Nu går konfirmanderne på universitet

Nu går konfirmanderne på universitet

[Eller status over 4 års missionstjeneste]

Peter Buch,  

Skolen der vokser

Det begyndte med et finsk initiativ: oprette en skole for studerende på TEE. TEE er et fantastisk koncept, (Theological Education by Extension) der uddanner folk lokalt til tjeneste i kirken. Det blev ”opfundet” i 60’ernes Guatamala, og er nu et koncept man kan finde mange steder i verdenen. Men man kan ikke tage alt med ud i ”bushen”, nogle gange bliver man nødt til at samles centralt. Så efter at skolen nogle år havde kørt TEE programmer (de fortsætter stadig i stiftet) blev skolen udvidet til en kostskole med to undervisningslokaler for kommende evangelister.

 

Senere begyndte man også at undervise certifikatstuderende til præstegerning i stiftet.

Vi blev ansat i 2016 for at muliggøre springet fra skole, til et begyndende universitet med en lavere universitetsgrad, en såkaldt Diploma.

Vores første skoleleder var en fantastisk taler, men han var ikke så god en administrator. Den næste var bedre, vi holdt meget af ham, dygtig på mange måder, men økonomien levede et lidt omtumlet liv. Og gad vide hvor eksamensresultaterne blev opbevaret? Da han ville uddanne sig til en master i Missiologi indsatte stiftet (dvs vores biskop) Mimii Brown til at være skoleleder. Det er gået fra god til bedre til et absolut bedst.

Mimii fortalte mig i går at hun ikke havde sovet godt på grund af bekymringer for fremtiden. Jeg spurgte til hvilke bekymringer hun havde, og hun havde mange. Lige nu har lederen af Business skolen taget sin afsked. Nu står hun med ansvar for noget hun ikke har haft ansvar for. Har han/de gjort det godt nok, eller vil embedsmænd finde fejl i Businessafdelingen som hun så pludselig skal stå til regnskab for? Har han forladt en synkende skude? Jeg kan godt forstå hun ikke sov så godt.

Og hvad sker der når de to finske missionærer holder op til sommer? Hun har svært ved at skaffe kvalificerede undervisere. Og hvad med os?

Så sagde hun leende; ”Da jeg begyndte som leder af College, havde jeg ikke troet jeg havde holdt til at være skoleleder blot én måned”.

Set over vore 4 år, har skolen udviklet sig fra børnestadie (Simon, daværende landerepræsentant, sagde til os at vi skulle blot tage det som en udvidet konfirmandundervisning) til voksenstadiet. I begyndelsen var det navnet til trods så som så med det akademiske niveau. Vi gjorde hvad vi kunne, men da vi har set nogle af de eksamensopgaver der blev givet, tænkte vi vort. Nu har skolen indgået et tæt samarbejde med Iringa Universitet, undervisningen tages alvorligt, sådan at den der underviser i hvert fald skal have ét højere universitetsniveau, gerne flere, end dem der undervises. Eksaminerne kontrolleres gennem et sindrigt system af point og alle resultaterne samles og sendes derefter til Iringa hvor de igen kontrolleres. Og endelig bliver de indleveret til kontrol af NECTA (National Examinations Council of Tanzania). Alle diplomastuderende der har bestået vil kunne finde sig selv der, og kunne sammenligne deres resultater nationalt.

I begyndelsen klagede de diplomastuderende over at vore (Kirstens og Peters) opgaver var for svære og for mange og de kunne ikke nå at blive færdige med eksamensspørgsmålene på en time. Men hvorfor også det, når der var afsat to timer! Nu pukler de på til sidste minut. De ved at et godt resultat ikke kommer af sig selv.

 

Hvorfor skal præster have en akademisk uddannelse?

Ikke fordi akademikere pr definition er bedre kristne end dem der ikke har gået på universitet, men med en dybere og bredere uddannelse sikrer vi at den kommende præstegeneration har styr på teologi og kan stille noget op mod den udbredte agitatoriske og falske forkyndelse man møder mange steder.

Der er vækst i skolen, men det er dog stadig sådan at hvis Danmission og FELM (den finske mission) træder tilbage, dør skolen. Det ville være som at plante et træ, se at det har taget sig og så glemme at vande. Nogle skal plante, andre skal vande, siger Paulus, men det er Gud der giver væksten.

Selvfølgelig, ingen undtagen Gud kan skabe liv.

Men vi kan ødelægge liv ved ikke at passe på det der er sat i værk. Vores ”mini-universitet” er stadig meget skrøbeligt, men skal nok få rodfæste. Danmission skal give det tiden til at slå rod. Vi skal støtte en yderst kompetent og dygtig leder, så det hun står for, ikke falder sammen. Falder det er det ikke hendes skyld. Men det er hende der vil stå med aben for at det ikke gik. Og så vil det nok hedde sig at det var fordi hun var en kvinde.

Bed for arbejdet, for skolen, for Mimii, for stiftet, for de studerende. Bed om velsignelse at det store arbejde må lykkes og bære frugt.

Kirsten og Peter Buch.

PS på det nye diplomahold er der 50% kvinder.

URL: https://blog.danmission.dk/buch/nu-gaar-konfirmanderne-paa-universitet/