Hverdagen som udsendt: Eksamen

Hverdagen som udsendt: Eksamen

Da jeg var på vej ind til min sidste eksamen inde på det dansk/svenske konsulat i centrum, slog det mig, hvormange "ulykkes scenarier" jeg havde forberedt mig på, og alligevel havde jeg ikke fået skaffet min læreres mobilnummer i tilfælde af at strømmen gik.
Altid beredt gælder ikke kun spejdere, men også livet i Madagaskar...

Måske kan det opfattes overdrevet, men for at sætte det lidt i perspektiv, så kan vi sammenligne med min forberedelse i Danmark: Normalt læser jeg til eksamen og laver en disposition, som jeg medbringer til min eksamen, som eneste udover min opgave.

Den bygning, hvor det dansk/svenske konsulat er lokaliseret.

Den bygning, hvor det dansk/svenske konsulat er lokaliseret. Man kan lige ane det danske våbenskjold.

Denne gang læste jeg til eksamen og koordinerede eksamenstid, sted og proces med konsulatet, min lærer i Dk og sekretæren for min uddannelse. En proces der foregik på tre forskellige sprog. Jeg fik lavet en disposition, sendte den og fik bekræftelse af modtagelse fra min lærer, samt vi fik arrangeret test af Skypeforbindelse inden selve eksamen og forestod testen.

Jeg stod op kl 07:00 for at komme til eksamen kl 12:30. Jeg havde sørget for, at bilen var klar, og selvom den var klar havde jeg også overvejet, hvordan jeg får fat i en taxa, hvis nu bilen var død (hvilket sker oftere end man skulle tro og altid på de værst tænkelige tidspunkter).

Bag denne søde dame på konsulatet, sad jeg ved det brune skab og tog mine eksamen.

Bag denne søde dame på konsulatet, sad jeg ved det brune skab og tog mine eksamen.

Jeg forlod vores hus, så jeg var sikker på jeg kunne nå ind til centrum også selvom jeg blev nødt til at skifte køretøj, eller hvis der var kæmpe kø. Med mig havde jeg en stort arsenal af diverse udstyr for at kunne få det tekniske til at virke: computere (PC og Mac), ledninger, internetkabler, webcam, trådløst modem, headset og så videre.Da jeg så nåede frem skulle det hele sættes op, virker det hele, er der net og var konsulatet klar på opgaven.

Til sidste endte det med at jeg tre kvarter før selve eksamen var good to go. Jeg havde ikke estimeret med for lidt tid, jeg ville have kunne nå det selvom bilen var brudt sammen eller køen var uoverkommelig. Og alligevel sad jeg og ærgrede mig over jeg ikke havde min læreres mobilnummer. Nu havde jeg overkommet alle de udfordringer og så, lur mig om ikke strømmen sikkert går og de sidder i dk og tænker, “Nå, der røg den eksamen”.

Men en time senere sad jeg glad, veltilfreds og afslappet oven på en god eksamen i bilen på vej hjem. Længe leve Madagaskar:-)