Harpiks – en livsnødvendig indtægtskilde for familierne i Prey Lang skoven

Cambodjas naturressourcer er det vigtigste middel til at fremme udvikling i landet. Landets skove bliver hastigt fældet og solgt ud af store virksomheder, hvor magtfulde rige og højtstående regeringsfolk har en stor finger med i spillet. I dette blogindlæg beskriver jeg den økonomiske betydning af harpikstapning, som er den primære indtægtskilde for de fleste familier som bor i og omkring Prey Lang skoven i det nordlige Cambodja. En indtægtskilde som holder landsbysamfundene ude af fattigdom.

Som beskrevet i tidligere blogindlæg har jeg i mit otte måneders praktikophold i Cambodja beskæftiget mig med skovbeskyttelses projektet ”Prey Lang – Its Our Forest too”. Du kan læse mere om dette spændende og innovative projekt i følgende to blogindlæg skrevet af Danmissions landerepræsentant i Cambodja, Ernst Jürgensen, og jeg selv:

(1) “Danmission engageret i et nyskabende projekt i Cambodja” (Ernst Jürgensen)

(2) “Kan en applikation redde Prey Lang skoven?” (Anne-Mette H. Dyrmose)

Prey Lang skoven og dets forsvinden har her i det første halvår af 2015 modtaget stor medie opmærksomhed, både nationalt men opmærksomheden er også nået udover Cambodjas landegrænser. Nedenfor har jeg linket til en artikel fra den store britiske avis The Guardian, som  beskriver vigtigheden af Prey Lang skoven for de lokale økonomier og hvordan virksomheder tjener millionbeløb på at hyre indfødte til at fælde dyrt og værdifuldt tømmer for dem. – Og artiklen beskriver desuden hvordan Prey Lang er ved at blive omdannet til gummiplantager med højtstående regeringsfolk som bagmænd.

(3) “Cambodia forest communities confront illegal loggers as authorities look away” (The Guardian)

Derudover er der lavet et lydklip på Sveriges Radios hjemmeside (på svensk), som er produceret af freelance journalisten Axel Kronholm. Lydklippet blev lavet i forbindelse med Axel Kronholms feltbesøg i Prey Lang skoven, hvor han fulgte Prey Lang aktivister på patrulje i skoven. Det er bestemt en lytter værd.

(4) “Kambodjas skogar är hotade” (Sverges Radio)

Landsbysamfundene der bor i og omkring Prey Lang er dybt afhængige af skovens produkter til at forsørge deres familier. Prey Lang giver næringsstoffer til deres rismarker, Prey Lang sørger for at der ikke kommer oversvømmelser og tørke der ødelægger rishøsten, Prey Lang sørger for at landsbysamfundene har nok drikkevand i deres grundvandsmagasiner, Prey Lang forsyner dem med medicinplanter nu hvor adgang til hospitaler og klinikker er begrænset, Prey Lang giver dem mad på bordet i form af vildt der lever i skoven og grøntsager og frugt der kan gro på grund af den høje biodiversitet. – Og Prey Lang forsyner landsbysamfundene med en livsnødvendig pengeindtægt fra harpiks som holder dem ude af fattigdom.

Sideløbende med Prey Lang projektet har jeg i forbindelse med mit studie (Naturressourcer) på Københavns Universitet, lavet en undersøgelse i Prey Lang af harpiks økonomiske betydning for de lokale samfund. Herhjemme kender vi harpiks som et sejtflydende stof fra barken der beskytter træer mod skadedyr og svampe. I Prey Lang tapper de fleste husholdninger harpiks, som de sælger videre til industrien hvor det benyttes til træbeskyttelse og i maling. Indsamling af harpiks er den primære indtægtskilde for de lokale familier I Prey Lang. De fleste familier ejer flere hundrede træer, som de tapper harpiks fra flere gange om måneden. Som det ses på billedet skæres der et hul i træet når træet er gammelt og stort nok. Når de tapper harpiks, sætter de ild til nogle blade inde i tappehullet som antænder den harpiks som har dannet sig inde i hullet. Tappehullet brændes i et par minutter og slukkes herefter. I løbet af en uges tid vil træet, som følge af opvarmningen, producere harpiks der ender i tappehullet, som derefter indsamles som en flydende substans.

Man skulle tro at denne praksis er skadeligt for træerne. Men hvis tappehullerne er skåret korrekt og ikke bliver overbrændt, kan der tappes harpiks fra træerne gennem flere generationer uden at det har væsentlig betydning for træets sundhed. Harpikstræerne er populært tømmer hos tømmervirksomhederne, og bliver i stort omfang fældet ulovligt. Kilder fortæller at hundredetusinder af harpikstræer er blevet fældet ulovligt i Prey Lang skoven, – og uden en krones kompensation til familierne der er dybt afhængige af denne indtægt.

Det er ikke kun i Prey Lang i Cambodja at denne praksis er af stor økonomisk betydning, men i hele Sydøstasien er denne traditionelle beskæftigelse central for samfund der lever i forlængelse af skovområder. The World Bank (Verdensbanken) har beskrevet skovressourcerne som værende den vigtigste udviklings ressource for Cambodja. Verdens Banken er en international organisation der arbejder for, at reducere fattigdom og fremme udvikling i verden.

Billeder som vises i dette blogindlæg er taget i forbindelse med mit studie i Prey Lang, hvor harpikstræer samt harpiks skulle måles og vejes og harpikstappere skulle interviewes. En tur der bød på 100 opmålte harpikstræer, taranteller og frøer til alle måltider og meget ømme fødder og ben. Ja, harpikstapning er et meget fysisk krævende job, da flere kilometer skal tilbagelægges i svært tilgængeligt terræn, mens man slæber på 30 liters dunke fyldt med harpiks. Jeg forsøgte at holde samme tempo som harpikstapperne med mine nyindkøbte vandresko og beskedne oppakning, men de var nu altid 30-50 meter foran mig, – selv med tunge harpiksdunke og klipklapper.

Jeg vil afslutningsvist linke til en kort video der dels beskriver problemerne i Prey Lang skoven og dels introducere projektet ”Prey Lang – Its Our Forest too”, som Danmission er hovedpartner i. Videoen er ligeledes produceret af Danmission.

(5) Prey Lang video (Danmission)