Vi mødte Victor i Karagwe i Tanzania i juni. Han er en modig og innovativ bonde, som følger en god idé om at plante og dyrke afgrøder, som kan sælges til gode opkøbere. Victor er med i en af de grupper for landmænd, som Danmission støtter gennem kirken i Karagwe. Her lærer landmændene om afgrøder og om hvordan man kan få mere ud af sin jord. Normalvis dyrker man afgrøder, som kan brødføde egen familie og måske et overskud, som kan sælges.
Solsikkeolie?
I Victors gruppe overvejede man, om der kunne være andre muligheder. De fandt frem til at SOLSIKKEOLIE er en nødvendighed faktisk den mest vigtige olie til konsum. Tanken var at flere skulle dyrke samme afgrøde, og dermed kunne man opnå en bedre pris. Da Victor har mod, kastede han som den eneste sig ud i projektet med solsikker. Vi besøgte ham, da marken stod i flot flor. Stolt viste han os sin mark. Allerede da vi var der, havde han udfordringer med fugle, som var interesseret i hans afgrøder. Derfor var han i gang med at hænge noget op i marken, som skulle forhindre fuglene i at spise af de fine solsikkefrø.
Udfordringer
Med sådan en indsats var det også nødvendig at have en aftale om afsætning og pris hos en opkøber. Den kom også i hus. Enhver landmand ved at vejret også er afgørende for høstresultatet. Der er en del udfordringer og alt skal gå op i en højere enhed. Victors solsikker blev ramt på alle tre områder. Fugle spiste en del. Regnen udeblev i rette tid og ham, som skulle aftage solsikkekerner, var ikke helt enig i den aftale som Victor mente, at de havde. Det til trods, så tjente Victor på sit projekt med solsikker, fortæller Theophil Emmanuel, som er lokal projektleder bl.a. for den gruppe som Victor er med i.
Høsttid er offertid
I kirken i Danmark afholdes høstgudstjenester i efteråret. Fra gammel tid er det en tid til også at give en gave til andre – at give et offer. I mange kirker er det netop Danmission, som bliver tilgodeset i forbindelse med høsten. Vi giver af det overskud, som vi har. Fra gammel tid har man nok haft flere penge lige efter høst, og derfor kunne man netop der give noget. I dag er indtægter måske mere jævnt fordelt ud over året og vi kan give hele året. Det er en god idé årligt at vurdere, hvor meget man kan give til mennesker, som har mindre end man selv har. Jeg fik omregnet Victors overskud. Han var tilfreds og det var ikke mere end 420 kr., som han havde fået ind. Det er såmænd ikke mere end hvad en lille kirke i Danmark kan samle ind på en søndag.
Håbet lever endnu – rollemodel går forrest
Victor er frisk og har stadig mod. Han planlægger, at så et større område til med solsikker og vil arbejde for, at flere i hans egen gruppe eller andre grupper er med på at gå samme vej. Håbet for et større afkast lever endnu. Det er også fordi Victor er meget glad for gruppen. Som han siger: ”Jeg værdsætter at jeg gennem gruppen får rådgivning og kan drøfte de udfordringer jeg har i mit landbrug.” Der skal også arbejdes på af få en bedre aftale om afsætning. Victor inspirerer andre i gruppen til at gå nye veje. Som Theophil Emmanuel siger, så er Victor en rollemodel for dette område.
Hverdagen med solsikkeolie
Hverdagen i Iringa byder på hjemmebagt brød med solsikkeolie. Vi steger vores grøntsager i solsikkeolie. Det var vores lærer fra swahiliskolen, som sagde at solsikkeolie er det bedste og mest brugte i Tanzania. De kender ikke Victor og hans projekt. Men det overbeviser mig om at Victor og de andre i gruppen har fat i noget rigtigt.
Hvordan går det i swahiliskolen?
Det er dejligt at du lige spørger. Det går fremad. Vi kan læse og forstå en del. Udtalen følger med. Vi skal udfordres i at bruge sproget. Det er ved at gøre det at vi lærer mest.
Bedste hilsner Louis og Anna-Marie
Del en kommentar