Tanzanianyt: ”Skal muslimer vurdere om en præst holder sig til de hellige skrifter???”

Pastor Boniface Mwamposa. Manden med den hellige olie blev fængslet.

Efterspil:

Pastor Boniface Mwamposa. Manden med den hellige olie blev fængslet.

Biskoppen i Karagwe kom med et morsomt indlæg til det skatteplagede Tanzania (det er først her under Magufuli at man er begyndt at betale skat, sådan generelt og det plager mange) at man burde beskatte dumhed. Det ville give mange penge, for det var da dumt at tro på en velsignelse ved at gå på jord der er oversprøjtet med olie. Og siden tanzanianere ikke bryder sig om skat, kan det være denne form for skat ville hindre lignende dumheder.

Som luthersk teolog og biskop tager han forbehold over for alt ud over troen alene. Og vi er sikre på at der er folk der lytter til hans røst.

”Skal muslimer vurdere om en præst holder sig til de hellige skrifter???”

Tanzanias regering har indkaldt et udvalg af religiøse ledere for at drøfte hvad man kan gøre ved denne form for religiøst misbrug. Rådet er allerede kommet med nogle forslag som af forbløffelse kan give måben og mange hævede øjenbryn:

Det første meget interessante er at der foreslås et råd af alle de store religiøse samfund, fra Islam over katolikker til de pentekostale samfund (pinsebevægelsens menigheder er her som andre steder autonome enheder uden en samlet kontrolenhed hvilket giver nogle af og til meget mærkelige kirketyper). Rådet skal så i fællesskab afgøre om en organisation holder sig til de hellige skrifter og derefter godkende den. Det er faktisk interessant. Hvorfor skal katolikker ikke vurdere katolikker, muslimer muslimer og evangelikale kirker af forskellige . . . – ok, for at det ikke bliver alt for speget skal de slås sammen til et enkelt råd, ECT. Men nej, de skal sammen vurdere om en ansøger holder sig til de hellige skrifter! Kan en muslim vurdere om en kristen forkynder holder sig til bibelen?

Tanken er at dette råd vil sætte en stopper for muligheden for at lave smuthuller mellem de forskellige trossamfund. Man kan ikke oprette en ny trosretning der er en blanding af kristendom og islam og dermed slippe uden om at skulle forklare sig over for kirke og muslimer (jeg har hørt om denne hybridtro fra det nordlige Uganda, det har du sikkert også, det var dem med børnesoldaterne).

 

En-mands mission aflyses

(Nej, det er ikke Single Bond på en hemmelig mission der her er i tankerne).

Det andet meget interessante er at ”En-mands missionsselskaber” bliver lukket. En-mands mission opstod da små missionsselskaber sendte en enkelt missionær ud (de havde ikke råd til at satse på mange) for at se om missionæren blev slået ihjel eller overlevede. Var det sidste tilfældet, kunne det være der blev råd til en missionær mere. Præsten Boniface Mwamposa havde oprettet sit eget missionsselskab og nød dermed godt af den beskyttelse som missionsselskaber har i Tanzania. Det skal ikke længere kunne lade sig gøre.

Mindegudstjeneste for de døde

En gudstjeneste blev holdt, hvor man mindedes de døde.

En pinsepræst talte dunder mod olie og vand og sagde at rigtige pinsefolk troede på Helligåndens udgydelse og ikke på udgydelse af hellige olier, hellig jord eller helligt vand fra det hellige land. Præsten der med sin demagogiske prædiken havde forsaget de manges død havde kaldt sig ”pentecostal” altså tilhørende pinsebevægelsen.

En luthersk præst, en katolsk præst og en af de muslimske ledere sagde i deres prædiken hver på deres måde at de dræbte nu var i himmelen. Måske følger dette ikke helt den gældende lutherske dogmatik, men det var alligevel godt sagt: fordi de var uskyldige, kom de i himmelen. De var i hvert fald uskyldige i deres egen død, det var den vildledende teologi og demagogiske fremføring af et såkaldt evangelie der førte til deres død. Det var Pastor Boniface der bar skylden.
I en transmitteret udsendelse hørte hele landet det samme budskab fremført af en kendt mullah, en katolsk pater og en luthersk præst at de ikke havde gjort sig skyldige i noget særligt ondt og syndigt, der havde medført at de blev trampet ihjel. De var uskyldige i deres død.

Det lyder måske som en ”letkøbt teologi”, men i denne tanzanianske sammenhæng har det været vægtige ord. Vi lever i et samfund der ofte begrunder ulykker med egen skyld. ”De døde fordi de havde fortjent det”. Lige som Jobs venner i Jobsbogen prøver at få Job til at erkende at han må have gjort noget særligt forkert, for ellers bliver man ikke ramt af så mange ulykker. Jobsproblemet kommer let ind i ens tanker: ”Hvad har jeg gjort siden det skal ramme mig?” Du kan også tænke på Lukas fortælling (Luk 13:1-5) om tårnet i Siloam der styrtede sammen og dræbte 18. ”Tror I de var mere skyldige og syndige end de andre?” spørger Jesus disciplene. Og da disciplene ikke svarede, må Jesus svare for de dræbte i Siloam – som han også gør for de 20 døde i Moshi.

Støt Danmission i at sende missionærer ud.

Mission er mennesker. Uden mennesker ingen mission. Jesus sender sine 11 disciple = mennesker ud i verden; han vælger mennesker og ikke en flok engle fra Guds himmel. Vi støtter ikke en-mands missioner, for vi står i et missionens fællesskab med den evangelisk-lutherske kirke i Tanzania. I fællesskabet indebærer at være medarbejdere på hinandens glæde (2. Kor.1,24) – det indebærer også ”at gå ud i verden” for at så mange som muligt kan høre det sande (rigtige) evangelium om frelse i Jesus Kristus ved troen alene.

Kirsten og Peter Buch