Det hellige tal 7 går igen

7 gæster i et rejsehold fra Danmark rejste til Bukoba for at deltage på dagen for 70-års jubilæum for samarbejdet mellem Danmission og et stift i Tanzania. Samme dag ordineredes 7 præster i det samme stift

Er det et sammentræf? Næppe eller så så vi blot sammenhængen. Ideen om at slå flere fester sammen gav god mening. Såmænd var der endnu en fest samme dag. Tæt på 20 medarbejdere i stiftet gik på pension efter mange års tro tjeneste, som præster, skoleledere, lærere, kontorarbejde mv.

Stiftet er North West Diocese (NWD), som Dansk Missons Selskab (Danmission fra 2000) siden 9. dec. 1948 har arbejdet sammen med. I mange år sendte vi præster, lærere, sundheds personale og andre til området og gennem årene er det blevet til 134 missionærer og et ukendt antal volontører. Frem til 1979 dækkede NWD også det stift, som vi i dag kender som Karagwe Stift, og derfor var de også repræsenteret i form af domprovsten Yoram Karusya (i midten). På billedet ses til venstre biskop  Keshoshahara fra NWD og fagkonsulent for kirkeudvikling Arngeir Langås, Danmission.

Arbejdet og Danmissions rolle har ændret sig gennem årene. Hvis man skal se på frugten, må vi først se på hvad vi ønskede. Dels ønskede vi at vandre sammen med andre kristne i det, som vi kalder Guds mission. Dels var målet at uddanne mennesker, så de kunne arbejde i kirken både med direkte forkyndelse og det diakonale arbejde uden vores ledelse. Med disse briller på kan man sige, at det er lykkes.

Tidligere missionærer deltog
En af de tidligere missionærer Bent Ole Pedersen udsendt til Tanzania fra 1960-63, deltog i festlighederne og fortalte om, at hans første job som missionær efter en tid blev overtaget af en lokal, ligeledes det næste job. Sådan har Danmission hele tiden arbejdet, at det arbejde, som vi sendte mennesker ud for, helst skulle overtages af en lokal. De bedste til at arbejde med kirken her, må være dem, som kender sprog og kultur rigtig godt.

Bent Ole Pedersen opholdt sig i Tanzania i en helt særlig tid. Det var nemlig i de år at dels kirken og dels landet fik sin selvstændighed. Det lykkes kirken at blive selvstændig ca. et halvt år tidligere end landet fik sin selvstændighed, hvilket skete i 1961.

Her er Bent Ole i en venskabelig snak med tidligere biskop Mushemba. De to ældre herrer fik sig en god snak om gamle dage.

Bent Ole Pedersen ankom med venner og familie og de var i alt 7 personer, som rejste sammen med tidligere missionær Else Højvang. Man kan læse om Elses virke HER.  Også Anne Katabaro udsendt til Karagwe fra 2008-14 deltog i dagen. Hun er i dag gift med Brighton Katabaro og har bosat sig i Karagwe.

Besøg fra andre trossamfund
En lokal muslimsk leder deltog i gudstjenesten og den efterfølgende fejring, hvor han fik givet ordet. Ja, du læste rigtigt. Vi ved ikke, om det kan ske i Danmark. Her i Tanzaania er det muligt, måske fordi hverken kristne eller muslimer har være her først, da de nærmest kom sådan samtidig. Desuden siger de officielle tal, at der næsten er lige mange, og dermed er ingen af disse trossamfund en dominerende overmagt. De har nærmest indgået en aftale om, at her skal der være plads til begge. Vi bemærkede, at han lykønskede de ny ordinerede præster. Samtidig gjorde han opmærksomme på den nødvendighed, at kristne og muslimer bliver nødt til at samarbejde om at gøre lokale regeringskontorer opmærksomme på, at religiøse ledere har stor indflydelse og kan yde meget for at skabe fred og stabile for hold for mennesker.

En anglikansk biskop sluttede dagen med bøn for os alle. Tænk det mod at invitere venner fra andre kirker og trossamfund.

Plant et træ
Venner gør noget sammen og denne dag blev et mangotræ en fælles opgave. Biskop Keshomshada og fagkonsulent i Danmission Arngeir plantede i fællesskab et træ i haven ved stiftet og Bukoba hotel. Et træ er et fint symbol på partnerskab. Det er noget med vækst og at det en dag bærer frugt. Det har partnerskabet i høj grad allerede gjort. Her er talrige eksempler på, at noget som er sat i gang, og nu har tanzanianere selv taget lederskab og handling på disse funktioner. Hospital, sundhedsklinikker, skoler og Bukoba Hotel er glimrende eksempler. Men også stiftskontoret og arbejdet i de enkelte kirker er helt i hænderne på veluddannede tanzanianere.

Det, som missionærer satte i gang, fortætter og bærer frugt.  Vi har meget at være taknemmelige for og ved en sådan festdag bliver man mindet om hvor folk her sender deres tak hen, nemlig til Gud. Han giver væksten. Nogle plantede, andre vandede. Væksten kan vi takke Gud for. Afskedsfesten for pensionisterne fra stiftet vidner om dette. Også at de ny ordinerede præster står på spring til at tage over. I øvrigt havde en enkelt af de nye præster læst på Nyakato bibelskole, som Danmission støtter bl.a. gennem vores to missionærer Peter og Kirsten Buch.

Fest for de ”gamle”
Samtidig må vi indse at hvis vi ikke på en eller anden vi mødes og taler sammen med vores venner i NWD, så er der stor risiko for at partnerskabet bliver udfordret. De unge deltagere til jubilæumsfesten havde svært ved at forstå og identificere sig med partnerskab, venskab og relation til Danmark og kirken der. Den gang vi sendte mange missionærer til stiftet, havde vi naturligt mere sammen, end nu hvor der ikke bor missionærer i stiftet. I øjeblikket er vores kontakt med stiftet mest på lederniveau, så ledelsen har en opfattelse af, at vi på en eller anden måde stadig vandrer sammen. Men den enkelte i kirken møder os ikke.

Just samme uge som 70-års dagen for menneskerettigheder
Vi fik øje på et pudsigt sammentræf. Det er nemlig i denne uge også 70-års dagen for menneskerettigheder. Sammentræffet er pudsigt, fordi i dag ligger menneskerettigheder højt på dagsordenen for Danmissions arbejde i Tanzania. Selvom stiftet er selvstændigt og klarer sig rigtig fint, er de stadig kirke i et land med udfordringer på en del af menneskerettigheder. Mange mennesker kender ikke deres ansvar og rettigheder og Danmission arbejder i store områder med at etablere lokalkomitéer med halv/halv mænd og kvinder, nogle kristne, andre muslimer, nogle albinoer, nogle unge, andre ældre ( se en af grupperne i billedet under teksten). Alle er de samlet for at lære om deres ansvar og rettigheder. Fra disse grupper hører vi, at ”folk tager blinde på kursus og kommer hjem som seende”, fordi de nu kender deres rettigheder og kan sprede den viden i deres lokalområde. En stor del af dette arbejde indeholder også konflikthåndtering. De har fire ord, som de knytter til arbejdet og som på en god måde også illustrerer dette arbejde, som vi også kalder at arbejde i Guds mission:

ARBEJDE – FRED – VÆKST OG UDVIKLING

Slangen skal bo med fuglen
I den fem timer lange gudstjeneste ved 70års jubilæet prædikede Arngeir Langås, fagkonsulent i Danmission. Han fik på en fin måde samlet den historiske linje i vores samarbejde og dagens tekst om, at en dag skal der komme en Fredskonge, nemlig Jesus Kristus. Han kom engang og indtil Han kommer anden gang, er Guds rige delvist synligt iblandt os nu, for eksempel når vi oplever fred og forsoning. Konkret arbejder Danmission og kirken i Tanzania på at FRED må udfolde sig mellem mennesker i almindelighed og mellem kristne og muslimer. Guds fred til den enkelt må han selv skænke os. Engang blev missionæren sendt fra Danmark til Tanzania, og denne dag sendte vi de ny ordinerede præster ud. Arngeir havde medbragt en skulptur fra Sukuma kulturen, hvor en slange kan leve hos en fugl uden at æde den. Det er også et tegn på det fredsriget, som vi engang forventer skal vise sig. At slangen skal bo med fuglen.

Vær velkommen du min fred
Dig ske tak i evighed
Drag o Jesus ind til mig
Vejen selv du bane dig

Bedste advents hilsner fra Louis og Anna-Marie