Kor, kammeratskab og konkurrence

Hvorfor synge i kor eller stille op til en konkurrence i sang? For at få et øjebliks berømmelse og blive set som person? Vælger vi kor og fællesskab eller solooptræden i projektørlyset? Kan man overhovedet konkurrere i sang?

En søndag i maj var vi i Kasheshe sogn i menigheden i Rugu i Karagwe stift. Man kan nærmest betegne det som en fællesgudstjeneste i sognet, for tilstede var repræsentanter, bl.a. evangelister fra alle menigheder. Gudstjenesten var rykket ud under presenninger, for kirken er altså for trang i dag. Nu hvor regntiden er ophørt tjener presenninger som skygge for den skarpe sol. Gudstjenesten var rimelig kort, så henad kl. 11, hvor vi havde været i gang i to timer, kunne vi skrifte scene og stille op til korkonkurrencen. De fire deltagende kor, som alle havde bidraget med indslag i gudstjenesten, fik skiftet tøj. Nu skulle der være konkurrence.

Mama Anatoria, som leder projektet for kirkeudvikling i dette provsti, var inviteret som en særlig gæst, og jeg fik lov at være med på sidelinjen. Hvert kor skulle fremføre en udvalgt salme fra salmebogen og selv komponere en sang om de udfordringer GLOBALISERING medfører for folk i deres sogne.

En særlig kyndig i musik var inviteret for at skulle bedømme korene. Jeg tror at både Anatoria og jeg var ret enige med ham i bedømmelsen. Vinderholdet udviste en kvalitet. Tillykke til menigheden i Kasheshe.

Anatoria benyttede lejligheden i sin tale til at opfordre ungdomsgrupperne til også at tænke i småvirksomheder og hvordan de selv kan forbedre deres egne og kirkens liv ved at udvikle deres indtjeningsveje. Som tak fik Anatoria og projektet, som vi arbejder i en klase kogebananer og en levende høne.

Kirkens ungdomsafdeling
Ungdomsafdelingen afholder i september en konkurrence for kor i hele Karagwe stift. Hvert sogn vælger et ungdomskor som skal repræsentere sognet i provstiets konkurrence og vinderen, der går videre til stiftets konkurrence. Nogle steder afholder sognet ikke en konkurrence men laver ”vinderkoret” som stiller op til provsti konkurrencen. Men i Kasheshe sogn i Ihembe provsti laver de også en konkurrence på sogneniveau.

Ungdomsafdeling kan muligvis være lidt misvisende i forhold til mine forventninger om en ung. I Danmark holder det sådan set op for en del omkring 25 år, eller det kommer måske an på. KFUM og K havde i mange år en afdeling som hed Unge Hjem. Jeg husker, at de ”unge” pludselig var blevet ”det grå guld”. Her i landet er det sådan at ungdomsafdelingen officielt er op til 35 år, og der kan forekomme nogle, som endda er ældre. Måske skal man ikke lægge så meget i navnet.

Idéen med disse konkurrencer er egentlig klar nok. Der skal holdes gang i grupperne, og når man har noget man skal være parat til, så øver man og går op i det.

Hvorfor synge i kor?
Det bedste ved at synge i kor er næsten fællesskabet. Dem man synger med, hører man på en eller anden måde sammen med. Her er også forklaring på hvorfor fællessang kan indlede et møde eller et kursus. Nogle vil måske begræde, at danskere synger mindre sammen. Måske er det bare på en ny måde.

Når det er i kirken, og man synger om Gud og om det, som hører troen til, så kan man også tale om trospraksis. En måde at leve troen ud. ”Vi synger sammen til og om Gud.” For nogle kan det at deltage i kirkens kor måske være mere komfortabelt end at gå til gudstjeneste. Jeg vil så sige at mange salmer måske kan leve længere tid i kroppen end en prædiken kan.

For mange år siden sang jeg selv i kor. Det var i teenagertiden og der kunne følelser(også) gå højt. En aften efter sang med koret, kunne rense sindet og humøret. De ting, som gik mig på forsvandt på en eller anden vis. Nogle hævder, at sang også kan lindre depressioner, hvilket jeg ikke har erfaringer med.

Kor eller solopræstation
Har du X-faktor? Eller måske skal du stille op til audition med din sangstemme eller med de kunster du kan lave med din krop? Det er selvfølgelig muligt i en verden hvor alle har TV og der kan sendes shows og vi alle kan stemme med vores mobil. Danmark er et lille land og forholdsvis let kan vi rejse hen til et studie og blive testet og måske finde ud af om vi har X-faktor. En del mennesker har været igennem en del i de 10 år X-faktor har rullet over skærmen.

Sådan er vores lande forskellige. Fællesskabet overfor det individuelle. Også inden for musik. Heldigvis finder mange også glæde ved at synge i kor. Det sker at vi samler mange kor til et stævne i Danmark, men der er vi måske så lutherske, at vi ikke konkurrerer mod hinanden. Vi glædes over at synge sammen, men udpeger ikke en vinder. Her er det fællesskabet som er i højsæde.

Korsang og lovsang
Den dag i maj var en af dagens læsninger hentet fra salme 29 i bibelen. Jeg hæfter mig ved en sætning: ”Vis Herrens navn ære”. På en eller anden måde ligger det godt i tråd med korsang, når det er i kirken. At synge en salme er på en eller anden måde at vise Gud ære, takke Ham eller sidde i Hans nærhed. Gad vide hvad Gud lytter efter, når vi synger til Ham? Jeg har i hvert fald hørt én sige til mig ”… at Gud altså ikke bliver mere glad, når du synger så højt” – underforstået, at Gud også hører den stille lovsang, ja endda den stumme lovsang.

Det fik mig til at tænke på de fire kors præstationer, som ikke var ens. Sandsynligvis var deres forudsætninger det heller ikke. De gav udtryk for at en af udfordringerne for kor er, om de har en dygtig korleder. Det må også nødvendigvis være sådan, at en lille menighed måske ikke kan stille med de samme resurser som en større menighed. Her kan vi glæde os over at Gud lytter efter hjertets lovsang. Smukt, kraftigt, falskt, uhomogent. Hjertets lovsang er et sprog Gud forstår og glæder sig over.

Bedste hilsner fra Louis og Anna-Marie