Men vi kan ikke lade være

Nogle gange er noget for vigtigt til at man kan lade være. Sådan har kristne det i Tanzania med deres tro. De MÅ bare give det videre til andre. Tag med os på missionsuge i Marongwe, stiftet ved Mwanza.

Vi havde godt hørt om den årlige missionsuge, som de kalder ASWA, en uge hvor biskoppen og et team af kristne fra hele stiftet drager ud i et nyt område for at dele evangeliet og bede for mennesker. På swahili kalder de ugen”Askofu na wahubiri”(biskop og forkyndere), hvilket forkortes ved at tage de to første bogstaver i orderne ASWA.

Det virker en anelse fremmed på os fra det lutherske nord. Kan dette nu gå an? Nu er kultur forskellig, hvilket har betydning. Vi kan være kirke på mange måder. Vi hører jævnligt en svensk andagt og lige i denne uge ramte en linje i en sang mit indre ”Du skal ikke kritisere det, som du ikke forstår.”, hvilket vi spejlede ASWA i. Sætning hjalp os til at give slip i dommen over andre kristnes facon. Vi må have tillid til at kristne i Tanzania ved bedst om deres forhold. Det hedder kontekstualisering eller at kristne her udfolder tro og praksis, så det giver mening her.

Vi vil invitere jer med gennem dagene på ASWA (man klikker på linket og ser en række billeder med tekst).

2019-ASWA-morgen

Refleksion: Morgenerne var stemningsfyldt, kølige og nærværende. Skøn måde at indlede dagen på, mens lyset fik magt. Vi nød det globale fællesskab. Sådan set også at få forkyndelse, som vi forstod dybere og en konstatering af, at der sker noget mere, når man er sammen end det man kan få ved at lytte på en prædiken i podcast eller P1 om søndagen.

Kan man tillade sig sådan at banke på og komme på besøg og tale om Gud? Det minder os lidt om noget, som vi kender fra DK og ikke har lyst til skal ske. Her i Tanzania virker det anderledes, end vi kender. Man er mere åben overfor gæster og åbner sit hjem. Flere af de hjem vi besøgte, havde fået besøg tidligere eller var kristne, som kom i andre kirker. Der var det fint at bede sammen. Måske skal os fra det kolde nord lære at være mere frimodige og spørge, om vi må bede for det menneske, som vi møder. Gad vide hvad der vil ske i vores kirke hvis vi turde?

2019-ASWA-eftermiddag

Refleksion: Mødet blev indledt med festlige kor og underholdende dans. Prædiken var langt fra vores stil, men indholdet var vist det meste af tiden fornuftigt og centret om Jesus, hverken om prædikanten eller biskoppen. Efter talen var der invitation til at modtage forbøn og et kald om at tage del i livet som kristen. Denne form var ligeledes anderledes end vi kender. Reaktionen hos nogle deltagere var anderledes, idet de faldt sammen og blev båret ind i et telt hvor man fortsatte forbønnen. Konteksten her er helt anderledes end i DK, hvor vi har været kristne i generationer og stadig mange af os er døbte. Her har rigtig mange mennesker kontakt med lokal heksekunst, hvilket har en betydning, når de møder kristen bøn.

2019-ASWA-kirkebyggeri

Refleksion: Kan man bygge en kirke på forventet omvendelser? Ja, og vi beder til at dem som lod sig døbe vil holde fast i troen. Vi beder for evangelisten, som har sagt ja til at bosætte sig i området og følge op på kontakter, må lykkes.

I andre stifter kommer menigheden end selv bygningen. Det er en anden vej at gå, som også tidligere er brugt her i stiftet ved Mwanza. Udfordringen kan være at de nye kristne ikke har styrken til at få en sådan kirke færdig, og denne gang bidrog hele stiftet og gav et godt skub til den nye menighed.

At bygge kirke er mere end en bygning. og her støtter Danmission stiftet i at følge op med bibelundervisning senere på året.

2019-ASWA-Soendag

Refleksion: Rislende kulde ned ad ryggen under lovsangen i den nye kirke. Dåb af mange nye kristne gjorde indtryk og skabte glæde og taknemmelighed i os.

De havde allerede brugt omkring 3 mio. Tsh til kirkebygningen og var knapt halvt i mål, idet der blev nævnt at der manglede 4 mio. Tsh. Da vi var en del pengestærke til stede, samlede man lige 700.000 Tsh ind, hvilket svarer til 2100 kr. Dog vil vi mene, at det var en anelse under pres, hvor nogle navngivne også blev opfordret til at bidrage og bidrag blev annonceret, sådan at alle vidste hvad man bidrog med…

I bibelen kan vi læse om to af Jesu disciple, Peter og Johannes (Apostlenes Gerninger kap. 4), som blev bedt om at stoppe med at tale om Jesus. Dertil svarede de, at de ikke kunne lade være med at fortælle om det som de havde set og hørt. Mens vi var på ASWA var søndagens tekst netop denne tekst, hvilket fik os til at tænke på, om det netop er dette, som er på spil for kristne i Tanzania. De kan ikke lade være med at dele deres tro med andre, fordi de ønsker at være flere, som får del i det gode liv og frelsen, som vi får hos Jesus Kristus. Mødet med kristnes frimodighed og lyst til at del evangeliet med andre, kan inspirere os til at gøre ligeså, hvis vi ellers tør.

Bedste hilsner fra Louis og Anna-Marie