Fra Østerbro til Phnom Penh, Cambodia

Når der er en milliard tuk-tuk chauffører, som råber ”tuk-tuk” til dig på gaden, når der ikke er rækkefølge i husnumrene så ikke engang chaufførerne kan finde vej, og når du skal prutte om prisen alle vegne og sikkert stadig ender med at betale overpris, så er du kommet til Phnom Penh i Cambodja.

Jeg har nu været her i lidt over 2 uger og er ved at finde mit fodfæste. Det var både med sommerfugle i maven og nervøsitet, at jeg steg på flyet for et par uger siden, til trods for jeg vidste, at både lejlighed og arbejde ventede. Nogle af de tanker der løb gennem mit hoved var: Hvad præcis venter mig dernede? Falder jeg til? Hvad forventes der af mig på arbejdet, og hvad kommer jeg præcis til at arbejde med?

Jeg har efter et par uger fået klarsyn for nogle af mine spekulationer.

I forhold til job og opgaver, så arbejder jeg hos CEPA – en kirkelig organisation der uddanner præster og menighedsledere – med at udarbejde workshops og evaluere disse. Lige nu forbereder jeg i samarbejde med de andre medarbejdere hos CEPA en workshop, som skal om undersøge, hvad de enkelte kirkesamfund har brug for af deres kirke. Derudover arbejder jeg på Danmissions landekontor med de forskellige projekter og samarbejdspartnere, vi arbejder med både her i Phnom Penh og i provinserne. Jeg har netop været en tur til Kratie-provinsen for at overvære et møde omkring Prey Lang skoven. Denne tur vil jeg uddybe i min næste blog, der forhåbentlig kommer om et par dage.  

Jeg kommer til løbende at arbejde på begge kontorer og får derfor et indblik i både Danmissions arbejde med kirkeudvikling og dialog og med fattigdomsbekæmpelse her i Cambodja.

Mine forhåndsbekymringer var helt forgæves – også når det gælder modtagelsen.

I forhold til hvad der ventede mig hernede, så er en ting er sikkert: jeg er blevet taget imod på bedste vis af Anne-Mette og Ernst, som er udsendt af Danmission, og af medarbejderne på CEPA og landekontoret. Især Anne-Mette og Ernst har hjulpet mig med alt lige fra lejlighed til tips om, hvor man skal tage hen for at købe det gode brød og kød – 2 ting som vi danskere har meget kært.

Derudover så må Phnom Penh siges, selvom den er ganske anderledes end både min hjemby Holsted og min nuværende by København, at være en varm, skøn og udviklende by. Overalt bliver der bygget, ordnet veje og sat lyskryds op – lyskrydsene på trods af at hverken biler, tuk-tuk’s eller moto’s (motorcykler) overholder dem eller nogen andre former for trafikregler. Til trods for at dette ikke ligefrem udstråler hensyn, så er cambodianerne det sødeste og mest hjælpsomme folkefærd – især når de finder ud af, at du ikke er turist.

Min sidste spekulation: Falder jeg til? Den vil jeg lade være ubesvaret til, når jeg skal hjem igen om knap et halvt år. Indtil da vil jeg løbende holde jer opdateret om mine oplevelser og om Danmissions projekter her i Cambodja.