Kvinde- Kend din plads!

Hvilke katastrofer er de værste? Oversvømmelser, færdselsulykker - eller den daglige undertrykkelse af millioner af mennesker, der nægtes deres basale rettigheder?

Bangladesh rammes jævnligt af katastrofer i form af  oversvømmelser, jordskælv, mudderskred og tyfoner. Desuden er der de menneskeskabte katastrofer i form af brande og sammenstyrtninger af dårlig vedligeholdte fabriksbygninger, utallige færdselsulykker hvor biler og busser overhaler uden hensyn til modkørende, og overfyldte færger, der forliser. Bureaukrati og korruption er omfattende, hvilket absolut ikke hjælper på at forbedre situationen.

Jeg oplever, at det sværeste at forholde sig til er det menneskesyn, der præger kulturen i Bangladesh. Mennesker inddeles i kategorier, hvor særligt kvinder og piger rangerer lavt og generelt behandles efter forgodtbefindende. Det er en effektiv og systematisk undertrykkende kultur, der fratager kvinder de almindeligste, menneskelige rettigheder. Det er ganske enkelt en katastrofe!

En kvinde i Bangladesh defineres og eksisterer i kraft af sin far, bror, mand eller børn. Det er, som om hun i sig selv ikke har selvstændig eksistensberettiglese. Det er svært både at forholde sig til og at navigere i som kvinde. Som herboende udlænding har jeg mere bevægelsesrum end de lokale kvinder, men jeg oplever også selv personligt, hvordan mænd prioriteres over kvinder. I november var jeg eksempelvis på besøg hos lokale menigheder i Den Lutherske Kirke Bangladesh (BLC), for at tilse deres aktiviteter og programmer. Der foregår mange spændende og gode ting i kirken. Jeg blev dog mødt med det samme undrende spørgsmål igen og igen fra de mandlige kirkeledere: Hvor er din mand? Til sidst blev jeg træt af spørgsmålet og returnerede på mit simple bangla til den pågældende spørger “Hvorfor (spørger du om det)? Hvor er din kone?” De tilstedeværende (mænd) begyndte alle at grine og derefter kunne vi endelig komme i gang med en ordentlig samtale.

Jeg deltog også i kvindermøder, hvor kvinder fra de forskellige landsbyer mødes en gang om ugen for at læse i biblen, bede og tale sammen. Det er godt at se hvordan kvinderne tager sig tid i en travl hverdag til at prioritere dette fællesskab. Mange af kvinderne er analfabeter. En tekst læses op, den forklares og bagefter er der fælles bøn og socialt samvær. Jeg kan desværre endnu ikke nok bangla til at forstå, om de også drøfter problemer med hinanden. Men det håber jeg, de gør. Og en dag vil jeg have lært så meget bangla, at jeg selv kan spørge dem om, hvordan de oplever det at være kvinde i Bangladesh. Og om der er noget, de ønsker at ændre.

Det er jul! Vi fejrer at Jesus for omkring 2014 år siden blev født af en kvinde. Jeg ønsker for alle kvinder her i Bangladesh, at de vil blive fuldt ud bevidste om deres eget værd for familien, kirken, templet eller moskeen, for Bangladesh – og ikke mindst for dem selv!

Glædelig jul og godt nytår