Minister og munke til workshop

I rummet sidder orangeklædte munke, muslimer med hovedbeklædning, kristne fra mange kirkelige retninger og højtstående embedsmænd fra religionsministeriet. De er alle samlet til en workshop for at drøfte hvordan de forskellige religiøse grupper i Cambodja i fællesskab kan bidrage til at adressere landets mange udfordringer.

Worskhoppen blev afholdt i slutningen af juli og var arrangeret af det cambodjanske religionsministerium i samarbejde med Danmission. Baggrunden for workshoppen var at religiøse grupper i meget begrænset omfang indgår i dialog og samarbejde på tværs af religiøse skel. Det var første gang at Danmission indgik i et direkte samarbejde med religionsministeriet, og det var dermed et gennembrud for vores bestræbelser på at etablere et tættere samarbejde med ministeriet. Religionsministeriet er en betydningsfuld medspiller i arbejdet for at skabe dialog mellem de forskellige religiøse grupperinger i landet, og et samarbejde med dem er derfor vigtig for Danmissions dialogarbejde.

Workshoppen startede med en åbningstale af en højtstående embedsmænd og en tale fra min side, der skulle lægge rammerne for dagen. Det blev efterfulgt af en præsentation om Danmission og vores arbejde og desuden fik to af vores partnere, Alliance for Conflict Transformation og Peace Bridges Organisation mulighed for at præsentere deres arbejde med religionsdialog og –samarbejde.

At komme så langt som at arrangere en workshop med religionsministeriet har krævet mange og lange snakke med højtstående embedsmænd, inklusiv religionsministeren. Indtil for et par år siden var Danmission en ukendt organisation for ministeriet og det har derfor taget tid at opbygge den nødvendige tillid, samt kendskabet til Danmissions arbejde. At dømme ud fra de livlige diskussioner, der fandt sted under workshoppen var det bestræbelserne værd.

I et hjørne af mødelokalet sidder alle de orangeklædte munke og nogle buddhistiske lægfolk og diskuterer hvordan de kan samarbejde med muslimer og kristne. Det samme gør den muslimske og kristne gruppe. Diskussionerne i den kristne gruppe er ind i mellem lidt ophedet, da ikke alle er enige om det nyttige i at indgå i dialog og samarbejde med de øvrige religiøse grupper. Uenighederne er primært mellem cambodjanere og udlændinge; cambodjanerne mener at det er vigtigt at komme i dialog med andre troende, mens nogle af udlændingene siger at de udelukkende er kommet her til landet for at evangelisere.

Alle grupper (også de kristne) kommer med forslag til hvorledes de tre religiøse grupper kan arbejde sammen. Derefter udarbejdes der i fællesskab en udtalelse der opstiller 15 områder, hvor de kan samarbejde, f.eks. beskyttelse af miljøet, træplanting, og støtte til mennesker i nød. Da udtalelsen er færdig debatteret ankommer religionsministeren og som workshoppens hovedtaler skal jeg rapportere til ministeren. Først bliver ministeren placeret i en stol på et podium med 4 højtstående embedsmænd og mig som Danmissions repræsentant bagved. Vi sidder alle med front mod de ca. 90 deltagere. Ministeren får oplæst den fælles udtalelse og holder derefter en tale for at markere afslutningen af workshoppen. Det hele er meget højtideligt og formelt og ind i mellem er jeg lidt nervøs for om jeg har styr på alle formaliteterne. Det ville ikke være så godt hvis jeg trådte i spinaten, mens ministeren var tilstede.

En af de muslimske repræsentanter sagde at afholdelsen af workshoppen var et rigtigt godt initiativ, og at han håbede at lignende workshops ville blive afholdt med jævne mellemrum fremover. Det var min oplevelse at denne udtalelse afspejlede holdningen blandt mange deltagere og det giver et godt grundlag for det videre arbejde. Men workshops og snak er ikke nok – det er også vigtigt at de religiøse repræsentanter griber bolden og tager kontakt til de andre religiøse grupper med henblik på at aftale et nærmere samarbejde. Den første aftale blev lavet under workshoppen; de kristne og muslimerne aftalte at spille forbold sammen. Munkene blev også inviteret, men som en af munkene grinende spurgte; ”hvordan kan jeg spille i min orangeklædte dragt?” Mange mødte op til kampen som endte 7-7.

Organiseringen af workshoppen har givet mig et lille indblik i arbejdskulturen i dele af det cambodjanske statsapparat; ministeriet fastsatte datoen for workshoppen cirka 14 dage før afholdelsen, programmet blev færdiggjort 3 dage før, invitationen til de knap 100 deltagere blev udsendt to dage før og bagtæpppet (som kan ses på et af billederne) blev færdiggjort dagen før. Det sidste var gået lidt for hurtigt, hvilket bevirkede at der var en fejl i teksten, så deltagerne sad og smågrinede. Det var lidt pinligt, og fejlen blev hurtigt rettet.

Det er håbet at samarbejdet omkring workshoppen på sigt kan føre til et mere omfattende samarbejde med religionsministeriet og indgåelsen af en decideret samarbejdsaftale. Det vil være et vigtigt skridt fremad i Danmissions arbejde for at skabe fred og samarbejde mellem buddhister, muslimer og kristne i Cambodja.