Religiøse ledere ind i kampen om naturressourcerne

I en lille pagoda (et buddhistisk tempel) i Prek Thnout, 30 minutters tuk-tuk kørsel udenfor Kampot by, finder en workshop i håndtering af konflikter og naturressourcer sted.

Som I nok kan fornemme derhjemme, så er det der optager os (Danmissions medarbejdere) mest her i Cambodja naturressourcerne. Dette skyldes, at der på daglig basis er en artikel om, hvordan store firmaer ødelægger landets naturressourcer og at vi har flere partnere, som netop arbejder indenfor dette felt. En af disse partnere er ACT. De er i gang med et projekt hvor de mobiliserer lokale religiøse ledere fra forskellige cambodianske provinser i bevarelsen af naturressourcer. Som Ernest Jurgensen, landerepræsentant i Cambodja, skrev i sin blog ”En kamp op ad bakke” så afholdte ACT en workshop i marts måned hvor de trænede en gruppe religiøse ledere i interreligiøse relationer og håndtering af naturressourcer. Deres efterfølgende opgave var at oprette interreligiøse netværk i deres område og igangsætte lokale initiativer. Workshoppen i håndtering af konflikter og naturressourcer i Prek Thnout i Kampot provinsen var sådan et lokalt initiativ!

Workshoppen i håndtering af konflikter og naturressourcerDet interreligiøse netværk i Kampot var arrangørerne bag denne workshop, der foregik i en lille pagoda udenfor Kampot by. Faciliteterne var begrænsede, forstået på den måde at alle deltagerne sad på et stengulv, ikke behageligt skulle jeg lige hilse og sige, og med et par enkelte faner placeret i hjørnerne og lofterne. Det var dog en smuk pyntet pagoda, med en stor Buddha i “guld” i den ene ende.

Workshoppen, der berørte konfliktløsning, grunde til konflikt, interreligiøs dialog og håndtering af naturressourcer, var desværre kun en enkelt dag, og det gav mig derfor kun et hurtigt indblik i ACT’s og netværkenes arbejde. Til trods for dette, så gav det mig en ide om, hvordan man også kan arbejde for at bevare naturressourcerne i Cambodja. ACT skiller sig ud på denne måde. Den typiske tilgang blandt organisationer der beskæftiger sig med naturressourcer er at sprede deres budskab i medierne, de sociale, nationale og internationale – ikke at blande det med religion og religiøse ledere.

Undervisning i håndtering af naturressourcerI denne workshop deltog 18 religiøse personer, primært muslimer og buddhister, og lokale autoriteter, blandt andet så deltog den lokale landsbychef, et par kommunale medarbejdere, to politibetjente, en munk, et par muslimske ledere og lederen af afdelingen for religion og kult. Blandingen af religiøse personer og lokale autoriteter er ACT’s forsøg på at skabe interreligiøse relationer samt samarbejde med de lokale autoriteter omkring Cambodjas naturressourcer. Ligesom i mange af de andre provinser så oplever indbyggerne i Kampot provinsen landekonflikter med både regeringen og private firmaer. Det nyeste konfliktpunkt har været Bokor bjerget, hvor lokale beboere er blevet smidt ud af deres hjem, fordi miljøministeriet har besluttet at frede området. Beboerne, som har boet på bjerget i årtier og levet af fiskeri og skovhuggeri, mister nu ikke blot deres hjem men også deres eksistensgrundlag.

Kampot provinsens problematikker i forhold til landområder og levevilkår blev jeg stillet ansigt til ansigt til, under mit møde med guvernøren for Kampot provinsen. Jeg, min kollega fra Danmission, direktøren og en medarbejder fra ACT mødte ham efter workshoppen over et måltid cambodiansk mad (selvfølgelig ris med grøntsager, kød og fisk). Selvom jeg ikke vidste hvem han var, fordi al samtale foregår på khmer (Cambodjas nationale sprog), så var der at dømme ud fra de andres opførsel og maden, ingen tvivl om at han var en høj herre. Jeg har aldrig set nogen af dem spise så pænt – et måltid starte normalt når den første ret kommer på bordet (man deler retterne), det foregår typisk med fingrene, det er overstået på et kvarter, måske 20 minutter, og uden særlig meget samtale. Dette måltid var det stik modsatte af alt det. Hele middagen varede et par timer, det hele foregik langsomt og der var kun pinde og gafler involveret – ingen fingre.

Guvernøren var en forholdsvis stor mand, med en ølmave som vi kender dem fra Danmark – dette er dog sjældent set på disse egne. Han kunne kun tale khmer, så min kollega oversatte de meget intense spørgsmål til forståeligt engelsk, f.eks. så spurgte han mig: ”Hvad synes du vi skal gøre for at forbedre folks levevilkår i Kampot?”. Siddende der uden at være helt sikker på at forstå spørgsmålene rigtigt og viftende med mine spisepinde, følte jeg mig mildt sagt presset. Efter en voldsom hosten og adskillige mislykkede forsøg på at snakke udenom, fik jeg fremstammet dette: ”Jeg synes at vi skal fokusere på at skabe dialog imellem de forskellige religioner, i stedet for at fokusere på en enkelt”. Det virkede som om at han godtog mit svar og middagen endte med at han inviterede mig til at bo hos ham under mit ophold i Kampot provinsen. Igen mundlam. Jeg takkede, smilede og krydsede fingre for at han ikke ville spørge mere ind til det.

I slutningen af maj skal vi deltage i endnu en workshop med ACT, men denne gang med netværket fra Kampong Chan provinsen. Jeg ser meget frem til og hvem ved, måske skal vi også der til middag med en guvernør.