Effektivisering af landbruget – Cambodjas vej ud af fattigdom?

Rismarker så langt øjet rækker, små brønde og træhuse på pæle – det er netop hvad en tur til Prey Veng provinsen, der grænser op til sydlige Vietnam, på denne årstid (regntiden) kan byde på. Det er både smukt og øjenåbnende.

Jeg er netop hjemvendt efter et 3 dags besøg i smukke Prey Veng provinsen, mere præcist Preah Sdach distriktet, hvor risen lige nu står smuk og lysegrøn på de fleste af distriktets rismarker. Det er starten af regnsæsonen og fra nu af og 5 måneder frem, vil samtlige landmænd krydse fingre for, at der kommer regn – masser af regn! Det er af selv samme grund at samtlige huse i dette område, og mange andre steder i Cambodja, er placeret på 2-3 meter høje træpæle.

Kvinden vi blev præsenteret for med hendes børn. Deres hus er i baggrunden.

Kvinden vi blev præsenteret for med hendes børn. Deres hus er i baggrunden.

I Preah Sdach distriktet arbejder Danmissions fattigdomspartnere PNKS og ICC-PARCE2 med at effektivisere landbruget og skabe muligheder for udvikling. Og udvikling er der i høj grad brug for! Mange i dette område er kategoriseret som IDPoor 1, hvilket, som navnet hentyder, betyder at de er den mest udsatte gruppe. På vores besøg rundt i distriktets landsbyer blev vi blandt andet præsenteret for en kvinde, der bor på et lille stykke jord med sine to børn og deres høns. Hendes mand arbejder her i Phnom Penh for at tjene penge til familien, men da han kun kan få job som bygningsarbejder, der her i Cambodja er dagslønnet, er det ikke altid, at han kommer hjem med penge til familien. Det faktum, at de kun har et lille stykke jord, gør dem ekstremt udsatte, da landbrug for mange familier i provinsen er det, der holder dem oven vande.

Familien har fået doneret en stor balje til vand af PNKS, men da denne står udenfor for at samle regnvand, kan vandet vidst ikke siges at være helt rent. Generelt er vand et stort problem ude i langt størstedelen af Cambodjas provinser. Da der også skal bruges vand til dyrene og rismarkerne, kan det være svært kun at nøjes med det der falder ned fra himlen – især i løbet af tørsæsonen. Også det rene vand er svært at få fat på. Der er blevet bygget brønde i området, men mange af dem er ikke dybe nok, så de virker kun i løbet af regnsæsonen.

Det føles som en helt anden verden – også i forhold til hovedstaden Phnom Penh hvor jeg normalt færdes. Her i hovedstaden er alle de luksusting som jeg er vant til – elektricitet, rindende vand i min vandhane, møbler og butikker med både udenlandske og lokale varer. 2-3 timer udenfor Phnom Penh: ingen elektricitet, mangel på rent vand, træhuse uden møbler og nogen steder intet toilet. Det er svært at forstå at der kan være så store forskelle efter bare et par times kørsel.  

Farmer Field School

Som tidligere nævnt, så spiller landbruget en stor rolle for leveforholdene for familierne i området og derfor har PNKS gennem hele regnsæsonen (det vil sige fra nu af og til november) arrangeret en ”Farmer Field School”. Skolen underviser hver morgen de lokale landmænd i hvordan de kan gøre deres landbrug mere effektivt. Vi var så heldige at deltage i en dags undervisning, som omhandlede en metode til at tjekke om deres ris korn var gode nok, til at kunne høste ris flere gange i løbet af regnsæsonen og til at tjekke hvornår deres ris var klar til at blive høstet. Til landsbyen har PNKS også doneret en ris-sånings-maskine, som kan sprede risene bedre og dermed sikre at der ikke bliver brugt for mange ris og at der faktisk bliver flere ris at høste.

Målet med initiativer som denne skole og andre landbrugsdonationer er, at skabe bedre vilkår for de mange familier i Cambodjas provinser som er afhængige af deres landbrug. Begge vores partnere donerer blandt andet også træer, planter, damme, fisk eller kemikalier så landmændene kan enten effektivisere deres landbrug eller starte nye former for landbrug op. Udover fiskeri, dyr og frugtplantager så er der også mange landmænd i området der opdrætter græshopper. Det lyder mærkeligt, men de er en udbredt spise her i Cambodja. De bliver ristet, vendt i chili og salt og solgt på markeder, busstationen eller andre rejsesteder som en snack på vejen. Jeg har ”desværre” ikke haft glæden af at smage dem, men har fået fortalt at de er lækre og knaser dejligt i munden.

Mit besøg til Preah Sdach distriktet har bestemt sat et andet perspektiv på min hverdag både her i Phnom Penh og hjemme i Danmark. Jeg værdsætter nu det rindende vand der kommer ud af min vandhane og bruser, mit toilet, elektriciteten der kommer ud af mine stikkontakter og ikke mindst min seng. Derudover så falmer hvad end problemer jeg synes at møde, ved siden af de problemer som mange af de familier vi besøgte møder dagligt.