Helt tæt på

Jeg vil gerne rette dette blogindlæg til alle de taxa- og bus chauffører, som hver dag gør min hverdag lidt mere speciel og spændende. Til de chauffører, som måske ikke kan læse og forstå engelsk, men som alligevel kan læse og forstå trafikken og får mig sikkert til min destination!

Flyet er lige landet. Jeg er rejst fra Bagan til Yangon, og nu går missionen ind! Der skal findes en taxa hurtigt for det regner. Nu går kampen ind for at finde en taxachauffør, der ved hvor hotellet ligger, og som kan klare det for en fair pris. Jeg sætter mig ind i taxaen og kan hurtigt se, at det er en gammel bil. Taxachaufføren smækker døren ekstra hårdt og gør en sjov bevægelse, for at døren overhovedet kan lukke.  Et hurtigt blik på instrumentbrættet viser, at bilen har lidt problemer. Der lyser mange sjove farver og tegn med fx ”!” og ”STOP”! Men taxachaufføren er tydeligvis ikke berørt af de blinkede og lysende lamper. Bilen starter med et host og et hvæs, og jeg kan se ud af bagruden, at en stor sort røgsky kommer fra bilen. Nu skal de næste 30 min. bare nydes, tænker jeg og læner mig tilbage i sædet, lukker øjne og mærker den friske luft i håret, da taxaen kører. Brat vågner jeg, da jeg flyver frem i sædet, fordi vi bremser så pludseligt. Chaufføren trykker hårdt på hornet. Vi er nået til det første stykke vej med kø. Alle vil gerne hurtigt frem, og vejen er smal her. Vi kører langsomt, og pludselig stopper vi brat igen. Der er den, helt tæt på. Den anden bil som næsten er kørt ind i taxaen, der hvor jeg sidder. Kun få centimer skiller de 2 biler fra hinanden. Der bliver dyttet lidt frem og tilbage, og vi ender med at køre først. Resten af vejen til hotellet tænker jeg på, hvor heldig jeg egentlig er, og på at intet er sket.

Sikkert eller ej?Busserne i Myanmar er en helt speciel oplevelse. Sæderne i bussen er meget tæt placeret, så jeg ikke, med mine lange ben, kan sidde der. Jeg må stå. Under sæderne ligger store gasflasker. Det gør der, fordi bussen kører på gas. Regeringen har gjort det billigere at køre på gas, i stedet for benzin og diesel. Så det er helt normalt, at der i bus og taxaer ligger en eller flere store gasflasker. Det er bestemt ikke særligt sikkert, hvis det skulle ske noget! I bussen er der mange passagerer, og drengen, som samler penge ind for billetten, har svært med at følge med. Da bussen holder stille flere gange pga. den tætte trafik, skal han også nå at springe af bussen, for at ligge en træklods bag hjulet, så den ikke ruller frem eller tilbage ind i en anden bil. Da jeg skal af bussen, må jeg springe, mens den stadig triller og midt på vejen blandt de andre biler, som også holder i denne langsomt trillende kø.

Ko på vejenHunde, heste, køer, katte og geder går frit rundt på vejene, hvilket gør det meget specielt at køre. Men som regel flytter dyrene sig, lige tids nok til ikke at blive kørt ned, hvis chaufføren bare trykker hornet i bund. Jeg har nu været 3 uger i Myanmar, og jeg er stadig lige forundret over hvordan deres trafik er. Der er så mange biler på så smalle veje. Jeg vil faktisk kalde det kaos. Fodgængerne har intet fortov, så alle går bare rundt mellem bilerne. Skal man krydser en vej, løber man over, når man kan se, der er et hul, og når man tør. Hver gang jeg krydser vejen, er jeg taknemmelig for, at der ikke er sket noget. Der må virkelig være en, som holder hånden over mig! Hver eneste dag i Myanmar er der biler, busser, fodgængere og dyr helt tæt på hinanden. Der bliver råbt og dyttet, men alligevel er der plads til alle. Måske er det godt, at vi her i verden, har hinanden helt tæt på engang imellem?