Boghandlen på Zanzibar skifter hænder

Hjem

Det er hjemrejsetid! Jeg har været leder af det inter-religiøse centre på Zanzibar siden maj 2015. Godt og vel tre et halvt år. Det var været en utrolig spændende tid at være hernede, og det er med en stor klump i maven, at jeg forlader stedet.
Der har været mange både op- og nedture, og en hel del kunne man ikke have forudset. Præsident og parlamentsvalget i oktober 2015 viste sig f.eks. at blive skelsættende for udviklingen i det inter-religiøse arbejde. Det kunne vi ikke vide på det tidspunkt, men ser man tilbage, så var det helt afgørende, da den politiske splittelse efter valget kom til at splitte de religiøse ledere, og vi har ikke formået at bringe dem sammen siden, som en enkelt gruppe.
Køb og istandsættelse af et hus til Upendo og Zanzic i Stone Town kom til at fylde meget mere end jeg havde forestillet mig, og naturligt nok kom indvielsen til at være en kæmpe fest, som jeg sjældent vil glemme.

Zanzi Half, som er et halvmaraton for kvinders rettigheder, løb vi både i juli 2017 og februar 2018, og det viste sig at blive det store folkelige gennembrud for Upendo, og har vist vejen for en fremtid, hvor Upendo kommer ud af butikken og syskolen, og taler mere direkte med kvinder rundt omkring i Zanzibar.

Jeg vil savne mine gode kollegaer og vores studerende på diplomuddannelsen, og det helt fantastiske sted som Zanzibar er.

Danmissions fire ZANZIC koordinatorer i kronologisk rækkefølge: Arngeir Langås (yderst til højre), Daniel Nygaard Madsen (bagerst), Nik Bredholt (til venstre) og Maria Hastrup (i midten), som overtager posten.

ERFARINGER

Min erfaring fra årene hernede har jeg samlet i en ABCD for det inter-religiøse arbejde:

Adaptabilitet (Tilpasningsevne). Det inter-religiøse arbejde kan ikke hvile på strukturer alene. Ligesom folk, politik og religiøse aktører ændrer sig over tid, vil også strukturer ændre sig.

Det inter-religiøse arbejde skal kunne tilpasse sig aktuelle realiteter og krav. Dette gælder især for arbejdet med ungdommen, som ikke lader sig spise af med, at sådan har vi altid gjort. Det gælder dog også de mere formelle måder vi arbejder sammen på. Hverken de kristne kirker eller det muslimske samfund er statisk. Der er langt flere pinsekirke kristne i dag, end da den inter-religiøse komite blev grundlagt, og hos muslimerne har politik forandret folks opfattelse af de muslimske autoriteter.

I enhver form for arbejde med mennesker skal man finde en balance mellem at arbejde med græsrødder og arbejde gennem mere formelle strukturer.

Bare vær’ dig selv. Man skal have en klar identitet. Hvem er du, og hvad står du for? Der er flere lag i dette. For det første vigtigheden af en klar identitet, når man går ind i en dialog med en person med en anden identitet. Dialogen kræver identitetsklarhed, og det har derfor været nyttigt for ZANZIC at have en klar platform. ZANZIC tilhørende Kirken, og har begge ben plantet i den protestantiske trossamfund i Tanzania. Vi er ikke noget mellem forskellige religioner, og ikke nogen NGO!

Men det er ikke kun dialogen, der nyder godt af en klar platform. Officielle tilladelser omkring lovligt ophold i landet kan stå på spil. Regeringen undersøger i stigende grad ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse, og selv om det tidligere var muligt at bo i landet i længere tid uden klar tilladelse, er det i dag ikke muligt at bo her uden at løbe en reel risiko. Udlændinge risikerer at blive sparket ud, hvis myndigheder opdager, at tilladelser er enten ikke-eksisterende eller udløbet. I de sidste tre år har vi set en tendens til strengere anvendelse af denne lovgivning. En klar platform og lokalt ejerskab giver en enorm forskel.

Care for relationer, uanset struktur. Bliv venner, fortsæt samtalerne og søg fællesskab. I de sidste to år har vi ikke kunnet få den inter-religiøse fælleskomite til at fungere, og har derfor været nødt til at finde andre veje for at fastholde relationerne apropos strukturen ovenfor.
I løbet af perioden, hvor komiteen ikke har kunnet mødes, har ZANZIC inviteret de tidligere medlemmer som enkeltpersoner til forskellige sammenkomster og workshops. Dette har vist sig gavnligt for centret, da vi har brug for forbindelser, og det har givet ZANZIC en vej ind i de forskellige religiøse grupper.
Ved relationer generelt er der også en iboende risiko. Kommer man for tæt, kan andre tro, at man tager parti. Som et centre for inter-religiøst arbejde, kan vi ikke tillade os at have en snæver tilknytning til kun en gruppe.

Endelig må vi ikke glemme at udfordre hinanden på tværs af forskelle. Venskab er ikke kun at give hinanden ret.

Diapraxis som en livsstil. Det inter-religiøse arbejde bør ikke overlades til isolerede samtaler uden aktiviteter af nogen art. Det er ved at arbejde sammen, at relationer opbygges. Lissi Rasmussen, der skabte begrebet diapraxis efter studier i Nigeria og i Tanzania formulerede det på denne måde: “Dialogen bliver kun meningsfuld, når den er rodfæstet i en fælles praksis. Dialogen er beskrevet i diapraxis. Det er kun ved at dele vores liv, kamp og smerte; ved at arbejde kreativt og forandringsmæssigt sammen, at vi kan håndtere vores teologiske forskelle meningsfuldt. “(Rasmussen, Lissi, fra diapraxis til dialog, 1988).

Zanzic er på øverste etage i en bygning, der også huser Upendo, en sy-skole baseret på diapraxis principper. Vores dialogarbejde har stor fordel af dette partnerskab – at det ikke kun er ord, men også handling, når det kommer til dialog.

I MÅL

Jeg kom herned med tre udtrykte mål. 1. At købe og istandsætte et hus til Upendo og Zanzic. 2. Igangsætte en diplomuddannelse i ZANZIC og 3. finde nye partnere til Zanzic, som kunne gøre centret mindre afhængigt af Danmission.

Vi har i løbet af perioden fået en stor bygning i Kiponda området af Stone Town. Huset blev officielt indviet i maj 2017, og er nu helt færdigt. Vi har oprettet en diplomuddannelse i interkulturelle studier, som snart får følge af et certifikat også i interkulturelle relationer. Vi har endvidere fået et projekt igennem med den svenske kirke på halvanden million over tre år, og norsk kirkehjælp i Tanzania, har afsat et beløb i deres 2019 budget netop til at kunne støtte aktiviteter i ZANZIC.

Ved kirken i Mwanakwrekwe er der en lille boghandel, som Danmissions udsendte har hjulpet siden den blev startet. Nu får den en ny hjælpende hånd, Maria Nitzsch Hastrup, som således må tage faklen videre.

Karibu Maria. Kila la heri!