Når der er to kyllinger i hønsehuset

Når der er to kyllinger i hønsehuset

Vi har været på Igabiro i nogle dage nu, men vi har ikke rigtig fået lov til at lave noget der rigtigt siger os noget. Vi har mest af alt følt, at vi står mere i vejen end vi hjælper. Til gengæld bringer vi masser af glæde og smil frem, når de ser os arbejde. Vi får at vide til morgenmødet, efter vi har været til den faste gudtjeneste, at vi skal arbejde ved deres ”chicken unit”. Den lærer der er ansvarlig for vores program i dag, hedder Sebastian. Han er helt vildt rar. Vi finder hurtigt frem til, at vi er fan af Sebastian. Han storsmiler og griner af vores jokes og vores små forsøg på swahili.

Vi møder Sebastian og den klasse han skal undervise ved hønseproduktionen, hvor Sebastian er i fuld gang med at forklare eleverne, hvad de skal. Forklaringen forstummer totalt ved vores ankomst, og eleverne stirrer. Som følge af tanzanisk tradition siger alle sammen velkommen eller karibu enkeltvis. Så det tager lidt tid, før vi kommer i gang. Vi er fastbesluttede på endeligt komme i gang med at arbejde, så da introduktionen er ovre, presser vi på for at få en opgave. Vi bliver sat til at gøre vandbeholdere rent, mens eleverne på begynder det egentlige arbejde. Der bliver fyret op i 3-4 metalfade med trækul, og hønsene bliver lukket ud i indhegningen, hvor i vi står. Vi gør stadigvæk vandsystemer rent, men nu er vi omringet af høns, som går hele vejen rundt om os. Jeg indrømmer over for Valdemar, at jeg faktisk har det lidt svært med høns. Senere må jeg indrømme, at det nok er mere end det. Han svarer, at han synes det er et skoddyr, men at han nok ikke er så påvirket som mig. Vi får en hurtig rundvisning i faciliteterne. Et af rummene er fyldt med høns og vi bliver omringet af den kaglende masse – lidt angstprovokerende. Eleverne er delt ud i grupper ved kulfadene, og de er i færd med at varme knive op. De beaker næbbene, så man mindsker chancen for kannibalisme og angreb mellem hønsene.

Vi spørger, hvad de laver, men i stedet for bliver en opvarmet kniv stukket i hånden på Valdemar. Så skal han ordne næb, som bliver svitset af med den varme kniv, i mens man holder hønen. Vi kigger på hinanden. Hvad skal man lige gøre? Der er ikke andet for end at gøre det. Så Valdemar vikler sokken om venstre pegefinger og får den varme kniv i hånden. Griber fat om hønens hoved og holder fast, så den ikke slipper væk, når den prøver at friste sig fri. Valdemar er færdig med sin høne, så er det min tur. Alle kigger på mig nu. Jeg tager et skridt tilbage, og siger jeg ikke helt ved, om jeg vil. Så siger Valdemar, kom nu Christian, mens alle elever stadig kigger på mig. Pludselig går det op for mig, at jeg ikke vil være den eneste kylling i hønsehuset, så jeg får tildelt en høne, som jeg holder klodset om mellem benene. Hønen basker med vingerne, og jeg kommer til at løsne grebet nok til hønen kan slippe fri. Til alle elevernes store underholdning er denne mzungu uduelig, men nu skal de vises, så op på hesten igen, eller hønen. Denne gang strammer jeg grebet noget mere, så det samme ikke sker igen. Jeg får den varme kniv i hånden, og jeg fører den langsomt mod næbbet. Hønen kæmper lidt imod, men efter lidt tid giver den op og lader kniven svitse i fred. En elev, ved siden af mig, siger at nu er det nok, og næbbet er færdig. Så jeg sætter kniven tilbage i kulfadet og rækker ham hønen, som nu er blevet rolig. Jeg føler mig lettet, det er gjort, og jeg klarede det. Lige indtil han spørger mig, om jeg vil prøve igen, og jeg siger selvfølgelig ja. Så jeg ordner næb på 5 høns i alt. Løbende giver eleven ved siden af mig råd om, hvordan man gør. Hvordan man holder tungen tilbage med fingeren, så man ikke brænder den. Hvordan man holder om hønsehovedet, så man har styr på hønen uden at kvæle den.

Efter den femte høne vil jeg gerne have en pause, så elever kan få lov til at gøre det igen. Jeg er helt i en opløftet stemning efter at have gjort det på trods af en mindre frygt for høns og særlig respekt for varme ting. Efter alle hønsene har fået ordnet næb, skal de fanges og sættes tilbage ind i hønsehuset. Det er sværere at fange høns, end man lige skulle tro. Det er faktisk ret hurtige. Eller det vil sige, at det er svært for os og ikke for eleverne. De fanger to af gangen, jeg kæmper med at fange en eneste. Når en høne bliver sat ind i hønsehuset bliver de optalt, så jeg prøver at tælle med på swahili. Det er svært at tælle med, men vi hygger os alle sammen, med at jeg prøver.

Vi samles inden vi er færdige. De siger, at nu kan vi have vores egen hønseproduktion i Danmark eller at undervise i det. Det kan vi nok ikke, men det var en god oplevelse i hvert fald.