Pengekassen er tom

Mon ikke vi er nogle stykker, som har stået med denne udfordring? At der opstår en situation, hvor der ikke er flere penge til rådighed. Det kan være i vores privatøkonomi eller forening, hvor pengene er brugt. Hvad gør man så?

Anna-Marie Lauenstein,  

Næsten uanset hvor mange penge man tjener eller har, findes et loft, hvorom man kan sige, at pengekassen er tom. Forhåbentlig håndterer man de daglige og almindelige udgifter, men ved uforudsete og nødvendige udgifter kan man få brug for en reservekapital. I værste fald må man låne og der håbe på en barmhjertig rente. Af erfaring lærer en del af os, at det betaler sig at have lagt lidt til side sådan, at man er klædt på til de uforudsete udgifter.

I Tanzania har kun få mulighed for at lægge penge til side. Her kan man meget nemt bruge næsten alle de penge man har, ikke kun til sig selv, men familiens behov trænger sig på. I et land uden forsikringsselskaber, læner man sig op ad sin familie, naboer og venner for på den måde at kunne modstå økonomiske udfordringer. Økonomiske udfordringer fratager familier deres selvbestemmelse og uafhængighed. Men hvad kan man gøre?

Det tænkte man også over i kirken og påbegyndte menighedsbasseret udviklingsarbejde. Én af komponenterne er en opfordring til at gå sammen i grupper for at styrke og støtte hinanden. Mænd for sig og kvinder for sig. I denne blog holder vi fokus på kvinder og i det område i Karagwe stift, hvor Evangelist Fredrick Ferdinand har arbejdet i mange år.

Kvindegruppen i Kyerwa
I mange år har kirken opfordret kvinder til at mødes i grupper og til kvindemøder for sammen at kunne drøfte udfordringer og løsninger i det daglige liv. Der har været undervisning i kristendom, landbrug, børneopdragelse og håndtering af familiekonflikter svarende til de udfordringer kvinder møder i deres daglige liv. Da vi ankom til Tanzania i 2017, bad vi Evangelist Fredrick Ferdinand, om vi måtte besøge kvindegrupper for at høre om deres arbejde. En af grupperne, som vi besøgte, var i Kyerwa, hvor de allerede dengang over 30 kvinder og vældig stærke. Naturligvis sang de i kor sammen og de lavede forskelligt håndarbejde, som de solgte for at tjene penge til deres familier.

Kan du huske din første bankbog?
I 2020 modtog vi en invitation til åbning af pengekassen eller låne/spare gruppen, hvilket vi med glæde sagde ja til. Sådanne sparegrupper kan have forskellige principper. Nogle grupper fungerer sådan at hver deltager medbringer det samme lille beløb til hvert møde, og så går det på tur hvem der får alle pengene med hjem. Det smarte er, at man kan købe noget større, og at man ikke selv skal passe på opsparingen, som kan blive stjålet eller andet.  Selvfølgelig er man afhængig af, at alle bidrager hver gang, også dem som fik den store sum ved de første møder. Den mest vidtgående er sparekassen, som skal åbnes denne dag. Her køber man enheder af en aftalt pris. Dette noteres i en lille sparekassebog med et stempel. Dernæst kan man låne måske to eller tre gange så meget, som man har afleveret. På mange måder en mere individuel løsning, hvor kvinder både med få og større indtægter kan følges ad. Når man ønsker at låne, skal de øvrige i gruppen godkende, hvordan man forventer at anvende beløbet. Specielt skal det vurderes om man er i stand til at betale beløbet retur til fælleskassen. For disse kvinder på landet i Kyerwa er det sandsynligvis deres første bankbog.

Kvindegruppen har brug for en fysisk kasse, som er lavet af den lokale smed. Sådan en kasse har tre hængelåse og tre nøgler, som opbevares af tre  forskellige kvinder. Selve kassen er hos en fjerde kvinde. Naturligvis er dette system udarbejdet for at sikre at ingen fristes til selv at bruge pengene eller blive tvunget til det. Vi kan afsløre, at i Danmission kan man heller ikke udbetale større beløb uden to underskrifter, hvilket også er almindeligt og nødvendigt i mange danske foreninger og forvaltninger.

Låne/sparegruppen åbnes
Som æresgæsten måtte jeg åbne den ene hængelås og stemple det første mærke i den første bankbog. Naturligvis deltog provsten Yared Wakami og åbnede i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

Kvinderne fortalte at det var Fredrick Ferdinand som havde givet dem undervisning i opsparingssystemet, hvorfor de takkede ham for hans undervisning. Ligeledes fik Danmission en stor tak for at have tilbudt dette program om menighedsbasseret udviklingsarbejde. Heldigvis var tidligere missionær Else Højvang på besøg med en gruppe fra Danmark og de modtog ligeledes TAK for at gøre det muligt.

Kvinderne låner til at købe husdyr til deres landbrug for på den måde at øge indtægter. Høns giver æg. En gris kan fedes op og sælges. En ko kan give mælk. Eller pengene lånes til at betale skolepenge og betales tilbage når man får penge for afgrøder senere på året. Måske køber man nogle varer som man kan sælge lokalt med fortjeneste.

Pengekassen er tom ….
Sådan skal det helst være. De penge som er indleveret skal helst lånes ud igen for på den måde at være i omløb. Det minder om en af de bibeltekster som bruges i det menighedsbasserede udviklingsarbejde nemlig lignelsen om talenterne som uddeles i forskellige portioner. Her gælder det om at bruge det man fik givet til gavn for familien, kirken og sin næste. Det er et budskab vi aldrig bliver færdige med. Gennem livet kan vores talenter ændres. Vi kan miste nogle evner undervejs og nye kan komme til. Altid har vi talenter og noget vi kan bidrage med. ”Lyt i dit hjerte og grib de muligheder som bliver lagt hen foran dig” må være den sætning vi alle reflekterer over uanset om pengekassen er tom er fyldt.

Bedste hilsner fra Louis og Anna-Marie

FAKTA:
På baggrund af det menighedsbaserede udviklingsprogram er der i et område med 123 menigheder nu 106 kvindegrupper hvilket svarer til 86% af menighederne. Ikke alle har disse låne/spare grupper.

Kvindernes ens kjoler er syet af det klassiske kvindegruppestof i området. En lutherrose med ordene ”WANAWAKE KKKT” og ”WOMEN ELCT”, som begge betyder ”KVINDER den lutherske kirke i Tanzania”.

 

URL: https://blog.danmission.dk/aml/pengekassen-er-tom/