Yes – sammen fejrer vi nye evangelister

Dans – sang – breakdans – trommer – kor – traditionel kultur – flerstemmig a capella sang – tradition og fornyelse – playback – bas – guitar – el-piano – trommesæt. Tag med til afslutningsfest

Nødvendig uddannelse af evangelister
Første lørdag i juni var vi inviteret til afslutningsfest for de seneste 20 nyuddannede evangelister, hvor vi sad under presenninger på bakken lige ud for Ruhija Bibelskoles runde musiklokale.  Ruhija ligger i Nordvest stiftet NWD, hvor Bukoba er hovedby. Pastor Charles Bejumula er leder af bibelskolen.

På flere måde er det et historisk sted, hvor uddannelse af præster til stiftet foregik i mange år. Desuden også centrum for musikuddannelse i kirken. Da den evangeliske kirke i Tanzania har samlet uddannelse af præster på centrale steder, måtte Ruhija Bibelskole nøjes med uddannelse af evangelister. Det tager to år at gennemgå sådan en uddannelse, hvilket kirkerne har stor brug for, da hver præst har 4-8 menigheder, som han/hun ikke kan tilse og følge uden en lokal evangelist i menigheden. Evangelister har sandsynligvis ikke anden uddannelse end disse to år på bibelskolen, hvilket er alt afgørende for kvaliteten af gudstjeneste og menighedens daglige liv.

Cyklende evangelister med faglige færdigheder
Et ophold på bibelskolen Ruhija giver naturligvis evangelisterne teologisk, liturgisk og anden relevant viden for at kunne arbejde i en menighed. Men det inkluderer også ophold på andre skoler for at få en kort intro til andre fagområder. Hver evangelist har valgt et område, f.eks. elektrikerfaget, landbrug med ophold på Igabiro landbrugsskole, computer eller bygningshåndværker. En faglig viden er nødvendigt for at kunne skaffe sig indtægter på anden vis end gennem kirken. Her er ingen kirkeskat til at dække kirkens udgifter, og deltagere i gudstjenesten bidrager gennem indsamlinger til driften, herunder evangelistens løn. Derfor må evangelisten i praksis arbejde næsten frivilligt og skaffe sin familie indtægter andre steder fra.

Så er der cyklerne, som er et tysk bidrag til evangelisterne. Uden tvivl vil det være en god hjælp for evangelister med store afstande i en menighed. Det vil også give et godt bidrag til evangelistens familie, som dermed kan få transporteret afgrøder fra shambaen (marken) til markedet. Måske også varer med tilbage som kan sælges lokalt med fortjeneste.

Herunder står biskop Keshomshahara og leder af bibelskolen Charles Bejumula sammen med nogle af evangelisterne.

Livet som evangelist er fyldt med udfordringer og kræver uddannede ildsjæle. Ligesom de på denne dag fik opmærksomhed fra venner og familie med kameraer, ønsker vi, at de må få velsignelse til arbejdet gennem de bønner, som vi fra Danmark kan sende til Tanzania.

Ny indsamlings tip
Den gode indsamler eller fundraiser er altid på jagt efter et nyt indsamlingstip, og måske kan danskere bruge dette. Der var en fin indpakket kasse. Nu gjaldt det om at gætte indholdet, hvilket var et gratis gæt. Da dette ikke lykkes, kunne man betale for at få åbnet kassen. Indholdet viste sig at være en kopi at Ruhija Bibelskoles musiklokale udført i pap. Dernæst blev papudgaven af musiklokalet sat på auktion. I øvrigt med en kommentar om, at det er danskere, som har bygget dette lokale. Om det er gennem Danmission (DMS) er vi i tvivl om, men vist noget som skete i slutningen af 1960erne.

Musikuddannelse i kirken
Som kirken udvikler sig med forskellige elektroniske musikinstrumenter, er det relevant med uddannede kirkemusikkere. Desuden fremgår det ved de mange korkoncerter, at det at lede et kor og få det til at blive musik ikke opstår hver gang en gruppe af mennesker synger sammen. Denne dag afsluttede 12 studerende i musik et toårigt forløb. Vi kan skrive under på at variationen og kvaliteten bestemt ikke fejlede noget her. Klassisk korsang, traditionel dans og korsang med moderne instrumenter. Det var skønt at høre og opleve, ud over de ret mange kor fra lokale kirker. Dejlig oplevelse for de musikglade. Biskop Keshomshahara nævnede i sin tale, at en dag skal vi synge sammen i Himlen, og at det er godt at bruge tid på det allerede nu.

Kor fra lokale kirker:

Netværkskursus for bibelskoler
Hvad er Danmissions engagement i Ruhija bibelskole i dag kan være et spørgsmål, som måske er dannet sig i dit hoved ved læsning af denne blog. Sagen er den, at vores partnere i NWD klarer opgaven fint også uden Danmissions bidrag. Dog er efteruddannelse og erfaringsudveksling for lærerne ikke noget, som umiddelbart er muligt. For at styrke underviserne besluttede Danmission for nogle år siden at lave et årligt netværkskursus for de fire bibelskoler rundt om Victoriasøen, hvilket drejer sig om Nkwenda Bibelskole, Ruhija Bibelskole, Nyakato Bibelskole og Kiabakari Bibelskole. De ligger i hvert sit lutherske stift, men alle ELCT. Nkwenda og Nyakato er fortsat støttet af Danmission, hvor sidstnævnte har vores to danske kollegaer Kirsten og Peter Buch som undervisere. Kiabakari er støttet gennem Dansk Luthersk Mission. I år har vi glæde af at deltage i dette netværkskursus, som foregår på Kiabakari i slutningen af juni. Deltagerne er tre undervisere og tre studerende fra hver skole. Alle undervisere skal give en lektion for at inspirere kollegaer. Mon ikke også der i pauserne bliver rig lejlighed til at drøfte forskellige udfordringer på skolerne. Anna-Marie er blevet bedt om at sige noget om fundraising og forvalterskab, både på skole og menigheds niveau.

Det vil være godt at vide, at I vil bede med på disse dage.

Vores bidrag ved deltagelse i afslutningsfesten er også at give følgeskabet et fysisk udtryk. Vi vandrer sammen og glæder os med stiftet over 20 nye evangelister, 12 nye kirkemusikere og rent faktisk 5 evangelister, som havde været på et kort kursus. At vandre og sidde sammen, og glæde os over det gode, som sker i kirken. Det kalder vi følgeskab.

Hvordan finder vi vej?
Hvis vi skal være helt ærlige, var vi i tvivl om vejen ud til Ruhija bibelskole. I sådan en situation kan man bruge forskellige metoder. Den mest moderne er Google Maps, men Ruhija bibelskole var ikke lige indkodet og heller ikke Ruhija. Derfor måtte vi hælde til andre metoder. For ca. to år siden besøgte vi Ruhija bibelskole, og den dag var vi ikke helt opmærksomme på den præcise vej. Heldigvis er her få veje og dermed begrænset, hvor meget man kan køre forkert.

Nogle bruger et landkort, når de skal finde vej. På vores landkort var Ruhija igen ikke tilgængeligt. Vi ringede til en ven fra Karagwe stift og fik lidt vejledning, hvorefter tippet var at spørge sig frem. Sådan var det også i DK for en del år siden. Hver gang vi ankom til et sted hvor vejen delte sig, måtte vi spørge en forbipasserende, som heldigvis forstod og kunne pege retningen ud. Vi mødte en bro, som Louis kunne huske, så vi vidste at vi var på rette vej.

Muligvis bad vi også en lille bøn i vores indre. Hvad det virkede bedst vil vi overlade til andre at vurdere, men vi kom godt frem.

Det fik os til at tænke på hvordan vi gør når vi skal finde vej i vores liv. Det sker at vi mister overblikket og ikke kan se, hvor vejen frem går for os. Hvor skal vi arbejde? Hvor skal vi bo? Hvem skal vi indgå i et parforhold med? Hvordan forvalter vi bedst vores resurser som penge og tid? Vil det være bedst at tage i mod dette tilbud om behandling for en sygdom eller er bivirkninger så store at de skabe mere skade end gavn? Mon ikke vi hver især har flere muligheder for at finde vejen. Nogle beder en bøn til Gud eller taler med en ven. Nogle læser i bibelen eller i en anden bog. Nogle lytter til sit indre.

Det kan være en udfordring at finde vejen – tit går det bedre end vi har kunnet forestille os.

Bedst hilsner Louis og Anna-Marie