Da vi landede i Antananarivo, trætte efter nattens flyvning fra Paris, mødte vi en engel. I menneskemængden stod Rune Bach og viftede med et dannebrog. Han og Annika har de første dage på Madagaskar taget sig af os, guidet og vejledt os, så vi ikke kunne få nogen bedre og tryggere start i de nye omgivelser.
Efter en betagende smuk køretur i det kuperede terræn, nåede vi med Rune frem til Fianarantsoa tids nok til at kunne deltage i søndagens gudstjeneste, der samtidig markerede SALTS semesteråbning Kl. 7.30 var vi blevet bedt om at møde op, så vi kunne komme med på det billede af staben og studenterne, der skulle tages inden gudstjenesten. Med nordeuropæisk præcision mødte vi op og ventede på de fleste, som først dukkede op to-tre kvarter senere. Ventetiden og det, at gudstjenesten blev forsinket tog man særdeles afslappet. Har vi noget at lære her?
Omsider blev billedet taget, og gudstjenesten kunne begynde. . Da vi gik ind i SALTS store kirke, så den halvtom ud. Men lidt efter lidt blev den fyldt, så der vel var omkring tusinde mennesker i alle aldre. Det, der gjorde mest indtryk ved gudstjenesten, var salmesangen. Ikke fordi vi kendte næsten alle melodierne (En enkelt salme var endda en oversættelse af en Grundtvig-salme), men fordi der virkelig blev sunget igennem..
Foruden semesteråbning bød gudstjenesten også på afskedstaler til kirkepræsidenten, som går på pension. Som hjælp til at klare pensionisttiden fik han og hans kone gaver: penge, som menigheden lagde i en af indsamlingskurvene, og desuden sække med ris.
Det hele tog en rum tid. Lidt efter frokosttid var vi så langt, at altergangen var begyndt.. Da vi tre danskere havde modtaget nadveren, listede vi ud. Derpå tog vi afsked med Rune, der igen begav sig nordpå.
Arbejdet er vi endnu ikke kommet rigtigt i gang med. I morgen, torsdag, skal jeg have mine første timer. Hvad jeg ikke vidste, er, at når man har besøg af en gæstelærer, samler man alle stedets studerende i kirkens kapel, så alle kan øse af den fremmedes visdom. 131 x 2 lyttende ører får jeg foran mig. Spændende, hvordan de vil tage imod det, jeg har med om Søren Kierkegaard.
Alle, vi har mødt, er venlige, imødekommende og hjælpsomme..Så vi er ved godt mod og glæder os til at få en hverdag her. Og så glæder vi os, til det forår, alle siger burde være . Det må godt blive lidt lunere.
Niels
.
Del en kommentar