Vores sidste tid i Tanzania

3 maaneder er gaaet, og vi gennemlever vores sidste tid i Tanzania

Hej med jer! Vi vil endnu en gang benytte ordsproget: Intet nyt er godt nyt.

Vi har det nemlig godt. Den sidste tid, har været fyldt med oplevelser. Vi har været i Bukoba, hvor vi har oplevet et valg her i Tanzania og mødt den sødeste dame. Nemlig Anne-Marie Vemmelund. Anne-Marie har boet i Tanzania siden 1967, hvor hun har arbejdet som missionær for Danmissionog har nu valgt også at tage sin pension hernede. Det var et dejligt og inspirerende besøg, der bød på en god snak, samt te, kaffe og kringle.

Vi boede hos to volontører fra Africain touch; vi fandt det dejligt at besøge nogle andre danske piger og vi hyggede os rigtig godt.
Derudover besøgte vi også Mette, som er Danmission praktikant, og som fyldte 30 år, vi fejrede hende det bedste, vi kunne.

Efter vores hjemrejse til Karagwe igen, har den ene dag bare taget den anden.
I lørdags d. 7/11, tog vi turen til Kyerwa, hvor formålet med turen var at besøge den meget omtalte Else Højvang. Else tog godt i mod os, med kage, te, kaffe og efterfølgende middagsmad. Derefter gik vi sammen ned og så en butik, med en masse håndarbejde, her kunne man finde: trommer, bordskånere, dækkeservietter, krucifikser og skåle. Alt sammen lavet af kvinder, som kan tjene lidt penge til ved siden af deres andet arbejde, som oftest her foregår i marken. Vi mødte denne skønne dame kaldet Winefrida, hun er 40 år, formand for kvindegruppen i kirken og mor til 5 børn. Hun havde formået at betale sin mands læreruddannelse og derefter sin søns, ved at lave dette håndarbejde ved siden af hendes arbejde i marken. Hun er en ildsjæl og en fantastisk person, man ikke kan andet end at beundre.
Om søndagen tog vi til gudstjeneste sammen med Else. Det var en speciel gudstjeneste, da der i samme forbindelse også var indsættelse af en ny provst. Han blev lykønsket med gaver og taler fra biskoppen og hans med-præster. Else var så sød at oversætte hvert et ord af gudstjenesten, det gjorde den meget spændende og interessant.

Da turen igen gik hjem til de vante rammer på Karaseco, har vi ikke haft nogle timer da eleverne er til eksamener.
Det har givet os rigeligt tid til at planlægge vores tur til Mwanza og til Serengeti og Ngorongoro og derefter til Arusha hvor vi skal tilbringe vores sidste nat hos distriktsleder for Danmission, Simon og hans kone Mette. Det glæder vi os meget til – alt sammen!
På mandag tager vi afsted til Mwanza, en 10 timers bustur og derefter på safari, sammen med to andre Danmission volontører, som bor i Mwanza. De hedder Tine og Emanuel og arbejder på en bibelskole.

I dag torsdag d. 12/11 kommer Sofie og Emma som vi besøgte i Bukoba.
I morgen skal alle wazunguerne (hvide), her i området ud at spise chips mayai, og på lørdag har vi inviteret de lærere, som vi har haft mest med at gøre på middag i vores lille hytte. Det bliver nogle dejlige dage fremadrettet, er vi sikre på.

Det var lidt fra os. Vi glæder os til at se jer der følger med, til vores foredrag hjemme i Danmark.

De kærligste hilsner
Ida og Frederikke