der ved få ny viden.
Som et lille bijob afholder Eam engelsk undervisning for de unge på kollegiet to gange om ugen, fordi han brændende ønsker at de unge skal have gode muligheder i fremtiden, båd i Cambodja og internationalt. Der er nemlig ingen undervisning i fremmede kulturer og den store verden i den offentlige skole og engelsk undervisning koster penge. Penge som kun de bedre stillede familie har. Eam er elevernes lærer og ven. Han står til en hver tid klar til at hjælpe dem.
Eam er meget veludannet og vidne i forhold til den gennemsnitlige cambodjaner og cambodjanske præst – en ting man ikke skal tage forgivet her i Cambodja. Han ved godt at gud ikke er grunden til den ”tørre” regntid i år og til at affaldet over alt i landskabet hober sig op og gør folk syge, fordi nogen kommer til at leve i det og af det. Han ved at man kan bede til gud om mange ting, men at vi mennesker også bliver nød til at handle aktivt for at få tingene til at ske. Dette står i skarp kontrast til nogle andre kristne her i landet, som tager alle succeser eller nederlag som tegn fra gud, som enten straffer eller belønner dem, alt efter hvor god en kristen man er og hvor stærk man er i sin tro.
Eam har fået sin viden bl.a. fra de 8 år han har læst på bibelskole i Phnom Phen, samt hans fra stort international netværk af NGOér der hjælpe med støtte til kirken. Eam er lidt af en verdens mand. Han har bl.a. i 2008 været i Danmark, da kirken i Preac Sdach samarbejder med Abildgård kirken i Frederikshavn og udveksler erfaringer. Dette gør at han på en helt særlig måde kan sætte sig lidt ind i de problemer og følelser vi gennemgår her i Cambodja i en hverdag langt fra vores egen. Måske lige netop derfor spørger han tit ind til om vi har hjemve og hvordan vi ellers går og har det – en virkelig betænksom mand.
Eam er en lille mand med store ambitioner og et yderst godt hjerte. Som man nok kan fornemme har han meget om ørene. han fortalt at han før har tænkt på at sige op, men som han selv tilføjer ”gud er ikke færdig med at bruge mig. Der er stadig en ufærdig mission som jeg er en del af.”
Fra en medarbejder til en anden. Samean er kirken sekretær og ”lære” – en virkelig god en af slagsen, det fornemmer man tydeligt, trods jeg intet forstår når hun underviser på khmer. Hun bor alene med sine to børn som hun hver eftermiddag drager hjem til. Hun har lige startet studie i læren om kristendommen. Studiet er bygget op så hun skal studere en uge hver anden måned. Det et rigtig godt at hun får mere viden kristendommen og får nye erfaringer i storbyen som danner ramme for undervisningen.
Samean er for øvrigt også en af vores flittigste elever på et af de engelsk hold som Astrid og jeg afholder hverdag. Hun er ivrig for at kunne snakke med os – og hun har virkelig gjort fremskridt i de 3 uger vi har været der. Hun kan nu sige hele sætning og forstå hvad vi spørge om. Hun suger så meget til sig som muligt og lytter meget til udtalen af de forskellige ord.
Den sidste ansatte i kirken er Deaurn, kirkens unge indslag. Han er 26 år og bor hjemme hos sin mor. Ikke at der er noget specielt mærkeligt ved det her i landet, det er ret almindeligt for en ugift Cambodjaner at bor hos forældrene. Druarn er en spagsmager og kan godt lide at drille lidt, især når eleverne på vores engelskhold får fremstammet en underlig udtale på et engelsk ord. Deaurn er selv ret god til engelsk, efter han i 2 år modtog engelsk undervisning i forbindelse med han gik på bibelskole i Phnom Phen. Han har derfor også fungeret som oversætter når vi har engelsk timer, da det til tider kan være lidt for svært for eleverne, at følge med uden oversættelse til modersmålet.
Deaurn har arbejdet i kirken i ca. 2,5 år og før det har han været på bibel skole i 2 år. Dearun forbereder ligesom præsten Eam prædikere til om søndagen og tager en gang om ugen ud til husmeninger for at undervise i biblen eller hold en andagt. Dette gøres for at fastholde folk i de små byer i den kristne tro.
I søndags tog Deaurn til Phnom Phen for at studere ”management” (ledelse). En uddannelse som kræver 4 år på universitet. Dette er til Eam store ”ærgrelse” , da han nyder godt af hans hjælp i kirken. Eam bakker dog op om Deaurn han ved det er vigtigt med uddannelse.
Til slut vi jeg bare lige kort fortælle hvad Astrid og jeg har brugt de sidste 2 uger på. Vi har nemlig som nævnt kørt engelsk undervisning for børn og ugen samt andre intersserede. Vi har haft 3 hold med meget forskellige nivauer så vi laver alt fra at lære A,B,C til at læse eventyr og skrive dialoger. I weekenden har vi fri og nyder at Eam og Deaurn tager os med på udflugter til omkringliggende byer, så vi får oplevet så meget så muligt! Når ja og søndagen byder selvfølgelig på kirkegang… som godt kan være ret lang trukken fordi det hele forgår på et sprog man ikke forstår, men det sjovt at opleve og observere. Efter gudstjenesten i kirken går turen ud en mindre landsby for enten at holde Søndagsskole eller have endnu en lille gudstjeneste i en hus- kirke.
Kærlige tanker og svedige stunder – Amalie Provstivolontør Frederikshavn