Bomuldskirken – plastickirken – Peterskirken.

Kirkebyggeri i Ushirombo

DVD-udgivelse

Vi var på genbesøg i Ushirombo – denne gang for at være med til udgivelsen af Ushirombos kirkekors Musik-DVD. Koret er opkaldt efter Zion, den hellige stad, man skal se lidt på bogstaverne for at få det til at lyde som det vi kender som Zion: Sayuni.
Men vi kunne ikke komme til Sayuni’s DVD-udgivelse uden at vi lige skulle forbi den kirke som koret og vi grundlagde for ca. et år siden. Før Sayuni og vi var på besøg, var der ikke en kirke. Efter: nu er der en luthersk kirke. Selvfølgelig spurgte vi, hvorfor de ikke bare sluttede op om pinsekirken eller African Inland Church. De to kirkesamfund er der i forvejen. Der er ikke noget problem mellem i hvert fald AIC og den lutherske kirke, man fisker ikke i hinandens menigheder, man går også til hinandens gudstjenester. AIC låner gerne udstyr (højtalere osv) og kirkerum. Der er mange mennesker i det område, som endnu ikke kender Jesus, og så er der nogle der gerne vil have en luthersk kirke.

Bomuldskirken

Første gudstjeneste, den for et år siden, var i en lånt bygning til brug for bomuldshøsten. Taget var godt, væggene af ler, pyntet med store totter af bomuld fra sidste gang huset var fyldt af bomuld og ikke af mennesker. Sayuni sang nye salmer på traditionelle sukuma-melodier. Gudstjenestedeltagerene var fattige bønder fra området. For dem er folk i skjorte og slips lige så fremmede som udlændinge som Kirsten og jeg. Sayuni-koret havde iklædt sig traditionelle dragter. Der var mange i kirke, men de fleste var tilskuere, nysgerrige folk, der ikke vidste meget om Kristendom, men som var tiltrukket af sangen.

Abel, en af vore studerende har ledet dette kor i mange år. Nu arbejder vi på at gøre den traditionelle musikstil til den lutherske kirkes særkende. Se tidligere blog.

 

7 eller 8?

Menigheden var på syv eller otte personer. Vi kan ikke blive enige om det var syv eller otte. Det var et bibelsk tal. Syv er Guds tal, så det ville være en flot start med 7. Hvis det nu var otte, så er det antallet af dem der blev reddet i Noas ark (”I den blev nogle få, nemlig otte, sjæle frelst gennem vand…” 1. Petersbrev 3;20 i 48-oversættelsen) hvilket virkelig giver ordene ”nogle få” en fornemmelse af at det er for få, idet nogle af dem også var børn. Men her bygges i tro, de få bliver mange.

 

Plastickirken

Næste gang vi var der, var kirken blevet en plastic-kirke. Vi var flyttet fra bomuldslagerbygningen til et nyindkøbt sted, hvor der var plantet pæle i jorden, et bliktag lagt på, og væggene var af det flotteste blå plastic. Vi var inviteret til grundstensnedlæggelse, hvor præsten viste hvor den nye kirke skulle opføres. De havde på det tidspunkt allerede brændt tegl, men havde ikke købt sten til fundament. Det var den søndag, hvor AIC sagde at vi kunne låne deres kirke, hvis vi ville, for de var på missionsudflugt med hele menigheden, så deres kirke var tom. Men præsten ville have det skulle være på stedet. Grundstenen skulle velsignes med en Gudstjeneste.
Og så kom vi igen i lørdags, den 26/5, for at bede for kirken og velsigne fundamentet. I dag står fundamentet færdigt. Kirken er nu ca. 30 cm høj, arealet den dækker er ikke meget større end et pænt privathus. Fundamentet er vigtigt. Uden fundament vil kirken hurtigt falde fra hinanden.

Fundamentet

Det gælder også åndeligt.
Derfor var vi kommet igen. Vi skulle bede for kirken, for arbejderne, for fundamentet og velsigne det i Jesu Kristi navn. En bygning mere på det flade bomulds-område vest for Ushirombo gør ingen kirke. Hvis fundamentet ikke er Jesus og hans frelse, er alt arbejde forgæves. Jeg kom i tanke om endnu et citat fra 1. Peters brev, hvor Gud siger: ”Se jeg lægger i Zion en hovedhjørnesten, udvalgt og kostelig, og den, som tror på ham, skal ingenlunde blive til skamme” (2,6) – her er både fundament og Sayuni. På det fundament kan ”otte sjæle” blive til en stor lovsyngende menighed.

PS: Peterskirken?

Vi er lidt nervøse over at præsten har fremhævet os i denne sammenhæng. Jeg er med på billedet af grundstensnedlæggelsen. Præsten ønskede at der skulle tages billeder ved denne lejlighed. Kirsten er ikke med for hun er fotografen. Menigheden og præsten tænker ikke på Peterskirken i Rom, men på Simon Peter, der fik navnet Peter med hentydning til hans bekendelse af Jesus som frelseren: ”Du er Peter, og på en klippe vil jeg bygge min kirke…” og så på præsteparret fra Danmark, hvor en også bærer navnet Peter.

Men som billedet vores organist i Højdevangskirken, Elsebeth, sendte os: Det er af en kirkemur hvor S’et er faldet af, så der i stedet for Saint står aint, engelsk slang for ’er ikke’ (billedet fx fra christianfunnypictures.com). Aint Peters Church.
Det er sjovt (’funny’) syntes vi, og basalt rigtigt:

DDS 334 vers 1
Guds kirkes grund alene
er Kristus, Gud og mand;
den er ej bygt af stene,
men skabt ved ord og vand
af ham, som kom at vinde
på jord sin himmelbrud
og gav sit blod for hende
at fri af trældom ud.

Kirsten og Peter Buch.