Kirken behøver modige mænd

Ugen er brugt på indkøb, produktion af diplom, aftaler med frivillige, slagtning af ko, pyntning af telt. Vi har haft brug alle frivillige

Hvor begyndte det?
I virkeligheden begyndte det meget tidligere med overvejelser om situationen i kirken. Gennem spørgeskemaer fandt man ud af, at der kun kommer få mænd i kirken. Det er lidt uklart hvorfor det er sådan, men i hvert fald vil man ændre på det. I rigtig mange år har kirken haft en praksis, hvor kvinder mødes i grupper for at styrke hinanden, blive uddannet i kristendom og frugten er, at kvinder engagerer sig i den lokale kirke. Den gode idé kom for nogle år siden, da tidligere missionær fra Danmission Else Højvang kørte et lignende projekt i andre provstier, hvor man tænkte, at mænd måske også kan have gavn af denne organisering.

Vi(Anatoria nr. 2 på topbillledet, evangelist Demlon nr 3 på topbilledet, evangelist Liventius og jeg)  har nu siden januar i år med jævne mellemrum undervist mænd i, at det er nødvendigt at oprette mandegrupper i den lokale kirke i område med 10 sogne og ca. 63 menigheder. Mændene har fået undervisning i emner som Guds kald er til mænd, konflikthåndtering, bibelens bøger, låne/spare grupper, udfordringer med globalisering, korarbejde, alkoholens virkning og udfordringer, arve- og ægteskabslove. En klar første opgave har været, at de skulle oprette et kor som skulle deltage i koncerten d. 26. august 2018. Kravet for deltagelse var at synge en fastlagt sang og en frit valg sang om mandens rolle i familien, det lokale samfund og kirken. 10 mandegrupper havde meldt sig klar med hver et kor.

Pudsigt er det, at når mænd er på seminar, så er der også en del motorcykler med. Når kvinder er på seminar, så har vi småbørn eller babyer med. Og sådan en klase bananer er tungere end man regner med.

Møde med en ildsjæl
Nogle gange strejfer tanken om den undervisning, som vi giver, bliver omsat om til handling. Derfor blev jeg glad da jeg mødte FRANSIS. Han var på seminar i april, hvor han hørte om de udfordringer, som alle forældre bør tage op med deres børn om TV og mobil. I juni fortalte han, at han havde lavet møde med forældre i sin kirke om dette emne, hvor han havde undervist i det han havde lært. Sådan. Det viser sig at folk omsætter det, som de finder relevant.

Lidt mere om Fransis er, at han fortalte at engang drak han en del alkohol, men en dag opdagede han, at han har et ansvar for sit liv, og så lagde han det om. Han begyndte at komme i kirken for ca. 1 år siden, fordi kirken inviterede medlemmer, som ikke plejede at komme og der kom han så. Fransis er landmand og har på ca. 10 år fået 19 køer, 11 får, 4 geder og en gris. Så jeg vil sige en virksom mand, som nu inspirerer andre mænd til ikke at give op, også selvom man er få.

Uden mad og drikke…….
7 dage inden koncerten havde vi møde med køkkenholdet til KONCERTEN. En kogekone har hovedansvaret og 4 andre kvinder er med til planlægningen. Til selve festen var de nok henad 12 kvinder som lavede al maden. Her er indkøbslisten i grove træk:

1 ko, 75 kg ris, 20 kg bønner, 1 ged til morgenmad sammen m 50 æg, 20 kg sukker, te, kaffe, mælk, 20 kg mel til mandazi, 2 kg salt, tomater, løg, gulerødder, hvidkål, kogebananer, kartofler, 400 tallerkner, 250 skeer (nogle behøver ikke ske til at spise med), 1 sodavand/vand til hver deltager,

Vi var en hel flok til mødet, som ikke gennemføres uden en præst som åbner og lukker mødet, 5 kokke, 2 menighedsledere, 1 evangelist, 4 fra program og et par tilløbere til det næste møde.

Dagen inden festen sorterer kvinder 75 kg riskorn

10 kor kommer med bidrag
Efter gudstjenesten om at vi er kaldet til ikke blot ikke at hade vores fjender, men at elske dem og bede for dem, indtog vi middagsmaden tilberedt i feltkøkkenet oprettet i dagens anledning. Dagen inden så jeg slagtning af koen og da de hakkede kødet i mindre stykker. Bensplinter fløj om fødderne fra kødet som lå på et stykke træ(skærebrættet) som igen lå oven på koskindet som tjente som underlag.

Lige et af korene under gudstjenesten og derefter indsamling med korledsagelse.

 

Efter middagen gik koncerten i gang 
Under duftende jacaranda træer og i smukt dekoreret telt, rørte de dybe (og de høje falset-) mandsstemmer kvindehjerterne. Foran kirkepladsen stod motorcyklerne tæt, men der var også mange, mange mænd i kirken. 10 kor af forskellige størrelse og kvalitet vil vi sige, deltog med to sange hver. Den første var en bunden opgave og sådan lidt ”pæn korstil inspireret af europæiske værdier” og ved den anden valgte flere kor den lokale musikstil, hvilket bestemt ikke forringede kvaliteten.

Sådan en fest hvor mænds ansvar er i fokus, kan hurtigt udvikle sig til, at mandens rolle bliver som overhovedet både her og der. Den gruppe med de røde trøjer udmærkede sig ved at have en tekst om, at mænd og kvinder i samarbejde kommer længst. Vi er indbyrdes afhængige af hinanden, og når vi respekterer hinanden, kommer vi længst sammen.

Der var diplomer til alle kor for at deltage og disse beundres og bliver helt sikkert hængt op. Selvfølgelig også takketale og peptalk fra Danmission

En udvikling, som ikke vil stoppe
Samme projekt og undervisning har Else Højvang, Fredrick Ferdinand og Anatoria (se topbilledet) kørt i andre sogne, og en dag besøgte jeg en af disse mandegrupper. De havde lavet en shamba hvor de dyrkede bananer og bønner i fællesskab. Når de solgte høsten kunne de købe nyt til kirken. Foreløbig havde de fået indlagt elektricitet og købt solceller sådan at der nu var strøm i kirken. Desuden havde de købt et batteri til deres piano. Ud over at de selvfølgelig også havde lavet et kor.

De kunne have set efter en ”hvid” donor, som helt sikkert gerne ville give solceller og betale etablering af elektricitet. I stedet har de fået uddannelse, som har gjort, at de har taget ansvaret for deres kirke og udvikling af den. Tillykke med den udvikling, var hvad vi sagde til dem. Det gør os stolte, at det er den slags arbejde Danmission støtter. Vil du også være med i den støtte?

Bedste hilsner fra Louis og Anna-Marie