20.000 kyllinger om ugen

- også til export.

 

Halve aber og kyllinger på flaske er et Aalborg produkt, vi har ikke det der hedder en ’kylling’ her. Vi har til gængæld ”konyaki” (gæt hvor ordet kommer fra), et lokalt Tanzaniansk produkt.
Vi har mødt en, der producerer 20.000 kyllinger om ugen.
Dog ikke på flaske. Men:
Levende, rigtige ’påskekyllinger’.

Det var til en fest som en af vore naboer inviterede os til.
Han er stiftets generalsekretær og har nu taget en mastergrad i økonomi. Han ville fejre at ”Gud er god”, ”Mungu ni mwema” – det skulle gøres med naboer og andre folk fra kirken. Det går også godt for hans tre børn. Den ældste hjælper Kirsten på biblioteket, hun er så dygtig at hun også fungerer som sekretær for skolens ledelse. Hun har også en bachelor i et eller andet, men har ikke kunnet finde andet arbejde. Vores faste bibliotekar er i gang med at uddanne sig som bibliotekar, det venter vi os meget af.

Til takkefesten sad vi sammen med en ven af generalsekretæren, som arbejder inden for landbrug. Jeg forsøgte at få ham til at fortælle hvad jeg skal gøre for at få græsset til at gro på den græsplæne vi har anlagt på området foran det nye bibliotek. Jorden er rød og helt uden humus (det mørke i jorden, der kommer når regnorme har nedbrudt blade og andet organisk). Vi bor på en bakketop, det, sammen med at alle blade brændes af (så er de ude af syne) gør, at der slet ikke er andet tilbage end den bare, næsten sterile jord, som ikke giver nogen flot græsplæne.

Jeg havde først forstået at han arbejdede i en af de små forretninger der sælger alt til landbruget, kunstgødning, pesticider og såfrø. Jeg tog meget fejl. Han fortalte at han arbejdede inden for animalsk produktion og altså ikke havde meget med dyrkningsmetoder at gøre. Han har godt nok et sted på hovedgaden, det jeg først forstod som en forretning, det viser sig så at det snarere er hans hovedkontor. Hans ’forretning’ er ikke at sælge til folk på gaden, men til landmænd, der skal opdrætte kyllinger. Dertil har han en stor kyllinge-fabrik. Nu skulle vi så begå os i en samtale på swahili om storproduktion af kyllinger . . . hvad kan man så sige uden at det bliver umuligt teknisk? Hvad hedder en æggevender på swahili? Er det noget kokken bruger til omeletter?

Heldigvis havde jeg engang set en æggevender, et gammelt varmeskab med plads til 100 æg til udklækning, som morgen og aften skulle vendes ved et håndtag, ellers døde kyllingerne inde i ægget. En hønemor vender naturligt sine æg, men når der skal produceres mange kyllinger, skal man have en maskine.

Jo, de maskiner kendte han godt, sagde han, “men det var længe siden jeg har brugt dem. Nu har jeg fuldautomatiske anlæg til udklækning af flere tusind æg” og så viste han mig billeder af hvide høns – hundredvis af dem – brune høns, også hundredvis af dem – sortbrogede høns (farve nærmest som perlehøns, den type havde jeg ikke set før) i lige så store mængder. Alle sammen i store moderne stald-anlæg. Og store blå pulverlakerede udklækningsmaskiner, hvori æggene automatisk bliver udklækket.

Når Danmission sender missionærer til Tanzania, er det ikke fordi Tanzania er et U-land (i nogle europæeres bevidsthed står u’et for underudviklet). Der er problemer i landet, men det er der også i Danmark. Der er 6% vækst i BNP (Bruttonationalprodukt) hver år – det er der ikke i Danmark (2015: 2,3 pct. iflg Danmarks statistik). Vi er udsendt af den danske menighed gennem Danmission til en menighed her i Tanzania for at fortælle om frelsen i Jesus, og undervise nye præster. Andre missionærer som Louis og Anna-Marie er udsendt til Karagwe til andre opgaver, lige som Maria på Zanzibar har sine opgaver. Opgaverne løses i fællesskab med kirken, for selv om Danmission og de danske menigheder står bag ved vores udsendelser er det Jesus der med missionsbefalingens ord sender os og siger: Gå ud i alverden og gør alle til mine disciple (en discipel er en elev), idet i lærer dem …. Vi er ikke udsendt for at gøre nogle til ’disciple af vesten’ for vesten har ikke noget særligt at lære folk i Tanzania. Vi er udsendt af Jesus for at invitere til discipelskab af ham. Han har til gengæld meget at give mennesker, både Tanzania og Danmark.

Men det kan alligevel godt være vi vil forsøge at hjælpe til med at få indført hønseavl (et elevprojekt) på Nyakato, for så kan hønsene spise de madrester skolen smider ud og skolen blive selvforsynende med hønsekød og evt. æg!