Emma i Cambodja
I løbet af de næste fire måneder vil jeg fungere som kommunikationspraktikant hos Danmission ved deres lokale partner Peace Bridges Organization i Phnom Penh, Cambodja. Til daglig læser jeg antropologi på Københavns Universitet.
Her på bloggen vil jeg forsøge at give jer et indblik i, hvad dette praktikophold består af – både på et fagligt niveau, men også hvordan det er at skabe en hverdag i et land, der blot for 40 år siden led under et af de værste brutale regimer.
Jeg glæder mig til at dele erfaringer og oplevelser med jer!