Tak for besøget

25 danskere var på besøg i Mwanza.

Det var Danmissionsfolk, folk med dybe kirkelige rødder og stor interesse for mission.

Derfor var det ikke kun Mwanza der blev besøgt, men Bukoba/Buhaya og Karagwe, for det er der Danmission (og tidligere DMS) har arbejdet igennem årtier. Turen sluttede så med en god afstikker til Mwanza.

I Mwanza er Danmission først begyndt på missionsarbejdet inden for de sidste få år. Mwanza blev dog prioriteret, ved at Danmission har udsendt os som missionærer og lærere på Nyakato Biblical college. At der er en skole, er ikke Danmarks fortjeneste, finsk mission har været her i gennem en årrække og begyndte 1982 på en bibelskole for lægmandsteologi.  Vi blev ansat for at føre skolen endnu et trin videre, fra uddannelsesskole for evangelister og præster uden krav på akademisk niveau, til en skole hvor præster får en diplomuddannelse, som er den laveste akademiske grad inden for universitetsverdenen.

Vi er stolte af at kunne vise Mwanza frem. Det er i vore øjne en dejlig by, en storby med masser af udvikling og fremtidsmuligheder. Også en smuk by, bygget op mellem bjergtoppe og de karakteristiske sten-på-sten der giver byen tilnavnet ”Rock-City”, stenbyen.

Gruppen skulle se både noget af det gamle i byen og det nye storcenter, en city-mall som er bygget efter samme princip som når man syr eller strikker til et barn, det skal være til at vokse i. Den er alt for stor til den middelklasse der er her; men middelklassen kommer! Gæsterne skal selvfølgelig ud at stå på ”Den store sten”, verdens (eller også er det Afrikas) næststørste ”løse” sten.

Men kun at være turist vil være alt for lidt for de Danmissionsfolk der kom her; de skulle se mission i aktion. Se hvordan, som Michael Trinskjær udtrykte det, kirken uddanner præster og evangelister til at være kirkens hænder, de hænder der bærer Guds Riget ud til folk.

Skolens elever havde igen arbejdet med udtryksformer for evangeliets udbredelse. Hvordan kan man bruge kulturen som bærere af evangeliet? De præsenterede evangeliet i dramatisk form gennem fortællingen om Jesus der gav sit liv på korset for at frelse os fra synden og det onde.

I sangen du kan lytte til her, kan du høre ordet msalaba; det eneste ord jeg forstår. Det betyder kors. Det hedder det samme på Sukuma og på Swahili. Men det er heller ikke for at jeg eller Danmissionsgruppen skal forstå budskabet at der synges på Sukuma, det er for at Sukumafolket skal opleve betydningen af Jesu forsoningsdød og hans opstandelse gennem deres egen kultur: En af vore diploma-elever spiller zeze, en ’violin’ som Sukumafolket har brugt at tage med fx ud på marken hvor en forsanger fortæller og alle andre falder i. Det er lettere at grave når man synger. Det er også lettere at forstå evangeliet når man synger det ind i hjertemulden – spørg bare gamle Grundtvig.