Tørresnore – lidt værdighed i hverdagens kaos

Tørresnore – lidt værdighed i hverdagens kaos

Da jeg var en lille pige spillede radioen nogle gange en gammel sang, som hed ”Tørresnoren”. Sangen handler om hvordan en tørresnor udstiller en ejendoms beboere og afslører deres forfængelige hemmeligheder om eks. brug af nathuer, uldne sokker og korsetter. Sangen fascinerede mig og selv i dag kan jeg huske melodien og flere af versene! Jeg har aldrig rigtig vidst hvorfor - indtil vi landede her i Bangladesh!

De tørresnore som fascinerer mig mest, er de, der hænger udstrakt mellem små hytter flikket sammen af blik eller plastik-presenninger. Ofte ligger disse fattige hjem lige op og ned af en befærdet vej- det er derfor, jeg kan se tørresnorene, når jeg går eller kører forbi i bil eller rickshaw. I Dhaka bor mange mennesker på gaden. Familier, som lever af gaden og på gaden! På deres tørresnore hænger tyndslidte sarier, bukser og skjorter til tørre, som viser at familierne ikke ejer meget mere end det, de står og går i. Tøjet er godt brugt! Men alligevel bliver jeg slået over den værdighed, deres tørresnor er udtryk for! Tænk at have overskud til at fastholde et almindeligt liv med rutiner som daglig vasketøj, på trods af en hverdag i kaos og med mangel på de almindeligste fornødenheder, som vi andre ser som en selvfølge. Jeg ved ikke, om jeg ville orke at vaske min slidte kjole og den hænge den til tørre til brug næste dag, hvis min dagligdag i øvrigt var en kamp om overlevelse! Jeg tror, jeg bare ville ”opgive”.

Men det gør folk ikke i Dhaka! Gadefamiliernes tørresnore er et udtryk for en ukuelig vilje til hver dag at orke! Orke at stå op og slide sig igennem en hård dag med masse af arbejde og en minimal indkomst, ingen skole, dagpleje eller sikkerhedsnet og med et hjem på gaden. Og at orke hver morgen at møde den ny dags udfordringer i rent og tørt tøj – ligesom andre ”almindelige” mennesker! Gadens tørresnore fascinerer mig og er et tydeligt udtryk for det slid og hårde arbejde for et værdigt liv, som millioner af mennesker hver dag udfører i dette land. Folk her i Bangladesh arbejder virkeligt hårdt for en bedre hverdag med – måske – to måltider i stedet for ét, et hjem af blik i stedet for en plastik-presenning eller – forhåbentlig-  med mulighed for at give deres børn en uddannelse!