Guds skabelse og grøn kirke

Guds skabelse og grøn kirke

Tør vi at lade os tiltale af en prædikant fra den lutherske kirke i Tanzania? Gud har skabte verden skøn og helt vidunderligt. I den forbindelse, blev vi bedt om at passe på verden. Hvordan går det med den opgave?

Kirkernes Verdens Råd holder i år deres missions konference i Arusha i Tanzania. En af de ting den danske gruppe bemærker, at vi kan lære af kristne i Afrika, som efterhånden tæller en stor del af alle kristne, er vores forhold til skaberværket. Det rammer fuldstændigt ned i den gudstjeneste, som vi var med til i Kyerwa i weekenden.

Ordination i Karagwe stift
Der skulle ordineres en ny præst i Karagwe stift. De har tradition for at holde ordination i det sogn, som man hører til eller skal arbejde i. Beatus Saul skulle ordineres. Han har bestået bachelor i teologi fra Makumira University i Arusha. Egentlig har han fået mulighed for at fortsætte sine studier, sådan at han kan tage en master/kandidat, hvilket må skyldes at han er en dygtig studerende. Så han skal ikke lige nu i gang med at virke som præst i et sogn. Man var dog blevet enige om at når han nu blev ordineret kunne han også bruges som præst under den sidste del af studiet.

Som altid når der er fest, var vi mange samlet. Et gæt er at vi var henved 500 mennesker. Atter var der slået udendørs kirke op, en scene hvor alteret var og plads til mange under presenninger og teltdug. Det sidste sad vi heldigvis under. Vi siger heldigvis, fordi der kom voldsom regn og i lang tid. Stoleleg fik en ny betydning, da plaststolene kunne bruges til at løftet de vandfyldte presenninger, sådan at de kunne tømmes, hvilket ikke skete uden, at nogle fik en vandgang.

Ordinations fester fortsætter de næste søndage. Hvorfor ikke holde dem alle sammen på en gang og så holde en fest? Spurgte vi. Det vil spare lidt på resurser, mener de effektive danskere. Men her lægges vægt på at den lokale kirke kan være med og at en så stor personlig begivenhed kræver fuld opmærksomhed til den enkelte. Som biskoppen sagde: ” Det er hårdt og svært at blive præst og dermed ordineret. Det er svært at komme ud af præstestanden, selv når man er pensioneret. Men hvis man ryger ud af præstestanden i kirken, skal man ikke regne med at komme ind igen.”

Den nye præst Beatus hilser på områdets “borgermester”

Indsamling i voldsom regn
I gudstjenesten var der tre indsamlinger. Normalvis stiller man op i kø for at give, men da regnen var på sit højeste lige der måtte indsamling foregå ved at kurvene gik rundt i stedet for at giverne gik til kurvene. Tre indsamlinger, tænker du. Ja, først gav vi til kirken som sædvanlig. Dernæst gav vi en takkegave i anledning af ordinationen. Der er grund til at takke Gud under en sådan fest. Tak til Gud udløser en gave til kirkens arbejde. Sidst samlede vi ind til at få biskoppens nye kontorbygning færdigbygget, hvilket ser ud til at være vinduer og det indvendige.

Altid kor med til gudstjenester og fester. Denne gang sad vi lige bagved mixerpulten. Det gav anledning til at se hvordan det tekniske kan foregå. korlederen kom men sin ikke helt moderne mobil, hvor musikken lå. Der var monteret en ledning som blot skulle tilsluttes højtalerne og så var der musik   til koret.

Traditionel dans kan slet ikke undværes til fester i Karagwe stift. Her et lille udtryk fra et kor fra Bukoba. Som de siger, så har vi ikke været sammen hvis ikke vi har fået danset sammen.

Prædiken direkte til folk i Europa
Forskellige gæster deltog både fra andre kirkesamfund, trosretninger og fra nabostiftet Nordveststiftet (NWD i Bukoba) deltog. Den sidste fordi Beatus Saul stammer derfra. Den assisterende biskop eller domprovst, om man vil, pastor Dean Lermy Lwankomezi holdt dagens prædiken. Vi var så heldige at få simultan oversættelse. Dagens prædikentekst var taget fra 1. Mosebog kap. 1, v.24-25

Gud sagde: »Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!« Og det skete; Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt.

Teksten gav prædikanten anledning til at minde om, at Gud har skabt alt og at Han så at det var godt. Men mere interessant var det, at når Gud har gjort det så godt for os, er vi forpligtede på at tage os af det. Det bliver så helt lavpraktisk, som at bruge resurser fornuftigt, spare på det vand man har, spare på strøm, slukke lyset i det rum man ikke er i, slide tøjet op i stedet for at købe nyt, ikke købe for billige varer som ikke kan holde mv. Europa blev nævnt som et sted, hvor det ikke sker. Men hvor overforbrug fylder meget i mange sammenhænge. Tak for påmindelsen til kirkerne i Europa eller skal vi bare sige i Danmark.

Det minder mig om tankerne bag GRØN KIRKE i Danmark. Det har ikke hele tiden været så nemt at komme i gennem med budskabet i danske kirker. Her i Tanzania er det nærmest en grundsten i forkyndelsen. Vi har en forpligtelse til, at Guds skaberværk overleveres til næste generation.

Vi tænker, at det rammer meget godt ned i den grønne ”vegetar” bølge eller kødløse dage, som unge i Danmark i øjeblikket kører på. Ikke nødvendigvis pga. kirkens forkyndelse, men måske kan de unge forkynde Guds mission, selvom de ikke tænkte på det.

Efter gudstjenesten gik vi nærmest som i folkevandring op i kirkecenteret i Kyerwa og spiste miljøvenligt med kun lidt eller ingen kød og rigeligt ris og bananer.

Muslimsk ”borgermester” deltog
En sidste krølle på dagen var en særlig indbudt gæst. Han sad der og fulgte med i festlighederne sammen med hans spejderassistent. Det viste sig, at han var lokal distriktsleder, foruden at han er muslim. Han hilser på biskoppen på billedet nedenunder. Naturligvis var han inviteret med til denne vigtige begivenhed i kirken i hans distrikt. Naturligvis takkede han ja, for som han bl.a. sagde i talen: ”Kirken har så stor udbredelse her i dette område og vi har så store udfordringer, som vi ikke kan løfte med mindre vi alle står sammen om det.” Mon ikke vi kan lære noget her i Danmark? Kirken og den politiske del har brug for at samarbejde, hvilket jeg også har læst man er kommet i tanke om i forbindelse med flygtninge i kommuner. Jeg bemærker også at forskellig tro ikke er en hindring for at tale sammen. Det kan jeg være i tvivl om er praksis i Danmark.

Bedste hilsner Anna-Marie og Louis