Prædikestolen er tradition – ordene er evangeliet.

Det er ikke nok at tale højt -
ordene skal også kunne forstås.

 

Vi har som ansatte i Danmission arbejdet meget med at inddrage den lokale sukumakultur i vort arbejde. Det er noget Danmission ønsker, vi underviser ikke ”hen over hovedet på” den kultur vi er sat i, men skal tage hensyn til at vi ikke er i Danmark på et dansk universitet, men er i Mwanza på et college i Sukumaland. Der er et større afsnit i vores kontrakt om antropologi, og i Grundtvigs fædreland er tankerne om ”modersmål” centrale i missionsforståelsen.

Resultatet efter de første to år er ”sukuma-operaen”. Som vi har skrevet om før (se https://blog.danmission.dk/buch/sukuma-opera/) kom den lidt ved et tilfælde til at hedde opera, fordi vi ville finde et andet ord end ”kor”.

 

 

Tanzania har masser af kor og mange gode sangere. Vi ville ikke oprette endnu et kor, men forsøge at bruge traditionelle fortælleformer i evangeliets tjeneste. Da vi gennem samtaler med en af vore elever opdagede, at han brugte den lokale sukumakultur som korleder i byen Ushirombo, opfordrede vi ham til at fortsætte i denne retning her på Nyakato. Efter meget forarbejde endte det med Danmissions gode støtte ved puljemidler, så første etape af arbejdet kunne fuldføres: missionsugen i Hungumalwa.

 

 

Prædikestolen er tradition – ordene er evangeliet.
Vi vil ikke lægge afstand til korarbejde, det har bestemt sin plads i kirkerne herude, men vi vil vise en anden måde at forkynde på, som ikke foregår fra en almindelig prædikestol, men hvor ”prædikestolen” er traditionen og forkyndelsen ikke bare ord.

Efter en lidt langsom start, er det nu som om hele stiftet har forstået ideen. Biskoppen var en af de første til at se mulighederne og sagde da vi var forbi for ca. et år siden: ”Jeg har tænkt på det samme – så må det være fra Gud”. Skolens rektor fulgte hurtigt trop. De er begge folk med missionsiver og ikke låst fast i hvad man plejer eller hvad der er ”liturgisk korrekt”.

 

 

”Tak fordi I har holdt fast og skubbet dette i gang!”
Kronen på værket med denne ”Opera”, dramaform, var missionsugen i Hungumalwa. Hver eftermiddag optrådte skolens dramagruppe. Nogle af de andre kor syntes, at de fik for meget tid, men det er netop fordi dette ikke er kor med dansere, men musik, sang, kor, drama alt sat sammen til evangeliets forkyndelse. Det er altså lige så meget prædiken som det er kor eller dans. Det er prædiken med kulturen som afsæt. Præsten var en dygtig taler, hun talte på swahili. Sukuma-operaen var på sukuma. Den trak folk til, da de hørte dialogerne og sangene. Fredag sagde biskoppen til os: ” Tak fordi I har holdt fast og skubbet dette i gang!”

 

 

 

Kurudi nyumbani
At vende hjem. Det er det vores studerende Abel, kalder Sukuma”Operaen”.
At lade kristendommen vende ’hjem’ i stedet for at fremstå som noget fremmet, importeret fra Vesten.
Fra i tirsdags og indtil i søndags optrådte koret fra Nyakato hver dag i landsbyområdet Hungumalwa i den sydlige del af stiftet. Det er vort håb og bøn at den kristne tro må finde hjem, finde en plads i de mange hjem i området. Kurudi nyumbani er et eksempel til efterfølgelse på hvordan vor kristne tro både kan bringe nyt og rumme det som var.

 

 

Kirsten og Peter Buch, missionærer i Mwanza.