Påskehilsen til de danske kirker fra Biskoppen i Karagwe stift, Tanzania Dr. Benson Bagonza

Prædikeninspiration: Påsken som et spejl

Med håb om god forberedelse af påskens budskab, bringes her en andagts- og prædikeninspiration til højtidens mange arrangementer og gudstjenester

Påsken kan være det spejl, hvori mennesker kan spejle deres liv og de følelser, som man oplever. Gennem påskens dage og begivenheder kan vi sammen stifte bekendtskab med alle de forskellige følelser, som vi mennesker genkender fra vores eget liv. Begejstring, glæde, jubel, sorg, angst, venskab, svigt, mørke, lys, kamp, søvn, opmærksomhed, død, liv, sejr, forvandling. Påsken rummer simpelthen det hele og bliver fejret verden over – om end det er i Europa eller Tanzania.

Gudstjenester og musik

I Tanzania oplever vi, hvordan musikken er en fast del af det kirkelige fællesskab. Det bidrager til formidlingen af påskens budskab om håb og genopstandelse for os alle. Musik har en evne til at finde vej til menneskehjerter. Også i påsken gør vi i kirken brug af særlige salmer og musik til særlige dage og med dem genkalder vi begivenheder og tidligere prædikener og ord. Klassiske koncerter med opførsel af Matthæuspassionen eller Johannespassionen er ligeledes en skøn måde at få påskens stærke begivenheder præsenteret og bearbejdet på. Påskens begivenheder er hver for sig af en sådan varierende karakter, at deltagelse og fordybelse på de enkelte helligdage åbner for en dybere erkendelse, da man derved åbner muligheden for at forstå påskens unikke begivenheder i deres sammenhæng.

Refleksion

  • Forslag: lyt til passioner eller andet musik, som fremmer eftertanke og koncentration
  • Hvilke påskesalmer giver dig større forståelse af påskens unikke begivenheder?

 

 

Palmesøndag

Indledningen til påsken er en herlig festdag, hvor vi mindes, at Jesus lader sig hylde som konge. I Tanzania har vi bananpalmer på mange marker, og vil vi tage dem i brug denne dag. Her mærker vi folkets hyldest og mærker deres håb om, at kongen skal befri dem, selvom han kommer ridende ydmygt på et æsel og ikke en flot hvid hest.

I et hierarkisk samfund, som Tanzania i høj grad er, kan det være vanskeligt at forstå den ydmyghed, som Jesus udviser denne dag. Her stræber mennesker efter at komme op ad rangstigen, fordi man lytter til dem, som er højere oppe. Også i kirken er der et tydeligt hierarkisk system med biskop, præster, evangelister og søstre og brødre. Det er helt almindeligt at præsentere sig med titel som udtryk for uddannelsesniveau. Fristelsen til at glemme ydmygheden er reel. Dog har mennesker her et ideal i deres første præsident og lærer, Julius Nyerere, som aldrig blev for fin til at gå i marken hjemme ved sit hus.

Ligesom kvinden i Betania ødslede kostbar nardusolie ud over Jesus Kristus, kan man i Tanzania opleve, at relativt fattige og sårbare mennesker ødsler deres penge over deres ledere endog deres biskop. Det gør ondt, når man ved, hvor meget de kunne have fået for de penge. Samtidig rejser det et spørgsmål om, hvilke ofre vi er villige til at give, når det gælder kongen Jesus Kristus, som er centrum palmesøndag. En hyldest har en tendens til at være en ødselhed og rejser spørgsmålet om dens nødvendighed.

Der ligger en hengivelse i kvindens ødselhed ved Jesu fødder, som om hun helt glemmer alt andet. Palmesøndag kan være dagen, hvor vi påmindes at give udelt og ødslende opmærksomhed til Jesus Kristus, som godt nok viste sig at være en anden konge og frelser end den, som folket forventede. Lad os sammen i dag på tværs af kontinenter og tidszoner, med palmeblade eller bananblade, hylde Kristus set i lyset af vores viden om resten af påskens begivenheder.

Palmesøndag refleksion:

  • Hvilken betydning har Jesus Kristus som konge i mit liv?
  • Hvilken betydning har ydmyghed og hengivelse for os i dag?

 

 

Skærtorsdag

Denne dag mødes vennerne og spiser sammen, Jesus Kristus og hans 12 venner. At afskeden nærmer sig, ved de måske ikke alle endnu, men som aftenen går, indser de situationens alvor. Deres elskede lærer og mester har meget at fortælle dem om Gud, hans far, og deres indbyrdes forhold. Jesus beretter også om, hvad der skal ske bagefter, nemlig at Helligånden skal komme. Gad vide, hvor meget disciplene forstod, da Jesus sagde alt det vigtige.

En aften eller måltid blandt venner, hvor vi ved, at det er en afskedssituation, tror jeg, vi er mange som kender. Adskillelsen kan være kortere eller længere og måske endda for altid, fordi den ene ven kan være døende. I sådan en situation kan det, som man taler om, få en anden vægt, fordi det var det sidste, som blev sagt.

En af de ting som Jesus gør, er at tage vandfadet og tilbyde at vaske disciplenes fødder. Fodvaskningen er et tydeligt handlingstegn på, at Jesus kom for at tjene. Dette billede er for mig en af de stærkeste begivenheder skærtorsdag. I Tanzania siger børn og unge ”Shikamoo”(=jeg lægger mig for dine fødder) og man skal svare ”Marahaba”(= tak, du har min velsignelse). Her gælder det dog kun den ene vej, at den med mindst viden, alder eller autoritet lægger sig under den, som er større end én selv. Netop dette gør Jesus op med på en forbilledlig måde.

I Tanzania er det vanskeligt at aflægge et besøg i et hjem, uden at man har fået lidt at spise eller måske et helt måltid. Det mindste, man kan blive budt, er en stegt kaffebønne, og hvis man skal have et rigtigt måltid, bliver det bedste sat frem, hvilket vil være kød. Fællesskabet, som opstår i måltidet, er på mange måder ens over hele verden. Når vi deler brødet eller maden, og derved deler vilkår, er det som om, Guds rige opstår.

Skærtorsdag refleksion:

  • Hvordan er jeg bedst tjener for min næste?
  • Hvem af mine venner skal jeg invitere hjem for at dele et måltid?

 

 

Skærtorsdag nat

Skærtorsdag i Getsemane have, og senere tiden om natten, fortjener lidt opmærksomhed. Her handler det om venner, som svigter, forråder og fornægter. Det er voldsomt at være vidne til menneskers svigt eller selv at blive svigtet. Der er mange lag i begivenhederne omkring de to disciple Peter og Judas, som hver på sin måde svigtede og også reagerede på hver sin måde på svigtet. De to mænd kan genspejle mange af de relationer, som mennesker kan have med hinanden. Samlet kan vi næsten gå ind i alle positionerne, som den der svigter og forråder eller som ofre.

Her kan vi måske bedst spejle påsken til vores egne liv. Mon ikke nogen kender fristelsen til at give op, når vi begår fejl eller vil det være bedre at overgive sig til forsoning og genoprejsning. For Peter sker det dog først nogle dage efter påsken, og genkendelsen af at gå med uforløst sag i flere dage viser sig. Vi bør heller ikke glemme de sovende disciple, da Jesus kæmpede i bøn til Gud om, at kunne slippe for opgaven med at frelse og forløse verden.

Nattens refleksion:

  • Gud lytter til min bøn i natten, selvom mine venner lader mig være alene. Gud lytter også, når jeg stritter imod Guds vilje.
  • Hvad er værst som ven? At fornægte som Peter eller at forråde som Judas gjorde? Eller uopmærksomt falde i søvn?

 

 

Langfredag

Lyset er slukket på alteret i kirken. Præsten er i sort. I Tanzania går kirkegængere også sortklædte. De bibelske beretninger får plads og har ord nok. Dagen er måske uden prædiken, men med plads til stilhed og eftertanke om korsets gåde.

Gå fra Herodes til Pilatus. Her vil ingen tage ansvar. Her findes ikke rimelige svar. Så Pilatus ender med at spørge folket og at vaske hænderne. I Tanzania vasker man hænder for at få støvet af hænderne, inden man skal spise. Men Pilatus vasker hænder for at slippe for ansvaret.

“KORSFÆST HAM!”, råbte mange, måske de, som få dage tidligere råbte ”Hosianna, Davids søn”.

Pisk og hån, vold og blod, tavshed og ydmyghed, tornekrone og kappe.

Jesus bar selv sit kors på Dolorosa, som er det latinske ord for Smertens Vej.

Tunge skridt under spot og hån.

På Golgata står trækorset som et træ på bakken, der senere vil slå rødder i den grav, som Jesus begraves i. Vi kalder korset for livstræet, der vender om på alt. I Tanzania lever baobabtræet, som ligner et træ vendt på hovedet. Baobabtræet er en oldgammel træsort, hvor stammen er tyk og trækronen ligner rødder, som gror mod himlen. Her finder dyr og mennesker skygge, ro og læ for solens stærke stråler. Baobabtræets udseende minder os om, hvordan Jesus vender op og ned på alt og samtidigt sætter stærke rødder for os, så vi kan stå fast i storm og hede.

De syv korsord er sætninger, som Jesus siger, medens han hænger på korset. Man kan finde dem i de fire evangelier i bibelen. De viser, at Kristus kender til Guds forladthed, også at han havde overskud og er en nådig Kristus.

Mørke, forhænget, som sprænges i templet.

Død og grav.

Men vi aner et lille lys………..

 

Langfredag refleksion:

  • Min egen sorg over at miste eller over at svigte er aldrig så dyb, at Jesus Kristus ikke har været der.
  • Selv i helt urimelig smerte og hån, viser Jesus omsorg for sine medmennesker
  • Find mod til at gå ind i mørket i eget indre og bliv lidt der, måske er der noget i vort eget mørke, som vil lære os noget

 

 

Påskedag

Dette er den ultimative festdag i påsken. Selvom der går noget tid, inden man rigtig fatter det. Først skal man vågne og opdage, at ALT er forandret for altid. Man ser det ikke i begyndelsen, fordi der er dunkelt. Det er som at vågne godt forgrædt og med røde øjne, helt udmattet. Men så hører man det fra nogle kvinder: ”Kristus er opstanden” og i dag ved vi, at det eneste svar på dette er ”Ja, sandelig. Han er opstanden”. Med de ord kan vores påskefest begynde. Det er som en boblende længsel efter at håb og sejr pludselig kan udfolde sig. Nu er der plads til saxofon, trommer, trompet og basun. Den store fest kan begynde. Harpen kan spille og alle bægerne i påskeliljerne flyder over af tak og sang. KRISTUS er opstanden. Det bliver aldrig en bedre tid, end det øjeblik, hvor mit hjerte indser, at dette skete. Det som ikke kan ske, nemlig at et menneske går mod strømmen, det skaber opstandelse hos os. Når vi dør, er det som at gå ind på en ensrettet vej. Denne dødens vej tog Jesus Kristus langfredag, og påskedag gik han mod strømmen på den ensrettede vej. Hver påskedag er det som om, at Kristus går den vej igen. Kæben falder ned og min mund står åben. Lyset, glæden, sejren overtager mit hjerte. Halleluja.

Det sker, at mit liv er vanskeligt og at jeg møder modgang. Det kan være i det nære og i de små sager eller i mere omfattende sager, som berører mange mennesker. Det kan være andre, som gør mit liv mørkt eller ulykken, som rammer. Jeg kan selv lukke verden ude eller skabe ulykke for andre eller mig selv. Til tider kan jeg føle at mørket omslutter mig. Da er det sted, hvor jeg kan hente nyt håb, netop i evangeliet om Kristi opstandelse fra de døde. Vi er på det sted i historien, hvor Gud bliver ét i alt. Et sted, hvor Gud rodfæster for os, at mennesket er af høj værdi og at ligegyldigheden må ophøre. Opstandelsens budskab er håb og fortrøstning for alle, om det er i Danmark eller her i Tanzania. Gud har forvandlet livet gennem Jesu død til nyt og evigt liv. Halleluja, Kristus er opstanden.

Påskedags refleksion:

  • Tør jeg virkelig tro, at kraften, som Gud brugte den dag Kristus opstod, ligeledes kan virke i dag i mit liv.
  • Døden er død, frihed vi ejer, tillige har vi hjertets trøst og verdens håb
  • Som Kristus opstod, skal vi opstå fra de døde, hvad det end betyder

 

 

Dagen derpå – Vandringen til Emmaus

Der var dog et par disciple, som ikke havde ro i kroppen efter nyheden om Jesu opstandelse. De havde ikke set Kristus endnu. Og måske fattede de slet ikke de ord, som kvinderne bragte, som de mere opfattede som vrøvl. Da var det, at de gik sig en lang tur, ja vel nærmest en vandring. Som vandringen hjalp de to disciple, sådan kan vandringsture i dag gøre noget godt i svære situationer, særligt hvis man kan følges med en ven og dele de tanker, som trænger sig på. Beretningen om disse to disciple, som får følgeskab af en mand, som senere viser sig at være den opstandne Kristus, minder os om, at bedst, som vi synes at vandre alene, går Kristus lige ved siden af. Men også at på vores livsvandring går der helt sikkert et medmenneske i nærheden, som gerne vil følges med os, eller som har brug for at følges med os.

Denne beretning ender med, at Kristus deler brød og vin med de to, ligesom det skete skærtorsdag aften, og lige der indser de, at det er Kristus, som har vandret med dem. Det er et fint billede at tænke på, når Kristus synes usynlig, så er det, når vi deler brød og vin ved altergang i verdens mange kirker, at Kristus giver sig til kende.

Vandringens refleksion:

  • Mærk ved hvert skridt, som du tager, at Kristus går lige ved siden af
  • Ved nadverbordet forenes mit medmenneske og jeg med hinanden og med Kristus

 

“Heri ya sikukuu ya pasaka”

God påske på swahili  

 

Inspirationsmaterialet er skrevet af Anna-Marie Lauenstein, udsendt som kirkekonsulent til Lukajanga, Tanzania siden 2017. På vores udsendtes blogs, kan du læse flere beretninger fra Asien, Afrika og Mellemøsten.


Billederne er fra søndagsskolemateriale, som bruges i flere af de tanzanianske kirker. 


I Tanzania arbejder Danmission bl.a. med

  • Teologisk uddannelse af præster og evangelister
  • Diakonale projekter og kapacitetsopbygning af frivillige og ansatte i kirken
  • Håndhævelse af rettigheder for kvinder, børn og børn med albinisme gennem landsbykomitéer og fortalervirksomhed
  • Dialog i teori og praksis gennem det interreligiøse center ZANZIC på Zanzibar
  • Kvindeprojektet Upendo med bl.a. syskole på Zanzibar

Gør en forskel – vær med i indsamlingen

Vi løfter bedre sammen. Lad os handle sammen, så udsatte mennesker kan leve under mere retfærdige forhold, opleve større kærlighed og få mulighed for at leve deres liv med Gud og indgå i et kirkeligt fællesskab, som tager diakonalt ansvar for sine medmennesker.

Ta’ del i fællesskabet om indsamlingen til fordel for Danmissions mange projekter. Bestil materialer og læs mere på hjemmesiden om de mulige projekter i Afrika, Asien og Mellemøsten, som I kan være med til at støtte via Danmission.

www.danmission.dk/projekt kan I nemt og overskueligt:

  • Udvælge jer et indsamlingsprojekt
  • Tilmelde jer indsamlingen
  • Bestille materiale
  • Få idéer til indsamling og aktiviteter

Kontakt: Amalie S. Ehmsen på ase@danmission.dk eller 41 999 315.