Æret være Anna Marie Wemmelunds minde

En tidligere missionær er ikke iblandt os mere. En kvinde, som viede sit liv til en tjeneste for Gud. En kvinde, som fik et nyt hjemland.

Anna Marie har en lang historie, som udsendt missionær til Tanzania. Måske næsten alle, som har besøgt eller boet i Tanzania gennem DMS/Danmission de sidste mange år, har mødt Anna Marie. Det har været helt særligt at møde den autoritet, som hun har her i Tanzania, mærke hendes omsorg for gæster, men også at hun var en person, som afkrævede en vis form for respekt.

Hun ankom til Tanzania i dec. 1967 og i februar 2018 fejrede hun 50 årsjubilæum i Tanzania samtidig med at nogle af hendes nære venner fra den tid kunne fejre deres guldbryllup. Men siden har sygdom præget hendes liv. I maj var hun indlagt i Dar Es Salaam og vi besøgte hende på hospitalet. I forlængelse af det syntes hun, at en rejse til Danmark for at blive undersøgt, ville være en god idé. Jeg (Anna-Marie Lauenstein) tog med hende på rejsen til Danmark og Else Højvang tog sig af Anna Marie i de ca. 5 uger i Danmark. Her blev AM undersøgt og måtte indse, at hun desværre var blevet ramt af uhelbredelig cancer. Det var en god tid, hvor AM kom lidt til kræfter og en stor gruppe af tidligere missionærer bakkede op om besøget og fik hilst på AM. Heldigvis kunne AM rejse hjem til Tanzania igen og Else drog med på rejsen. I AMs hjem i Bukoba blev organiseret god pleje af AM. Det blev kun til ca. 6 uger inden kroppen gav op og Gud kaldte hende hjem.

Rambirambi – sørgetid
Anna Marie døde på hospitalet lørdag d. 4. august 2018, og dagen inden begravelsen blev hun sidst på eftermiddagen kørt fra hospitalet til hendes sognekirke Kashura, hvor der var en form for gudstjeneste. Dernæst blev hendes kiste stillet i hendes stue. Om aftenen sad vi rundt om kisten og sang, folk delte historie fra deres liv med Anna Marie, der var kor som sang. Vi holdt ud til midnat, men der var en del som holdt ud næsten hele natten. Der er tradition for sådan en våge nat i sorg.

Filmen under er fra turen rundt i Bukoba. Her bruger man hornorkester ved mange begivenheder, også ved begravelser. Gæsten vi har med i bilen er tidl. missionær Michael Møller Nielsen, som også kendte Anna Marie.

Sorg og taknemmelighed
Dagen efter var vi samlet mange, mange mennesker til begravelsen. Der var, nuværende og pensionerede biskopper, generalsekretærer, en katolsk præst, lokal regeringsrepræsentant, præster, søstre, evangelister, AMs tidligere elever, fem kor, menighedsmedlemmer, tidligere missionærer fra Danmission Else Højvang, Michael Møller Nielsen, Anne Juel Katabaro og hendes familie, nuværende missionærer Kirsten og Peter Buch og os og sikkert mange andre repræsentanter. Mange havde en hilsen at bringe, og det var tydeligt, at vi var samlet i sorg over at have mistet en ven og dygtig medarbejde gennem mange år, men også en stor taknemmelighed over alt det, som man personligt eller gennem kirken har fået gennem Anna Marie. Det var helt klart, at den kærlighed AM har udvist overfor folket her ved at dø og blive begravet her, har rørt alle dybt. Det var en ære, at da AM vendte tilbage til Tanzania efter undersøgelser for hendes sygdom i Danmark, så var hendes glæde stor, da hun igen blev kaldt Bibi(bedstemor) og kunne tale swahili, som var blevet hendes hjertesprog.

Graven
Ifølge traditionen her i Tanzania begraver man sine slægtningen på familiens grund. Men i dette tilfælde skulle Anna Marie ligge på den lokale kirkes grund. Vi var mange, som skulle smide lidt jord ned over kisten. Igen en oplevelse af at her er vi med i en begivenhed, som vi gør i fællesskab.

Anna Marie skal ligge ved siden af Ingeborg Sundkler, svensk tidl. missionær. Hendes mand Dr.Bengt Sundkler var den første biskop i den lutherske kirke i Bukoba. Ingeborg valgte, at halvdelen af hendes aske skulle være i Tanzania og den anden halvdel i Sverige.

Ny indsamlingsidé
I Tanzania er der tradition for at børnebørnene til en ældre afdød laver lidt sjov og samler lidt penge ind fra deltagerne i begravelsen. Her var det et ungdomskor fra kirken som optrådte som børnebørn. I øvrigt havde AM tit siddet i kirken når korene øvede sig og ligeledes tjent som inspirator for disse kor. Det var også tydeligt med disse børnebørns optræden, at de har kommet i hendes hus til te og kage, som flere nævnte i taler har AM bagt kage i mange sammenhænge. Under denne optræden inviterede børnebørnene missionærer, ledere fra kirken, pensionerede biskopper mv. op for at vi kunne få en gave. Det kostede så ca. 15 kr. at få denne pakke og det kunne man ikke lige slippe udenom. Lidt sjovt at se at dem som nølede lidt med at komme frem blev sat i rette af disse unge, selvom det traditionelle hierarki måske talte i mod det. Indholdet i pakkerne var ting fra Anna Maries hus. Else Højvang fik en pakke servietter, som hun havde købt til Anna Marie i DK, Louis fik et tebrev og jeg fik en poselukker.

Hvem skal arve Anna Marie?
Anna Marie efterlader sig ikke biologiske børn, men mange i Tanzania ser hende som deres mor og bedstemor. Hun har betalt for uddannelse af rigtig mange unge mænd og kvinder. Desuden har mange haft en så tæt relation at det må betegnes som en mor/bedstemor relation. Derfor havde Anna Marie klogelig fået oprettet et testamente som højtidelig blev læst op efter afslutning af sørgedagene umiddelbart efter begravelsen. Loven skal følges og nu ved alle hvem der skal have hvad. Men der er mere at arve, gjorde Dr. Niwagila, Anna Maries gode ven gennem over 50 år opmærksom på i hans prædiken til gudstjenesten, hvor Anna Marie var på vej til at skulle ligge i hendes hus. Der er to ting som Anna Marie giver videre til os alle, noget vi alle kan arve. Han trak to vers frem fra Matt. Evangeliet.

Matt. 5,8 Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.

Matt. 5,16 Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.

Det er to store vers, som ingen af os alene evner at leve efter til fulde. Men vi kan, som Anna Marie gjorde det, stræbe efter at være noget med at være ægte og nærværende og gøre godt mod dem, som  vi møder på vores vej. Vi synes, at lyset på hendes kiste hjemme i hendes stue aftenen før begravelsen, var et vidnesbyrd om dette at være lys i verden. Man behøver ikke at rejse til Tanzania for at det kan lykkes. Verden er der, hvor vi er sat.

Æret være Anna Marie Wemmelunds minde

Bedste hilsner Louis og Anna-Marie

FAKTA om Anna Maries virke gennem DMS/Danmission
Anna Marie Wemmelund-Nielsen. Lærereksamen fra Haslev Seminarium, 1964. Lower Cambridge Examination, London 1965. Kursus på Selly Oak Colleges, Birmingham, 1966-67. Udsendt af DMS til Tanzania, 1967-2005. Arbejdsområder: Bukoba 1968-69 – forberedelse til Ntoma Husholdnings-skole. Leder af denne skole, 1969-74. Sognemedhjælper i Bukoba, 1975-76. Lektioner i kristendom, Bukoba Secondary School, 1976-87. Leder af Bukoba Kirkecenter, 1987-2005. Fratrådt i 2005, men boede fortsat i Bukoba som aktiv pensionist.

Se mere: http://fotoarkiv.danmission.dk/fotoweb/archives/5001-Danmission%20Photo%20Archive/?q=wemmelund