De første par dage i Karagwe har været dage, der har været fulde af indtryk, som både har efterladt os frustrerede og imponerede. Efter en meget lang rejse, kom vi for alvor på små og ukendte veje. Det tog ca. 6 timer at komme fra Entebbe, Uganda, til Karagwe i Tanzania; der blev vi indlogeret på det lokale ELCT hotel i Kyanga. Efter en overnatning dér, blev vi præsenteret for ”The AIDS controlprogram” (stiftet af Danmission), hvor vi også vil tilbringe noget af vores volontørtid. Samme dag kørte vores kontaktperson os ud til KARASECO – Karagwe Secondary School, hvor vi primært skal bo og arbejde. Her fik vi tildelt et midlertidigt hus, som så senere viste sig at være vores permanente hus. Så fik vi ellers travlt med at gøre rent, skabe hygge og pakke ud.
I dag (søndag), har vi oplevet mange ting for første gang. Vi har oplevet en tanzaniansk gudstjeneste her på Karaseco, vi har lært at vaske tøj og gulv, vi har lært en smule swahili af en elev, som hedder Tatiana, vi nu kan kalde vores rafiki (ven).
Derudover har vi også i dag oplevet vores første regn i Tanzania. Det var noget voldsommere end regnen i Danmark. Så da lærerene, som var med på turen sagde: “Do you know how to run?” Grinte vi blot. Men vi fik fart på…
Gudstjenesten var interessant. For det første fordi den foregik på swahili (dette var før, vi begyndte at lære noget, så en lærer sad og oversatte de vigtigste pointer af prædiken). Den var relativt kort – ca. 2 timer (vi har hørt, at de normalt varer op til 4 timer). Den var fyldt med musik og dans lige fra begyndelsen til slut. Vi glæder os meget til at få flere kirkelige erfaringer og til at opleve, hvordan en gudstjeneste i sin fulde længde foregår. Vi var så heldige at få lov til at spise frokost med præsten og tre lærere; her blev udvekslet kirkelige erfaringer og bananhistorier. – Præsten havde tilbragt 2 uger i Tyskland og var ganske chokeret over, at man lavede bananjuice (vi fandt ud af, at han nok mente en banansmoothie/milkshake)
Vi har stadig ikke lært at lave mad hernede endnu, men det bliver bestemt også en udfordring.
De venligste tanzanianske hilsner fra Frederikke og Ida — Kwaheri
Del en kommentar