På vej til Prey Lang skoven

På vej til Prey Lang skoven

I morges kørte vi afsted fra Phnom Penh, en større gruppe i to biler. Vi skal ud og møde de skovaktivister som Danmission støtter i deres arbejde for at passe på Prey Lang-skoven i Cambodja, en stor naturskov der er truet af ulovlig træfældning.

image

Udstyret med en mobilapp som Københavns Universitet har udviklet, dokumenterer de både skovfældning og hvordan det går med biodiversiteten i skoven.

image

Her til aften (Cambodja-tid) er vi blevet indkvarteret i en landsby i udkanten af skoven. I morgen står den på motorcykeltur helt ind i kerneområdet af skoven hvortil mange aktivister er kommet fra de fire regioner som Prey Lang ligger i.

I eftermiddags aflagde vi et visit hos de lokale myndigheder, så de ved at vi er her. Og så fik vi lige kigget på et kort over skoven.

imageimage

Og ja, hotellet har forbløffende godt internet, så nu kunne jeg lige lægge et lille blogindlæg og nogle billeder ind.

Derefter et det godnat, for vi skal tidligt op i morgen.