Krig og fred

Det er onsdag, vi sidder nede i lobbyen, og øver lidt af de ord vi har lært på cambodjansk. Vi kan faktisk allerede sige: tak, hej, farvel, ja og nej. Sådan der! Vores mål er, at lære et ord om dagen, så vi er allerede lidt foran.

Dagen i dag stod først på et besøg i Tuol Sleng, som var en skole, der blev lavet om til torturcenter under Pol Pots styre. Følelsen af ubehag i kroppen kunne mærkes helt nede i tæerne. Efter den meget tankevækkende tur, glædede vi os til at mødet med P.B.O. (Peace Bridges Organization, som er en af Danmissions samarbejdspartnere).
Mødet skulle vise sig at være utroligt livsbekræftende for os.
P.B.O. arbejder med at bygge relationer mellem mennesker uanset etnicitet/tro, og altså ikke at bygge almindelige betonbroer.
Viljen, styrken og håbet for et nyt Cambodja var stort at mærke, da vi snakkede med Mony (general sekretær for P.B.O.) og Sokly (P.B.O. medarbejder).

Sokly (venstre) og Mony (højre)

Sopmarley (guide på Tuol Sleng), hun var 10 år da Pol Pot kom til magten.