Begums Drøm - i anledning af kvindernes Internationale kampdag.

I 1905 havde en modig kvinde en drøm! Hun drømte om et samfund, hvor kvinder kunne gå frit på gaden, uden frygt for mænd.

Hun drømte om et samfund, hvor hun og andre kvinder kunne færdes frit uden for huset, også i dagstimerne, uden at være socialt og fysisk begrænsede på grund af fordomme og patriarkalske traditioner. Kvinden hed Begum Shekhawat Hossein (1880-1932) og hun var fra Bengalen, det nuværende Nordindien og Bangladesh. I novellen ”Sultanas drøm” beskriver hun et samfund, hvor kvinder færdes frit omkring, mens mændene holdes indespærret i hjemmene af hensyn til kvindernes sikkerhed! For hvorfor skal det gå ud over kvinder, at ”mænd opføre sig som vilde dyr og ikke kan kontrollere sig selv”?

I dag lever millioner af kvinder fortsat i sociale, fysiske og psykiske fængsler i Indien, Bangladesh, Asien, Afrika, Mellemøsten og Europa. Ja desværre kan vi ikke engang i den vestlige verden prale af at have opnået fuldstændig lighed eller i det mindste fuld respekt kønnene imellem. Er der virkelig ikke sket noget på de mere end 100 år, siden Begum Hossein skrev sin drøm, og siden kvindernes kamp for ligestilling begyndte at tage fart i både Europa, Amerika og Egypten? Er der egentlig grund til i dag at fejre kvindernes Internationale kampdag den 8. marts?

Menneskelige rettigheder

Det kommer an på øjnene, der ser! Først og fremmest handler det om menneskelige rettigheder. De basale rettigheder, som mange af os tager for givet og som handler om retten til hver dag at spise sig mæt, til at stifte sin egen familie, til frit at vælge tro, frit at ytre sig, frit at rejse, frit at vælge uddannelse etc. For mange mennesker verden over, både mænd og kvinder, er dette ikke selvfølgelige rettigheder, men noget de skal kæmpe for. Og for millioner af mennesker bliver disse rettigheder aldrig virkelighed, ganske enkelt fordi disse millioner af mennesker er … kvinder!

I Danmission arbejder vi rettighedsbaseret som en generel tilgang til alt vores arbejde. Det betyder, at Danmission prioriterer lige tilgang til deltagelse i vores projekter – uanset køn –  og vi støtter og opmuntrer kvinder i de lande, hvor vi arbejder, til eks. at arbejde for økonomisk selvstændighed, at turde tale i offentlige forsamlinger og at tage en uddannelse. Oftest med gode resultater, som mange steder har medført åbenlyse forbedringer i familier, i lokalsamfund og for den enkelte kvinde. I Egypten, hvor jeg og min familie boede og arbejdede for Danmission i et par år, slog det mig hvor stærkt og engageret de egyptiske kvinder formår at formulere deres behov og kræve medbestemmelse over deres eget liv. Dette gælder både kristne og muslimer, fordi som de siger: ”Vi kvinder – muslimer og kristne – skal stå sammen, for vi står over for de samme udfordringer og problemer. Det handler ikke om religion, men om kultur”.

Holdningsændring

Netop denne tanke om at stå sammen på tværs af religioner og kulturer vil kunne styrke kvindernes kamp verden over for deres rettigheder. For som det andet, handler kampen om kvinders rettigheder også om holdningsændringer! En tilgang, som gør sig gældende i Danmissions dialogarbejde, hvor vi arbejder på holdningsændringer på tværs af religioner, kulturer og køn – at ændrer den enkeltes opfattelse af ”den anden”, af sig selv og af fællesskabet. Både den konfliktløsende dialog i familier og den tillidsskabende dialog mellem kvinder og mænd på tværs af religioner, er et arbejde i at bevæge og udfordrer holdninger. Dialog kan på denne måde være med til at viser os, at et samfund kun kan bevæges i den rigtige retning, når vi ændrer vores opfattelse af verden som inddelt i mand og kvinde, og i stedet i fællesskab arbejder på at samtlige menneskelige ressourcer i samfundet aktiveres og får lov til at udvikles til gavn for alle.

Grotesk forskelsbehandling

Her i Bangladesh er jeg dagligt vidne til den tydelige forskel, der er på mænd og kvinder. Den generelle holdning er, at kvinder ganske enkelt ikke er lige så meget værd som mænd! Det giver sig udslag i alle former for overgreb fra foragt, formynderi og chikane til vold og drab på kvinder og piger. Vold og drabssager behandles som kriminalitet, men holdningen til hvor slemt det egentlig er at forbryde sig mod en kvinde, er skræmmende. Eksempelvis er der dagligt artikler i avisen om unge husmødre, der er banket til døde af deres mænd eller svigerfamilie af forskellige grunde. Det skræmmende er, at disse mord aldrig bliver overskrifter. De står som små notitser inde i bladet, hvor man let kan overse dem. For det er jo bare husspektakler- og selv om man ikke bør slå sin kone ihjel, så er det åbenbart ikke lige så slemt når det sker, som hvis en mand bliver overfaldet og dræbt! Danmission arbejder også her i Bangladesh med eks. kvinders ret til uddannelse og andre basale nødvendigheder på lige fod med mænd, men det er svært at vide, om kvindernes liv reelt forbedres, blot fordi de får en uddannelse? Fordi holdningen til kvinder som 2. rangs mennesker, uanset om de er uddannede eller ej, er så svær at komme til livs. Og kvinderne selv synes at støtte denne tankegang. Mange kvinder her opfører sig, som om de faktisk tror på at de er svage og skal ”beskyttes”. Som om de går og venter på at få lov til at blive anset som ligeværdige med mænd. Men som en af mine egyptiske veninder sagde, en dag vi talte om kvinders rettigheder og ligestilling: “Vi kvinder skal ikke bare have vore frihed forærende – for så ved vi ikke, hvad vi skal med den. Nej, vi skal selv kæmpe for den! ”.

Begum Shekhawat Hossein havde en drøm. I drømmen udstiller og kritiserer hun et kynisk og tåbeligt system, der holdt – og forsat holder-  kvinder i store dele af verden i fysisk, psykisk og mental fangenskab. Og i drømmen kritiserer hun kvinderne for selv at være delvis skyld i deres egen, forfærdelige undertrykkelse, og minder os om, at vi selv først og fremmest har et ansvar for at ændrer tingenes tilstand. Men Begums model med at vende samfundet totalt på hovedet, sådan at kvinder i stedet holder mænd indespærret, er heller ikke en holdbar løsning. Tværtimod skal vi sammen kæmpe for fælles rettigheder og ligeværdig forståelse hinanden imellem- både mænd og kvinder. Kun herved bliver vi lige og frie kvinder og mænd- eller, sådan som Gud skabte os: lige og frie mennesker!

Copyright (2 fotos fra Egypten) ved Søren Kjeldgaard

Vil du vide mere? Se disse to Danmissionfilm fra henholdsvis Egypten og Bangladesh: