Et usædvanligt arrangement med religionsministeriet

Et usædvanligt arrangement med religionsministeriet

Som omtalt i mit blogindlæg d. 9. marts med titlen ”Harmoni mellem mennesker, harmoni med naturen” har Danmission forsøgt at overtale det cambodjanske religionsministerium til at fejre den Internationale Uge for Tværreligiøs Harmoni. Det har været en længere proces og dette blogindlæg handler dels om disse bestræbelser og dels hvad der kom ud af vores indsats.

FN erklærede i 2010 den første uge af februar som den Internationale Uge for Tværreligiøs Harmoni. Alle FNs medlemslande opfordres til at fejre denne uge med henblik på at fremme dialog, fred og harmoni mellem forskellige religioner. Tilbage i 2012 nævnte jeg for første gang overfor højtstående embedsmænd og religionsministeren, Min Kinh, at FNs generalforsamling havde vedtaget en resolution om fejring af den Internationale Uge for Tværreligiøs Harmoni. De havde aldrig hørt om resolutionen og virkede ikke interesseret i at fejre ugen. Siden den gang har jeg benyttet lejligheden til under møder med religionsministeren og embedsmænd at minde dem om resolutionen. Sidste gang det skete var i december 2014, hvor jeg mødte religionsministeren for at ønske god jul. Han bad en af sine embedsmænd om at forberede fejringen sammen med Danmission. Det var nye og positive toner, så det glædede mig.

FN har opfordret til at den Internationale Uge for Tværreligiøs Harmoni fejres i den første uge af februar, men det var først i slutningen af januar at jeg hørte fra embedsmanden. Jeg fik pludselig at vide, at jeg skulle sende et officielt brev til ministeren med en opfordring om at fejre den Internationale Uge for Tværreligiøs Harmoni – dette til trods for at ministeren allerede havde besluttet at fejringen skulle finde sted.

Dermed var det for sent at fejre begivenheden den første uge af februar, så jeg opfordrede i stedet til at begivenheden blev fejret senere på måneden. Det indvilgede ministeriet i, men til trods for den nye tidsfrist kom tingene alligevel til at foregå i sidste øjeblik. Det endelige program for fejringen blev besluttet to dage før den skulle finde sted og invitationen blev sendt til deltagerne 1-2 dage før. Jeg kan til stadighed undre mig over arbejdsgangene i ministeriet selvom jeg efterhånden har arbejdet sammen med dem i en del år…

Til trods for den hast hvormed fejringen blev arrangeret, blev det et vellykket og et lidt usædvanligt arrangement. Knap 100 buddhister, muslimer og kristne mødte op for at fejre den Internationale Uge for Tværreligiøs Harmoni. Blandt deltagerne var religionsministeren, alle højtstående embedsmænd i religionsministeriet og patriarken (Non Nget) for en af Cambodjas to buddhistiske retninger. Patriarken for den anden retning (Tep Vong) var desværre sygemeldt, så hans stol stod tom.

3

Som repræsentant for Danmission holdt jeg velkomsttalen og efterfølgende holdt religionsministeren åbningstalen. Jeg har flere gange hørt ministeren holde tale og han plejer slavisk at følge manuskriptet, som sandsynligvist er skrevet af en anden. Denne gang var det anderledes. Han holdt en engageret tale (uden manuskript) om vigtigheden af harmoni mellem religioner og han takkede af flere omgange Danmission for vores rolle i at fremme tværreligiøs harmoni. Patriarken Non Nget havde også medbragt et manuskript kunne jeg se, men også han lagde det til side og holdt en tale, der fik deltagerne til at smile og grine. En af hans pointer som han gentog flere gange var at buddhister, muslimer og kristne lever side om side, men sjældent har noget at gøre med hinanden; de hilser ikke på hinanden, taler ikke sammen, arbejder ikke sammen osv. Og han rejste spørgsmålet om hvorfor de religiøse ledere ikke besøger hinandens religiøse bygninger. Han fortalte at katolikkerne i Frankrig havde inviteret ham til at besøge og bo på et katolsk kloster, men her i Cambodja havde han aldrig modtaget en invitation fra hverken kristne eller muslimer. Historien meldte ikke noget om hvorvidt han selv havde inviteret muslimer og kristne til at besøge et buddhistisk tempel – det går jeg dog ud fra ikke var tilfældet.

Efter patriarkens tale var det tid til taler af de kristne og muslimske repræsentanter, som blev efterfulgt af henholdsvist buddhistiske, kristne og muslimske bønner. Arrangementet blev afsluttet med et fælles måltid som viste, at der trods de mange positive ord om tværreligiøs harmoni stadig er et stykke vej at gå; hver religiøs gruppe placerede sig bordvist og dermed undgik de at sidde til bords med folk med en anden tro.

Forhåbentligt kan den positive start på ministeriets fejring af den Internationale Uge for Tværreligiøs Harmoni tages et skridt videre næste år, så buddhister, muslimer og kristne ikke kun opholder sig i samme rum, men også spiser sammen. Ligesom på Jesu tid har det at dele et måltid også en stor symbolsk betydning i Cambodja, så det vil være et lille men vigtigt skridt hvis fejringen kunne afsluttes med et tværreligiøst måltid ved samme bord.