Nyamagana – en lille landsby, langt ude. Du kan ikke slå den op på Google.map 😊

Vi skal besøge en af vore elever, der er blevet færdig med studierne

Pastoralseminarie for evangelister

Edward blev færdiguddannet evangelist i maj i år. Så har han et halvt år med ”internship”, en slags pastoralseminarie, hvor han skal lære det praktiske i at være evangelist.

Han var vores havemand, måske kan du huske at det var ham vi opfandt et arbejde til i haven, fordi han desperat havde brug for penge til familien hjemme der sultede.

Billedet ovenfor tog Kirsten.

Edward er i gang med at vande have – det er Gud også. Kirsten blev enig med Edward om at når Gud gjorde arbejdet, kunne han få en kop te imens.

 

Edward opfandt sidenhen ekstraarbejde, familien havde brug for penge.
Nogen gange gik det ikke så godt, som da han gravede hovedvandledningen over, for at forsøge at få noget til at gro i den hårde jord. Det medførte masser af arbejde til mange hænder!

Vi er på vej til Edwards kirke.

 

 

Det er godt nok ”langt ude” – jeg tror ikke kragerne vender, men en del biler gør nok. Vejen er et-sporet, altså beregnet til fødder og cykler og en enkelt motorcykel.

Denne dag skal den blive tosporet.

Størknet lava?

Vi kører over gammel størknet lava. De runde sten der ligger spredt omkring, tror jeg, er lavakugler der er rullet runde til de er størknet. Dem skal jeg helst undgå – Danmission støtter mission, men ikke buler i bilen.

Her er Edwards kirke:

Den er ikke stor, faktisk så stor som et af Ikeas legehuse. Men de fleste af Edwards ’kirkegængere’ er også børn. Man skal satse på børn, de er kirkens fremtid, har jeg hørt flere sige. Jeg vil ikke modsige dem, men blot påpege at børn generelt ikke er særlig økonomisk resursestærke.

 

Foran kirken (billedet nedenfor) kan du se Edward i den blomstrede skjorte til venstre, og sognepræsten i ‘præsteskjorte’ til højre.

 

 

Kirken er bygget forkert.

Dvs:
Edward fortæller at kirken er bygget på den forkerte side af skellet til “Game reserve”, naturreservat. Mange naturreservater er ikke for at turister kan se vilde dyr, men for at bevare skov, så Tanzania ikke ender med at blive afskovet og siden få ørkenagtigt klima
– Hvis du genlæser bloggen om Edward (sætter et link nederst), kan du måske huske, at hans hus blev revet ned af militæret.
Han var blevet snydt (sammen med mange andre) af en sælger, der påstod, at han havde ret til at sælge jorden.

En ny kirke skyder op

Nu vil Edward sørge for, at det samme ikke sker for hans lille kirke og for folkene i landsbyen.
Faktisk ligger både kirke og det meste af landsbyen på den forkerte side af grænsen til naturreservatet. De kan en dag også forvente besøg af militæret, der uden pardon brænder alt af, der er på den forkerte side.
Tanzania bruger droner til at overvåge de store naturreservater, så det er vel kun et spørgsmål om tid inden landsbyen bliver afsløret.
Den lutherske kirke har købt en god stor kirkegrund på den rigtige side af skellet og skal bygge kirke dér. Den første udgave bliver en jordklinet kirke, pælene skal holde sammen på kirken til termitterne får spist alt træet. Så har de forhåbentlig fået råd til at bygge en kirke af mere holdbare materialer.

Overskud:

På vej ud til den nye kirkegrund ser vi et hus, der er helt anderledes end alle de andre. Her bor en kvinde, der har overskud til at pynte sit hus. Et hus bliver ikke spor bedre, funktionsmæssigt, af pynt, men det viser en særlig kapacitet hos beboeren af dette hus. Måske er der ingen i landsbyen der (endnu) påskønner denne form for tidsspilde.

Hun er et af medlemmerne af den lille kirke!

Vi foreslog at hun også skulle male kirken, når den bliver bygget færdig.
Så bliver kirken også noget særligt.
Siden Edward siger, at han har været meget glad for vores undervisning, og stadig husker den, så mon ikke han også husker dette?

En lille kirke – skal den vokse?

En lille og fattig kirke, med en nyuddannet evangelist der arbejder på at Guds Rige må vokse. Han ordineres til evangelist til november.
Han burde have været sat i en kirke, hvor andre ældre præster kunne oplære ham.
Han må klare det på den hårde måde, han er alene om arbejdet. Kun en gang om måneden kommer sognepræsten forbi for at fejre nadvergudstjeneste i den lille landsby.

Bed Gud om at velsigne Edward og hans familie i dette meget ensomme og hårde missionsarbejde.
Støt Danmissions arbejde med mission, klik meget gerne på ” Støt vores arbejde i Tanzania” og indsend et beløb til Evangeliets udbredelse i Tanzania.

 

Klik på linket til den tidligere blog om Edward: https://blog.danmission.dk/buch/det-er-ulovligt/

Kirsten og Peter Buch, Danmissions udsendinge til Mwanza.