Jeg har nu prøvet at bo på et kollegie i Cambodja. Kollegiet hedder ”Living Grace Dormitory” og er placeret tæt på Mekong-floden i Phnom Penh. Kollegiet ligger lidt gemt væk, pakket ind i nogle små, nærmest labyrintlignende gader. På kollegiet bor der normalt 20 mennesker; 10 drenge og 10 piger. Da jeg var der, var der nogle af de studerende, der var taget hjem til deres familier for at forberede den kommende store fest ”Pchum Ben” – heldigt for mig, for ellers havde jeg ikke haft en seng at sove i. De studerende var i alderen 17-24 år og studerede alle sammen på universitetet. På kollegiet var der masser af hjertevarme og imødekommenhed, og jeg og de tre andre provstivolontører, Ida, Jeppe og Amalie, følte os meget velkomne.
Kollegiet er kristent, men det er ikke et krav at være kristen for at bo der. Faktisk var der nærmest en fælles historie, der lød på, at de studerende ankom til kollegiet som buddhister, men i løbet af deres ophold hørte de om kristendommen, gud, Jesus og næstekærlighedsbuddet og blev kristne. Da jeg besøgte kollegiet var 17 ud af 20 af de studerende kristne, og 3 var buddhister.
Living Grace Dormitory set udefra
Fælles spisning i en pædagogisk rundkreds
Nogle af de studerende fra dormitoriet
Mig og de andre provstivolontører snakkede en af de første dage med Samady Sat, en snaksalig arkitekturstuderende. Han fortalte, at han ud af en søskendeflok på 11, var den eneste, der var i gang med en uddannelse. Og dette var ikke fordi, at han var særlig begavet i forhold til sine søskende, eller fordi han var den førstefødte. Det var simpelthen fordi, at der i hans familie ikke var råd til at sende mere end et barn i skole og på universitetet. Faktisk blev to af hans søskende nødt til at arbejde for at tjene penge til hans uddannelse.
I Cambodja fungerer det sådan, at grundskolen fra 1. klasse til 9. klasse er gratis og det samme gælder gymnasiet (der kaldes high school i Cambodja) fra 10. til 12. klasse. Problemet med uddannelsessystemet er bare, at de offentlige og gratis skoler er så dårlige, at de fleste har brug for ekstra timer for at lære noget. Og det er disse ekstra timer, der er dyre. Desuden skal man betale for at gå på universitetet. Dog kan man også få et stipendium, som de fleste af de studerende på Living Grace Dormitory har. Et stipendium gives til den eller de dygtigste elever, så de kan fokusere fuldt ud på deres uddannelse og ikke behøver at arbejde så meget ved siden af, da uddannelsen gennem et stipendium bliver betalt.
Samady Sat er glad for at have muligheden for at uddanne sig, og han klarer sig virkelig godt. Mig og de andre provstivolontører var så heldige at se nogle af de ting, han har lavet. Og det var virkelig præcist og perfekt ned til mindste detalje. Når Samady Sat er færdiguddannet i design og arkitektur, vil han finde et job og tilbagebetale sin familie for de ting, de har gjort for at prioritere, at han kunne få en uddannelse.
Her ses nogle af Samadys værker
Continueing Learning Organisation
Onsdag den 13. september var Ida, Jeppe, Amalie og mig på besøg ved Continuing Learning Organisation (CLO).
CLO er en forholdsvis ny organisation. Den har eksisteret siden 2009, hvor organisationen fungerede som et program. Først i 2015 blev det til en NGO (Non-Government Organization). De er tre ansatte i organisationen: Channlyda Ry, der er administrator og revisor, Sokhom Nao, der fungerer som leder af organisationen og dels samler midler og dels arrangerer workshops og Pengkhorn Sem, der er workshopsleder.
Til venstre ses Pengkhorn, i midten Lyda og til højre Sokhom
CLO har tre fokusområder: familie, kirke og multireligiøst dialogarbejde. De arbejder gennem workshops på at undervise familier i at være en god familie, uddanne præster og undervise i dialog på tværs af religioner.
De tre ansatte fortalte os deres historie om, hvordan de blev kristne. Her kommer to af deres historier:
Sokhoms historie
Sokhom er født i 1978, men den præcise dato for sin fødsel og fødselsdag kender han ikke til, da dette ikke var så vigtigt i hans familie på den tid. Sokhom kender altså ikke datoen på sin første fødsel. Til gengæld husker han tydeligt den dag, hvor han blev født igen, ”his second birth”, som han selv beskriver det som. Det var nemlig dagen, hvor han blev kristen.
Sokhom er født buddhist, og hele hans familie er buddhister. Første gang han stiftede bekendtskab med kristendom var, da hans nuværende kollega og daværende ven Pengkhorn kom tilbage fra en bibelskole, hvor han havde lært engelsk. Sokhom blev meget imponeret over Pengkhorns engelskkundskaber og ville også gerne selv blive bedre til engelsk. Derfor kom han ud at bo hos en præst. Han syntes, at præsten og hans familie var virkelig mærkelige, da de bad til Gud hele tiden. De takkede blandt andet Gud for maden i stedet for at sige tak til kokken, der havde brugt tid og energi på at forberede maden. Dette syntes Sokhom var underligt. Faktisk så underligt at han overvejede at tage tilbage til sin familie og forlade præsten og hans familie. Men han tog så en dag med præsten til en gudstjeneste, og dette var en stor oplevelse for ham. Til gudstjenesten hørte han om Gud. Han hørte om en kærlig og tilgivende Gud, der elsker alle mennesker og tilgiver dem, når de gør noget forkert. Da han hørte om dette, gik der ligesom et lys op for ham. Alt det med at bede til Gud og sige tak gav pludselig mening for ham. Lige netop denne dag, til denne gudstjeneste og det bestemte klokkeslæt, nemlig 8:10, husker han helt skarpt. Dette er Sokhoms anden fødselsdag: dagen, hvor han blev kristen. Efter Sokhom blev kristen i 2001, har han studeret 7 år på en bibelskole og har fået en bachelor fra et universitet i Hong Kong.
I forhold til hans relation til hans familie har det ikke udelukkende været en dans på roser for ham at konvertere fra buddhismen til kristendommen. I starten ville hans far ikke rigtig kendes ved ham, fordi han havde vendt buddhismen ryggen. Men i dag, 16 år senere, er hans familie også blevet kristne. Sokhom er glad for at være kristen, og han ved, at Gud er med ham uanset hvad. ”Livet går op og ned, men jeg ved, at Gud er med mig hele vejen”, som han siger.
Lydas historie
Lyda er født i 1987 og er 30 år gammel. Lyda er født ind i en buddhistisk familie, hvor det var helt normalt og hverdagsagtigt at besøge det nærmeste buddhistiske tempel en gang i ugen. Lyda forstod dog aldrig meningen bag. Hun kunne ikke forstå, hvorfor de besøgte templet ugentlig, og hvad meningen med det var.
En aften så hun en gudstjeneste i fjernsynet. Det var historien om den glædelige påskeberetning, om Jesu korsfæstelse, død og genopstandelse. Efter hun havde set det, spurgte hun interesseret sin mor om hvem Gud og Jesus var. Moren svarede blot, at Gud og Jesus ikke var “en rigtig gud”. Efter dette svar glemte Lyda alt om kristendommen… Indtil hun flyttede til Phnom Penh, hvor hun fik gratis engelskundervisning på en kristen skole ved siden af sine studier på universitetet.
Her blev hun mødt af mennesker, der var fulde af kærlighed og omsorg, og som tog imod hende med åbne arme og hjertevarme. Hun blev så forundret over deres imødekommenhed og deres evner til at byde hende velkommen, at hun ville være som dem. Hun hørte om, at Gud giver uendelig kærlighed til mennesker, og mennesker skal give kærlighed videre til hinanden og deres næster. Denne Guds kærlighed ville hun også have, og hun ville også lære, at give kærlighed videre til andre. Derfor blev Lyda kristen.
I dag er Lydas søster også kristen, men resten af deres familie er stadig buddhister – og det har bestemt ikke været nemt for familien at have to forskellige religioner. Familien har aftalt ikke at snakke om religion, når de er sammen, da dette er nemmere for alle parter. Det har især været svært for Lydas mor at acceptere datterens valg af religion. I dag accepterer moren, at Lyda finder glæde i at være kristen, og hun har givet tilladelse til, at Lyda kan gifte sig med en god kristen mand, som kan gøre hende lykkelig. Dog med den ene betingelse, at Lyda og hendes forlovede udover at holde det moderne og kristne bryllup, som de gerne vil have, også skal afholde et traditionelt og buddhistisk bryllup i Lydas hjemby for ikke at bringe skam over familien. Ifølge Lyda er dette et godt kompromis, hvor alle bliver glade og får opfyldt deres ønsker. Lyda er godt klar over, at det nok bliver lidt mærkeligt at afholde et traditionelt buddhistisk bryllup, når både hun selv og hendes forlovede er kristne, men hun tænker, at det ville være egoistisk ikke at gøre det, da dette ville bringe skam over hendes familie.
Her er de ansatte i CLO og provstivolontørerne
Det var rigtig spændende at høre Samady Sats, Lydas og Sokhoms historie om, hvordan de mødte kristendommen, og hvorfor de valgte at konvertere fra buddhismen til kristendommen. Nu er deres historier givet videre til jer derhjemme i Danmark. Jeg håber, at I også finder dem interessante og spændende.
Vi skrives ved!
Venligst
Silkeborgvolontøren