”Hvert år tænker jeg på, om vi har ris nok”

Forretningskvinder i stilletter og perfekt pedicure på vej på arbejde. Bygningsarbejdere, der blander beton til endnu en luksuslejlighed. Firhjulstrækkere i amerikanske størrelser med børn på Ipads og forældre, der skal nå statusmødet klokken 9. Morgener i Cambodjas hovedstad Phnom Penh vidner om en asiatisk storby i kraftig vækst. Økonomien raser, trafikken overvælder.

Denne morgen er trafikken så slem, at jeg er en halv time forsinket, da jeg når frem til opsamlingstedet, hvor to NGO-kolleger og en bil venter på at køre mig til landsbyen Sra Chhang, der ligger tæt på skovområdet Prey Lang i det nordlige Cambodja.

11 millioner lige over fattigdomsgrænsen  

I Sra Chhang skal jeg besøge medlemmer af Prey Lang Community Network (PLCN), en af Danmissions partnere. PLCN er et netværk af lokale aktivister, der arbejder for at beskytte det 430.000 hektar store skovområde Prey Lang, som er stærk truet af illegal skovhugst og plantagedrift.

I Sra Chhang er der ingen firhjulstrækkere, luksuslejligheder eller forældre, der skal nå til statusmøder. I Sra Chhang lever alle 80 familier af at dyrke ris på de marker, de har anlagt omkring landsbyen.

Samarbejdet med PLCN er en del af Danmission indsats for at bekæmpe fattigdom i Cambodja. Men, hvad har det at bekæmpe illegal skovhugst egentligt at gøre med at bekæmpe fattigdom?

I løbet af de sidste 15 år har Cambodja oplevet økonomisk vækst. Hvor halvdelen af landets befolkning levede for under 1 dollar om dagen i 2004, var dette tal, ifølge FN’s landbrugs- og fødevareorganisation FAO, reduceret til 14 procent i 2014.

Men selvom fattigdomsraten daler og den urbane middelklasse vokser, lever stadig godt 11 millioner ud af landets samlede befolkning på 15 millioner for kun 1,25 dollars om dagen – altså kun lige over fattigdomsgrænsen.

Hvis vi ikke kan dyrke ris, har vi ikke noget at leve af

I følge FAO lever 80 procent af Cambodjas indbyggere også stadig helt eller delvist af subsistenslandbrug. Klimaforandringer – som lange tørkeperioder og ændringer i regnfald – har derfor store og alvorlige konsekvenser for de mange millioner mennesker, der lever af at dyrke ris.

Hoeun Sopheap, 40 år, styregruppemedlem i PLCN, bor med sin kone og fire børn i Sra Chhang.

”Min familie og jeg lever af at dyrke vores rismarker. Hvis vi ikke kan dyrke dem, har vi ikke noget at leve af. Før i tiden havde vi to sæsoner; en tørkeperiode og en regnperiode. Nu er det hele blandet sammen. Vores jord og afgrøder bliver udvandet og oversvømmet i nogle perioder, og udsat for hård tørke i andre. Det gør det svært at få høsten i hus. Hvert år tænker jeg på, om vi har ris nok” fortæller han.

Min familie og jeg lever af at dyrke vores rismarker. Hvis vi ikke kan dyrke dem, har vi ikke noget at leve af.

Hoeun Sopheap, styregruppemedlem i PLCN

At fældning af regnskov giver både meget lokale og globale ændringer i regnfald og tørkeperioder, er netop blevet understreget af et nyt studie fra NASA . Kort fortalt viser studiet, at regnskov laver sine egne regnsæsoner, når vand fra træer og planters blade fordamper og bliver til regnskyer i fint balancerede tegnsystemer.

Altså, uden regnskov, ingen regelmæssig regn, men derimod forlængede tørkeperioder og for meget regn på forkerte tidspunkter.

For medlemmerne af PLCN er der derfor en tæt sammenhæng mellem at bekæmpe fattigdom og at beskytte skov. Når netværket tager på patrulje i skoven for at stoppe illegale skovhuggere, bidrager det til at forhindre at Prey Lang fældes yderligere. At forhindre dette er at imødekomme og stoppe de klimaforandringer, der driver familier, som Hoeun Sopheaps, ud i yderligere fattigdom.

Før i tiden levede vi af skoven

Traditionelt har mange af familierne bosat i Prey Lang ikke bare levet af at dyrke ris, men også af at høste af skovens ressourcer – særligt af at samle og sælge en særlig type harpiks, der anvendes til gummiproduktion og tætning af træbåde.

Ek Sovanna, 30 år og PLCN styregruppemedlem, bor med sin familie i landsbyen Tonsang Trake, der også grænser op til Prey Lang skoven. Han voksede op med at høste harpiks i skoven.

”Vi var i skoven for at høste harpiks flere gange om ugen og vi kunne høste op til 600 liter om måneden. Det solgte vi på markedet og kunne tjene lidt over 100 dollars på en måneds høst,” fortæller han.

Det samme gjaldt for landsbyens resterende 40 familier.

Ek Sovannas familie stoppede med at høste harpiks for lidt over 10 år siden, da fældningen af Prey Lang tog fart.

”Min familie havde 1000 træer, vi høstede fra. De er alle sammen fældet, og vi samler ikke harpiks længere. Før i tiden levede vi af skoven. Det er slut nu, ” fortæller han.

Til møde med premierministeren

Der er stadig familier i Prey Lang, som lever af at sælge harpiks. Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at særligt for de familier, der bor i de mest afsidesliggende landsbyer omkring Prey Lang, er salg af harpiks en livsnødvendig del af den månedlige økonomi.

Da besøget i Sra Chhang er slut, og vi kører ud af landsbyen passerer vores tætpakkede minibus landsbyens rismarker. Flere af dem står under alt for meget vand.

Ikke desto mindre er humøret højt. Med mig tilbage til Phnom Penh rejser både Hoeun Sopeheap og Ek Sovanna og to andre medlemmer af PLCN’s styregruppe. De skal til møde med den cambodjanske premierminister i morgen. De håber, han vil lytte til deres anbefalinger til, hvordan afskovningen af Prey Lang skal stoppes.

Hør Ek Sovanna fortælle om, hvordan han og andre PLCN medlemmer er påvirket af klimaforandringer i denne video.

Om Prey Lang Community Network

PLCN indsamler data om den illegale skovhugst på jævnlige patruljer med smartphone-teknologi udviklet i samarbejde med Danmission og Københavns Universitet.

Data  omsættes siden til rapporter og anbefalinger til nationale beslutningstagere, og er et vigtigt redskab i netværkets fortalervirksomhed for at beskytte skovområdet.

PLCN består af 400 medlemmer fra provinserne Preah Vihear, Kampong Thom, Kratie og Stung Treng i det nordlige Cambodja, og er organiseret med en styregruppe med en repræsentant fra hver provins.

Indlægget er skrevet af Majken Søgaard, kommunikationskonsulent for Danmission i Cambodja.