Tak for gæstfrihed

Nogle uger i sensommeren havde jeg glæden af at besøge kirker, Ys Mens grupper og genbrugsbutikker rundt i Danmark. Jeg blev budt ind i mange hjem. Dette har affødt tanker om gæstfrihed

Som udsendte har vi forladt vores land og vores hjem for en tid. Når vi rejser rundt til møder eller er hjemme på ferie, har vi brug for reservehjem eller at være gæst. Vi er taknemmelige for enhver, som har åbnet sit hjem for os, både i denne omgang og andre omgange. Det er guld værd. At være gæst flere uger i træk kan være en streng omgang og stille krav til både gæst og vært.

At åbne sit hjem for en ukendt gæst indebærer en risiko. Det er forbundet med sårbarhed at åbne døren og byde velkommen ind i sit eget hjem. Når gæsten går ind i værtens hus, får man lov til at gå ind i den andens verden. Værten accepterer at lade sig forstyrre for en tid af gæsten. Både gæst og vært ved at dette møde også kan blive en åbning. Man kan lære eller erfare nyt. Afhængig af kendskabet mellem vært og gæst kan begge roller kræve mod. Det er i den grad at udvise tillid.  Et begreb som respekt er nødvendigt både fra vært og gæst. Som gæst må man udvise respekt for dette hjem og dets kultur. Selvom vi på mange måder lever ens, er der nuancer og forskellig kultur. F.eks. er døgnrytmen og mængden af grøntsager og kød til måltider forskellig. Alle de værter, som jeg har boet hos har også udvist respekt for mine behov for tilbagetrækning og ro til at arbejde eller tale med Louis i Tanzania.

Det er fantastisk at blive set, modtaget og lukket ind uden endnu at have præsteret noget. På den ene side var jeg kendt fra tidligere venskab, fra vores blogs eller fra mit tidligere arbejde i Danmission. På den anden side var jeg gæst og måske forandret fra det, som værten troede, at han kendte. Selv for mennesker, som kender hinanden, kan det være som at mødes på ny, når nu der er gået flere år siden, vi sidst sås. Vi forandres. Os som er rejst fra Danmark og jer som er blevet.

Jeg har mødt utallige åbne døre i hele Danmark. Der var kaffe på kanden eller et måltid mad, som det nu var mest passende i forhold til tiden. Jeg var vidt omkring.

Rødovre og Roskilde,

Skæring, Skjern og Sønder Bjert

Hasle og Holstebro

Fladstrand og Frederikshavn

Nøvlingskov og Nykøbing F,

Aabybro og Aalborg

Væggerløse og Vålse

I syd Odense, Gråsten, Toftlund.

I nord Østervrå, Vodskov og Abildgård

Tænk, at jeg har haft 18 overnatningssteder, hvor sengen i de fleste tilfælde var redt, eller i hvert fald sengetøj, som var lagt parat til mig. Jeg er blevet velsignet med festmåltider og vin rigtig mange steder, men også med hverdagsmad og vand. Det sidste har været befriende, for der fik jeg næsten en oplevelse af at være gået fra gæst til at være hjemme.

Som gæst i lang tid opøver man evnen til at være hjemme, selvom man er gæst. Det var særdeles nødvendigt i de 7 dage i træk, hvor jeg hver nat sov i en ny seng. Der har været et par gennemgående spørgsmål i alle hjem. Hvor skal jeg sove? Hvad er koden til jeres WiFi? (Jeg skulle gerne kunne tale med Louis) Hvor står kaffen? Ja, for du/I kan regne med, at jeg står tidligt op og har brug for en kop inden du/ selv står op. Mit tørklæde glemte jeg tre gang. Hver gang var de frivillige søde at få arrangeret, at jeg fik det inden rejsen gik videre eller at vores veje krydsede på anden vis.

Det blev til 26 foredrag i kirker til møder, menigheders gudstjeneste, Y’s Mens klubaftner, medarbejdermøde i genbrugsbutik. Der har været møder hvor jeg har mødt trofaste Danmission frivillige eller folk som ikke kendte Danmission så godt. Hvilken overraskelse til møder, hvor særdeles gamle bekendte eller folk, som kendte mig som barn, dukkede op.

Hvilken herlig søndag morgen med lyset over Storebælt. Det var samtidig et møde med Danmission venner og kollegaer fra mit liv i Tanzania, idet jeg var så heldig at være i Danmark til Danmissions repræsentantskabsmøde.

Danmission er en organisation af mennesker, som møder hinanden på tværs af landegrænser og andre grænser. Mange har rejst langt inden mødet og har brug for overnatning og hvile. Hvor er det godt, at vi kender gæstfrihedens nådegave. At vi til stadighed kan finde frivillige som tør åbne hjemmet og give plads for gæsten. De Globale fortællere og gæster fra Zanzibar kommer i det næste halve år rundt i Danmark. Igen vil Danmission venner åbne døren. Værter giver en kæmpe gave til både gæsten og til Danmission. TAK for det.

Bedste hilsner Anna-Marie og Louis