Kaldet til en opgave

Kaldet til en opgave

I dag taler vi taler mindre om, at vi er kaldet til en opgave, og hvis vi endelig gør, er det ofte særligt engagerede mennesker. Samtaler med præstestuderende på Nyakato Bibelskole har åbnet for overvejelser om, hvordan Gud måske kalder i dag. Læs med på nogle af de historier, som vi har fået lov at dele.

Anna-Marie Lauenstein,  

I kristendommen kalder Gud alle mennesker til at tro på Ham, hvorefter nogle vil sige, at kaldet er til et liv, hvor vi som forvaltere af alt det skabte, tager del i Guds mission i verden. Andre udtrykker, at vi skal tage vare på vores næste, for på den måde at være kanal for Guds kærlighed i verden. I den lutherske forståelse, som vi i den danske folkekirke kommer af, kan kaldet udfolde sig bredt og i alle slags job. Vi kan tjene det skabte og vores næste både som præster, læger, lærere, kassedamer, fabriksarbejdere, forskere, biokemikere ja endda som soldater. Det konkrete valg, som den enkelte dansker foretager, er muligvis ikke forbundet til en overvejelse om det er Guds kald, men snarere et personligt valgt i et land, hvor mulighederne er mange, dog begrænset af optagelseskrav og udbudte pladser. I Tanzania er mulighederne færre eller rettere få, og man må tage til takke med det, som åbner sig. Jo mere man evner at bestå eksamener, jo flere muligheder åbner sig.

Det samme gør sig gældende, når vi lytter til kommende præsters beretning om hvorfor de nu er på skolebænken.

Første kald eller omvendelsen
Flere af de præstestuderende fortæller om deres første kald, som ofte blev modtaget i teenageårene, hvor de begyndte at tro og at ”ville tjene Gud”, som én udtrykker det. En del har sunget i kirkens kor eller haft lederopgaver i kirkens ungdomsarbejde, og på den måde har evangelister og præster set deres evner og opfordret dem til at blive fuldtidsansatte i kirken. Nogle er tydeligvis vokset op i kirken, og andre giver udtryk for en tid uden tro på Gud, som efter en omvendelse blev til et liv med tro og tillid til Gud.

Se muligheder og sig det videre
Det er helt karakteristisk for næsten alle beretningerne, at andre (evangelisten, præsten eller endda biskoppen) med ord har givet udtryk, at de så den pågældende, som én med mulighed for at uddanne sig videre til evangelist eller direkte til præst. Dette genkender vi også fra danske forhold, at en mere moden person kommer med en opfordring eller kommentar, som sætter tanker i gang, eller vi kan måske endda gå så vidt som, at kalde det en profetisk røst. Her kan vi lære noget af vigtigheden i at opmuntre unge til at få øje på deres muligheder og måske guide dem i en retning til vigtige opgaver.

Efter sådan en opfordring har flere af de præstestuderende forklaret, at de afviste tanken helt. Nej, det var ikke noget for dem. Alligevel har de bedt Gud om et svar. Ofte kan dette være det svært for mennesker at afklare Guds svar på en bøn. Disse unge præstestuderende har samtidig med bønnen til Gud sendt en ansøgning om optagelse, som både biskoppen eller selve bibelskolen kunne sige nej til. Her er nok en pointe i vores relation til Gud, at nok kan og skal vi bede til Ham, men vi må selv skrive ansøgningen eller række hånden op og give udtryk for vores interesse. Ja, og da sker det, at man møder et negativt svar, andre gange et positivt. I tro må man gå på det sidste, hvilket har været en tydelig strategi for disse præstestuderende.

Gud taler i drømme
Vi kender det fra det bibelske beretninger, senest fra juleevangeliet hos Josef, at Gud kan tale til mennesker i drømme. Måske til os alle. Én af de præstestuderende har en sådan kaldshistorie med sig. Først blev han ringet op af en ukendt, som bad ham stoppe sit arbejde og i stedet tjene Gud. Så blev der lagt på. Dernæst ringede en præst, som fortalte, at han og hans frue i en drøm havde hørt, at denne unge mand skulle stoppe sit arbejde og tjene Gud. Den efterfølgende nat drømte den unge mand selv, at han blev rusket om natten, og at en stemme sagde: ”Jeg lægger mit ord i dig. Gå og tjen mig.” Efterfølgende drøftedes disse drømme med flere forskellig kirkeledere, og de opfordrede den unge mand til at få noget uddannelse. Flere forskellige kom med positive opmuntrende kommentarer om mandens fremtid, og endelig lykkes det, at biskoppen, hvor han bor, lod ham komme på bibelskole.

Generelt om uddannelse af præster i den lutherske kirke i Tanzania
I Tanzania er alle videregående uddannelser ikke gratis. Kirken har i mange år med hjælp fra kirker og organisationer fra vestlige lande kunnet gennemføre uddannelse af præster. Økonomisk bidrager både stiftet og donorer  for en præsts uddannelse. Danmission støtter på den måde præsteuddannelser gennem netværket LMC (Lutheran Mission Cooperation, hvor missionsorganisationer, som arbejder sammen med den lutherske kirkes 26 stifter sammen med alle biskopper, drøfter behov og muligheder for sammen at videreudvikle kirken). Biskoppen i et stift kan sende et antal præstestuderende afsted, og i praksis er det ham, som udvælger, hvem der skal afsted. En præst er bundet til det stift som har sendt ham og må derfor tilbage for at arbejde. De fleste præster med en Doktorgrad har været i udlandet for at gennemføre dette, men nu er der åbnet op for Ph.d. stipendier på landets største lutherske universitet for teologi, Makumira.

Kaldet til en opgave gælder os alle. Gud ønsker først at kalde os ind i fællesskab med Ham, dernæst møder vi et kald om at dele Guds kærlighed til andre mennesker gennem alle slags job og frivilligt arbejde. Også vores roller i familier er inkluderet et kald til at elske. Heri står vi ens med mennesker i alle lande og på alle kontinenter. Nogle tolker kaldet til en tjeneste som udsendte eller ansatte i kirkerne. Andre bliver hjemme og rækker ud til dem i nabolaget, andre forsker og udvikler vacciner, når det er nødvendigt.

Lad kaldet udfoldes mangfoldigt og lad os have respekt for alle valg.

Bedste hilsner Louis og Anna-Marie

URL: https://blog.danmission.dk/aml/kaldet-til-en-opgave/