Cambodjanske førstehåndsindtryk og religionsdialog

Endelig landet i Cambodja og allerede observeret forskelle til Danmark og været med til en workshop om religionsdialog

Så er jeg landet i Cambodja sammen med de tre andre provstivolontører: Ida, Jeppe og Amalie. Langt om længe kan man vist roligt sige. Vi blev lige 48 timer forsinket, da vores fly blev aflyst og næste afgang var to dage senere. Men vi nåede til Cambodja – så det er jo en succes i sig selv.

Det første jeg bemærkede, da jeg ramte cambodjansk jord, var varmen. Selvom vi ankom om aftenen i cambodjansk tid, var der bare… varmt! I Cambodja er der omkring 33 grader om dagen og omkring 26 grader om natten – og sådan er det hele året! Det værste eller hårdeste er dog ikke varmen i sig selv. Det er kombinationen af de høje temperaturer og den høje luftfugtighed, der ligger på 80% uden en dråbe regn. Så jeg kan vist roligt sige på alles vegne, at vi synes, at det er ikke bare en smule varmt, men virkelig varmt. Det føles lidt som at være i en sauna. Så jeg sveder – ligesom en iskold sprite, der hives ud af køleskabet og sættes på terrassen en varm sommerdag, hopper der små dråber af fugt og sved frem på min pande og min næse.

Udover klimaet er det tydeligt, at Cambodja er et meget anderledes land end Danmark. Det gælder både trafikken, som mildt kan siges at være ustruktureret og regelløs, affaldssorteringen – der findes skraldemænd, men affaldet bliver bare efterladt på et øde område, der er ikke nogen ansat til at sortere det og oplevelsen af turister – det er imponerende, hvor mange børn der kan sige ”hello” og vinke entusiatisk, når man går forbi, kun fordi man er hvid og høj, og det er fascinerende hvor stort et fotoshow, der kan laves, når en samling af mennesker skal forevige, at de har været samlet i et par timer – det er ikke nok med ét billede, der kan blive sendt videre til de andre. Nej, ALLE skal have et billede med deres egen telefon eller og nogle gange og kamera.

En bunke skrald, der er smidt ud midt på gaden

Religionsdialog

I går, den 6. september, var jeg halvt observatør, halvt deltager på en workshop om religionsdialog. Til workshoppen deltog 10 muslimer, 10 kristne og 10 buddhister. Kendetegnende for dem alle var, at de alle havde lederpositioner i deres egen kirke og var uddannet som hhv. præster, imamer og munke. Og tanken bag workshoppen var dermed at lære dem noget, som de kan tage med videre til deres lokale menighed. Workshoppen var arrangeret af Continuing Learning Organization (CLO), som Danmission samarbejder med. Vi, de globale fortællere og provstivolontørerne, var med til hele workshoppen, men deltog kun aktivt i noget af det, da workshoppen primært blev afholdt på khmer (sproget i Cambodja), som vi ikke forstår særlig meget af.

Til workshoppen var der fokus på ’tilgivelse’. Til den første øvelse skulle deltagerne snakke sammen om, hvad der var essentielt om tilgivelse i netop deres religion. Derefter var der en opsamling i plenum, hvor et par repræsentanter fra hver sin religion præsenterede, hvad der karakteriserede tilgivelse i henholdsvis buddhisme, kristendom og islam. Os fra Danmission fik ikke hele opsamlingen med, da den foregik på khmer, men oversættelsen gav os dog indtryk af, at de tre repræsenterede religioner ikke var fuldstændig uenige om, hvilken rolle tilgivelse har. De mente alle, at tilgivelse er en meget vigtig del af netop deres religion, og at tilgivelse og kærlighed er tæt knyttet til hinanden. De havde naturligvis også forskellige forståelse af tilgivelse og i særlig grad, hvordan man bedst tilgiver og bliver tilgivet både af gud og af hinanden.

Workshoppen blev afsluttet med en tur hen til den moské, som muslimerne var tilknyttet. Det interessante ved dette var at samle troende fra tre forskellige religioner i en hellig bygning og se, hvordan alle fandt mødet spændende og interessant og moskéen smuk.

Her ses deltagerne ude foran moskéen

Helt til slut skulle deltagerne udfylde en skriftlig evaluering. Jeg gad godt vide, hvad deres ris og ros og oplevelse af workshoppen var. For det er virkelig svært at vide, hvad deltagerne fik ud af workshoppen og endnu sværere at vide, hvis og hvad de vil tage med videre. Jeg håber, at workshoppen har været til gavn for alle parter. Og at de om ikke andet har fået en forståelse af, at forskellige religioner på trods af forskelligheder, også er enige om centrale emner og temaer som for eksempel tilgivelse og kærlighed.