Nu er jeg godt landet i Preah Sdach en lille landsby i Prey Veng provinsen grænsende op mod Vietnam. Her har jeg set en bid af det ”oprindelige” Cambodja. Livet på landet, med store ris marker og små hus af forskellig kvalitet og tilstand. Herude er der en helt anden døgn rytme og et helt andet tempo – og ikke mindst er her mere stille end inde i den larmende storby. Herude står man (hvis man er lokal) op med solen ca. kl. 5:00 og går i seng ca. kl. 21:00 hvor der forlængst er blevet mørkt. Det er derfor på mange måder et meget kort døgn – med lange aftner. Solen går ned kl.18:00 og det kan være rigtig svært at underholde sig selv, så tit ender det med at man nærmest er gået i seng kl. 20:00.
Her I Preah Sdach er vi blevet indlogeret på ALC (Aboundt Life Church) kollegium – som ligger på en mark sammen med kirken. En meget passende beskrivelse ville være at vi er ankommet til ”herrens mark”. For her på stedet er der i alt fem bygninger et meget stort åbent græs område. Her er et kollegium bestående af tre værelser og et kontor til den fuldtidsansatte præst Sao Eam – stedet overhoved.
Foruden kollegiet er der kirken, bygget op af blik plader og indendørs er kirkebænke lige med plastik stole – en meget anden standart end derhjemme, men ganske vel fungerende! Den tredje bygning her på grunden er et køkken til kollegiets elever og en overdækket spisesal/ klasselokale. Det er godt med multifunktionelle rum. De sidste to bygninger er toilet bygninger. Med ”bad” (en spand og et stort kar) og et squat toilet.
Kollegiet og køkkenet er bygget i mursten, hvilket på mange måder er lidt over den traditionelle standart her på landet. ”Herres mark” er også forsynet med el og vandpumpe, igen en luksus som man bestemt ikke skal tage forgivet. Sammenlignet med danske standarter er der nok en del der vil betakke sig at leve her, men det er nu ganske hyggeligt og spænende. Her er foruden de lidt primitive toilet forhold som tidligere nævnt, intet undertag så hvis det regner drypper det ned på vores de vattæpper som udgør vores senge. Så vi satser altid på regn i vores vågne timer, så tingene kan flyttes i sikkerhed. Vi lever et simpelt liv, men på trods af det er her hjemmeligt, rart og fyldt med hjælpsomme mennesker. Det eneste man til tider kan savne er en lidt mere varieret kost end ris tre gange dagligt.
Da vi først ankom til Preah Sdach for to uger siden, havde vi en fri uge hvor vi var de eneste på kollegiet. Dette skyldes at man her i Cambodja har fejret Pchum Ben. En fejring hvor man tager hjem for at besøge sin familie og bringe ofringerne til munkene i sit lokal tempel. Man bringer ofringerne til munkene i tempelet i håb om at munkenes prædikener vil blive hørt af ens forfædres sjæle. Det altså en højtid hvor man ære for ens afdøde slægtninge.
Efter at have oplevet og hørt om Pchum Ben i løbet af ugen har jeg vurderet , at højtiden er lige så vigtig for det buddiske folk som den danske jul er for kristne i Danmark. Budismen er i for øvrigt ”hoved” religionen har i Cambodja.
I vores fri uge var vi så heldige at vi mandag d. 18 september fik lov at komme med på familie besøg hos Veginas bedste forældre for at fejre Pchum Ben. Sjovt at få lov at opleve et helt traditionelt familie besøg og se nogle traditionelle huse indefra.
Et liv som Maria
I løbet af ”besøgs dagen” fandt jeg ud af hvor heldig Maria ,Veginas datter, er set i forhold til nogen af de andre børn vi er stødt på her i de forgangne uger. Maria er 5 år gammel og går i skole. Hun bor sammen med sin mor, far og lillesøster. I nabohuset bor hendes moster og onkel plus hendes farmor og en jævnaldrende fætter. Så hendes liv er fyldt med mennesker der passer på hende og holder af hende.
Maria kommer fra en familie som har råd til at sende hende i skole og så endda i en ”privat” skole hvor undervisningen er af bedre kvalitet. Maria får også engelsk undervisning i en privat skole så hun har gode muligheder både i og udfor Cambodja. Når Maria er derhjemme kan hun bruge tiden på at lege med sin lillesøster Malika, hun har ingen pligter. Hun får mad på bordet tre gange om dagen og det er en varieret kost i forhold til det øvrige Cambodja.
I kontrast til dette står nogle børn vi så på ris-marken den første dag vi var i byen. Eam fortalt at de var ude og samle muslinger, krabber og snegle til familien. Da det de fandt skulle bruges til aftensmaden.
Et andet kontrastfyldt eksempel kunne være da vi var ude i en af de små landsbyer med søndags skolen. Her så vi børn med rådne tænder da tandbørster og tandpastas ikke er en del af opdragelsen. Søndags skolen er også den eneste undervisning de modtager og målet for undervisning er almen viden. De lærer om hygiejne, god opførsel, hvordan man skriver og regner og så fortæller de børnene om guds ord.
For at vende tilbage til Maria er hun faktisk så heldig at hun har den samme luksus som mange danske børn – hun har nemlig internet adgang og elsker at se videoer på youtube. Dette er en ting de færreste børn i Cambodja nogensinde vil få mulighed for. Hvis de har elektricitet i hjemmet er de godt med.
Alle disse kontraster er nye og kan virke en smule barske når man støder på dem. Men uanset hvor fattig og primitivt en familie lever har de tag over hovedet og smil nok at dele ud af. Deres i åbenhed og varme slå alt. Der er glæde og liv alle vegne.
Forskellende er mange men lighederne lige så.
Varme og gælde fra livet på landet i Cambodja – Amalie Provstivolontør Frederikshavn
Næsten gang jeg skriver her på bloggen, vil jeg fortælle lidt mere om det arbejde jeg og de andre i kirken laver.
Hvis i er nysgerrige på hvordan en typisk dag er her i Preah Sdach kan i ligge tjekke det her blog indlæg ud –> https://blog.danmission.dk/astridandreassen/en-typisk-dag-i-preah-sdach/