Påsken som et spejl

Påsken er det spejl, hvori jeg kan spejle mit liv og de følelser, som jeg her oplever. Tag med på min rejse gennem påskens begivenheder

Påsken er den af vores højtider, som berører mig mest. Her er en særlig plads til alle de forskellige følelser som jeg genkender fra mit eget liv. Begejstring, glæde, jubel, sorg, angst, venskab, svigt, mørke, lys, kamp, søvn, opmærksomhed, død, liv, sejr, forvandling, Påsken har simpelthen det hele.

Gudstjenester og musik
Hver påske forsøger jeg at deltage i gudstjenester på så mange af påskens helligdage som muligt. Hver dag kalder på mig, fordi indholdet er nyt hver dag. Da musik er en af mine bedste veje til mit hjerte, har dette ligeledes en stor betydning i min påske. I mange år har jeg hvert år hørt ”7 døgn i Jerusalem”, som er en påskemusical med rytmisk musik. Flere år har jeg været til klassisk koncert og hørt opførsel af Mattheus passionen eller Johannes passionen, hvilket også er en skøn måde at få påskens stærke begivenheder præsenteret på. Påskens salmer gennem påskedagene fra salmebogen, berører mig også dybt. Jeg har det med påskens dage som en rejse…. Jeg kan ikke komme frem til højdepunktet påskedag uden at have gået gennem de andre dage.

Palmesøndag
Indledningen til min påske er en herlig festdag, hvor vi mindes, at Jesus lader sig hylde som konge. I Tanzania har vi bananpalmer på mange marker, og mon ikke vi vil tage dem i brug denne dag? Her mærker vi folkets hyldest og mærker deres håb om, at kongen skal befri dem, selvom han kommer ridende ydmygt på et æsel og ikke en flot hvid hest. Det sker i mit liv i dag, at jeg gennem hyldest af en person, begivenhed eller ting udtrykker mine store forventninger. Ofte sker det, at det jeg sætter min lid til fordi det synes stærkest og derfor nok skal redde mig, viser sig at være anderledes. Jesus blev hyldet som en konge, men viste sig at være en anden konge og frelser end den, som folket forventede. I dag kan vi hylde Jesus som kongen der var villige til at lade sig ydmygt tjene. Vores hyldest i dag er anderledes, fordi vi kender resten af påskens begivenheder, og for mig bliver hyldesten af Jesus set i det lys.

Palmesøndag refleksion:

  • Hvilken betydning har Jesus som konge har i mit liv?
  • Hvordan bidrager det til mit syn på Gud og hans betydning i mit liv?

Skærtorsdag
Så mødes vennerne og spiser sammen, Jesus og hans 12 venner. At afskeden nærmer sig, ved de måske ikke alle endnu, men som aftenen går, indser de situationens alvor. Deres elskede lærer og mester har så meget at fortælle dem om Guds hans far og deres indbyrdes forhold. Jesus beretter også om hvad der skal ske bagefter, nemlig at Helligånden skal komme. Gad vide hvor meget disciplene forstod da Jesus sagde alt det vigtige. En aften eller måltid blandt venner, hvor vi ved at det er en afskedssituation, tror jeg vi alle kender. Adskillelsen kan være kortere eller længere og måske endda for altid, fordi den ene ven kan være døende. I sådan en situation kan det man taler om få en anden vægt, fordi det var det sidste som blev sagt. En af de ting som Jesus gør er at tage vandfadet og tilbyder at vaske disciplenes fødder. Fodvaskningen er en tydelig handling på at Jesus kom for at tjene. Dette billede er for mig et af de stærkeste begivenheder skærtorsdag. I Tanzania siger børn og unge ”Shikamoo”(=jeg lægger mig for dine fødder) og man skal svare ”Marahaba”(= tak, du har min velsignelse). Her gælder det dog kun den ene vej, at den med mindst viden, alder eller autoritet lægger sig under den, som er større end én selv. Netop dette gør Jesus op med på en forbilledlig måde.

Skærtorsdag refleksion:

  • Hvordan er jeg bedst tjener for min næste?
  • Hvem af mine venner skal jeg invitere hjem for at dele et måltid?

Skærtorsdag i Getsemane have og senenere om natten fortjener lidt opmærksomhed. Her handler det om venner som svigter, forråder og fornægter. Det er voldsomt at være vidne til menneskers svigt eller selv at blive svigtet. Der er mange lag i begivenhederne omkring de to disciple Peter og Judas, som hver på sin måde svigtede og også reagerede på hver sin måde på svigtet. Her bliver spejlet til påsken tydeligt for mig til mit eget liv. Fristelsen til at give op, når jeg begår fejl eller skal jeg overgive mig til forsoning og genoprejsning. Det sker dog først nogle dage efter påsken for Peter, og hvor kan jeg genkende den med at gå med uforløst sag i flere dage. Vi bør heller ikke glemme de sovende disciple, da Jesus kæmpede i bøn til Gud om at kunne slippe for denne opgave med at frelse og forløse verden.

Nattens refleksion:

  • Gud lytter på min bøn i natten, selvom mine venner lader mig være alene. Gud lytter også, når jeg stritter imod Guds vilje.
  • Hvad er værst som ven? At fornægte som Peter gjorde eller at forråde som Judas gjorde?

Langfredag
Lyset er slukket på alteret i kirken. Præsten er i sort. I Tanzania går kirkegængere også sortklædt. De bibelske beretninger får plads og har ord nok. Dagen er uden prædiken.

Gå fra Herodes til Pilatus. Her vil ingen tage ansvar. Her findes ikke rimelige svar. Så Pilatus ender med at spørge folket og at vaske hænderne. I Tanzania vasker man hænder for at få støvet af hænderne inden man skal spise. Men Pilatus vasker hænder for at slippe for ansvar.

KORSFÆST HAM, råbte mange, måske dem som få dage tidligere råbte ”Hosianna, Davids søn”.

Pisk og hån, vold og blod, tavshed og ydmyghed, tornekrone og kappe

Mørke, forhænget, som sprænges i templet.

Jesus bar selv sit kors på Dolorosa, som er det latinske ord for Smertens Vej.

De syv korsord er sætninger, som Jesus siger medens han hænger på korset. Man kan finde dem i de fire evangelier i bibelen. De viser at Kristus kender til Guds forladt, også at han havde overskud og er en nådig Kristus.

Død og grav.

Men vi aner et lille lys………..

Langfredag refleksion:

  • Min egen sorg over at miste eller over at svigte er aldrig så dyb at Jesus Kristus ikke har været der.
  • Selv i helt urimelig smerte og hån viser Jesus omsorg for sine medmennesker
  • Find mod til at gå ind i mørket i eget indre og bliv lidt der, måske er der noget i vores eget mørke som vil lære os noget

Påskedag
Dette er den ultimative festdag i påsken. Selvom der går noget tid, inden man rigtig fatter det. Først skal man vågne og opdage at ALT er forandret for altid. Man ser det ikke i begyndelsen, fordi der er dunkelt. Det er som at vågne godt forgrædt og med røde øjne, helt udmattet. Men så hører man det fra nogle kvinder. ”Kristus er opstanden” og i dag ved vi at det eneste svar på dette er ”Ja, sandelig Han er opstanden”. Med de ord begynder min påskefest. Det er som en boblende længsel efter håb og sejr pludselig kan udfolde sig. Nu er der plads til saxofon, trompet og basun. Den store fest kan begynde. Harpen kan spille og alle bægerne i påskeliljerne flyder over af tak og sang. KRISTUS er opstanden. Det bliver aldrig en bedre tid, end det øjeblik, hvor mit hjerte indser, at dette skete. Det som ikke kan ske, nemlig at et menneske går mod strømmen, det skaber opstandelse hos os. Når vi dør, er det som at gå ind på en ensrettet vej. Denne dødens vej tog Jesus Kristus langfredag, og påskedag gik han mod strømmen på den ensrettede vej. Hver påskedag er det som om, at Kristus går den vej igen. Kæben falder ned og min mund står åben. Lyset, glæden, sejren overtager mit hjerte. Halleluja.

Det sker, at mit liv er vanskeligt og at jeg møder modgang. Det kan være i det nære og i små sager eller i mere omfattende sager, som berører mange mennesker. Det kan være andre, som gør mit liv mørkt eller ulykken, som rammer. Jeg kan selv lukke verden ude eller skabe ulykke for andre eller mig. Til tider kan jeg føle, at mørket omslutter mig. Da er det sted, hvor jeg kan hente nyt håb netop i evangeliet om Kristi opstandelse fra de døde.

Påskedag refleksion:

  • Tør jeg virkelig tro, at kraften som Gud brugte den dag Kristus opstod, kan ligeledes virke i dag i mit liv?
  • Døden er død, frihed vi ejer, tillige har vi hjertets trøst og verdens håb
  • Som Kristus opstod, skal vi opstå fra de døde, hvad det end betyder

Dagen derpå – Vandringen til Emmaus 
Der var dog et par disciple, som ikke havde ro i kroppen efter nyheden om Jesus opstandelse. De havde ikke set Kristus endnu. Og måske fattede de slet ikke de ord, som kvinderne bragte, som de mere opfattede som vrøvl. Da var det, at de gik sig en lang tur, ja vel nærmest en vandring. Som vandringen hjalp de to disciple, sådan gør vandringstur noget godt for mig i svære situationer, særligt hvis jeg kan følges med en ven og dele de tanker, som trænger sig på. Beretningen om disse to disciple, som får følgeskab af en mand, som senere viser sig at være den opstandne Kristus, minder mig om at bedst, som vi synes at vandre alene går Kristus lige ved siden af. Men også at på vores livsvandring går der helt sikkert et medmenneske i nærheden som gerne vil følges med os eller som har brug at følges med os.

Denne beretning ender med at Kristus deler brød og vin med de to, ligesom det skete skærtorsdag aften og lige der indser de at det Kristus som har vandret med dem. Det er et fint billede at tænke på når Kristus synes usynlig, så er det, når vi deler brød og vin ved altergang i kirken, at Kristus giver sig til kende.

Vandring refleksion:

  • Mærk ved hvert skridt, som du tager, at Kristus går lige ved siden af
  • Ved nadverbordet forenes mit medmenneske og jeg med hinanden og med Kristus

Med et ønske om en glædelig påske

fra Louis og Anna-Marie