Hvert år rammes Madagaskar af større eller mindre cykloner. Udfaldet er forskelligt hver gang, nogle gange løjer stormen af eller vender rundt og forsætter ud i det Indiske ocean eller Mozambique kanalen. Men andre gange rammer cyklonerne med fuld kraft land, og efterlader oversvømmelser, død og ødelæggelse.
Cyklonen Hellen har haft en enorm effekt på lokalbefolkning, særligt pga. de massive oversvømmelser, som der fulgte lige i kølvandet. Flere steder i Mahajanga by har vandstanden nået hovedhøjde, hvilket har forvandlet ellers normale kvarterer til decideret slum, hvor børnene nu render rundt og leder efter tøj eller mad i affaldsbunkerne. Andre steder har oversvømmelserne fuldstændig afskåret hele landsbyer for omverdenen og derfor har hjælpen måtte sejles frem. En ikke ufarlig tur, der tog fem dage. Men den største og den længerevarende konsekvens af oversvømmelserne er alle de tusindevis af hektar rismarker, der er fuldstændig ødelagt og fortsat er ubrugelige. Befolkningen stod netop overfor en snarlig høst, da Hellen ramte og nu er det fortsat uvist, hvordan de skal brødføde sig selv indtil næste høst.
Men selv i de nødlidende områder går livet videre, dette kan ses på skibet, der før tranporterede livgivende nødhjælp, og nu bliver læsset med tomme øl og sodavandsflasker. Og den hjælp som Danmission har givet er et lille lyspunkt, selvom markerne fortsat er oversvømmet, og den hjælper til, at livet er lidt lettere. Anny er en af dem, som har modtaget den livsreddende hjælp i form af: ni kilo bønner, tøj til børn og voksne, tæppe til børn og voksne, sæbe og myggenet.
Og livsreddende, det er netop det ord, hun gentager igen og igen: “lifesaving”, “lifesaving”. Hun måtte flygte med sine børn, da cyklonen ramte, og hendes hus forsvandt i oversvømmelserne. Hun bor nu hos nogle venner med sine seks børn, men hun har mad til den næste måned og hun har fået rigeligt med bønner til, at kunne plante nogle af dem, som bliver til bønnetræer og kan høstes inden for en overskuelig fremtid. På den måde kan hun skabe et lille levegrundlag ud af hjælpen, fremtiden ser lidt lysere ud, og hun har lidt mere mod.
At få lov til, at møde alle de her mennesker, se deres ansigter og smil på trods af de forfærdelige omstændigheder, gør noget ved en. Dels bliver man rørt af deres historier, og påvirket af de glade og taknemmelige mennesker og deres “tak”. Men man bliver også en lille smule stolt over, at arbejde for en organisation, der når ud hvor ingen andre når ud, som prioriterer de hårdest ramte, og som mobilisere hele dette nødhjælpsprojekt primært på frivillige kræfter. Med midler fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, har Danmission formidlet en afgørende hjælp gennem sin partner den Lutherske kirke i Madagaskar.
Del en kommentar