Den 16. marts tog jeg fra Zanzibar til Danmark med en forventning om, at jeg skulle være i Danmark de 2-3 uger, Corona lukkede verden ned. Der gik over fire måneder, før jeg igen kunne tage til Zanzibar, men nu er jeg endelig hjemme igen.
Her lidt om situationen hernede som den ser ud med mine øjne.
Skolerne lukket og ansatte sendt hjem
Det har været en svær tid for Upendo og ZANZIC under corona. Begge har de måtte sende elever hjem fra henholdsvis syskolen og diplomstudiet. ZANZIC har måtte aflyse flere planlagte aktiviteter for unge, kvinder og religiøse ledere, ansatte har måtte arbejde hjemmefra og arbejdet har generelt været sat på pause. Upendos butik har været lukket og ansatte sendt hjem.
I juli åbnede Tanzanias skoler igen og med dem også Upendo og ZANZIC. Det er til stor glæde for alle, at eleverne nu er vendt tilbage og huset i Stone Town summer igen af liv.
Upendo lider stort økonomisk tab
Nedlukningen af både syskole og butik, samt det, at turisterne endnu ikke er vendt tilbage til øen, bringer desværre store økonomiske udfordringer for Upendo. I 2019 solgte Upendo for omkring 26.000 kroner i butikken midt i Stone Town. Nu, hvor vi er mere end halvvejs gennem året, har de kun solgt for lidt over 5.000 kroner. Og med en verden, der stadig er lukket ned, er der ingen udsigt til, at indtjeningen stiger drastisk resten af året.
Upendo har altså i meget høj grad brug for den økonomiske hjælp, de får fra Danmission. Jeg ved, at både ansatte og elever er meget taknemmelige for jeres støtte. Hvis I vil være med til at støtte, kan Upendo vælges som konkret indsamlingsprojekt – læs mere her.
Et lidt tomt Zanzibar
Coronakrisen har også haft store konsekvenser for Zanzibar generelt. Der er mennesker, der er blevet smittet, har været syge og har mistet livet, men for en ø, der primært lever af turisme, har det værste været, at verden var lukket ned, at flyselskaberne ikke fløj hertil, og at ferier blev aflyst.
Selvom flere store flyselskaber nu flyver hertil, er det stadig de fleste landes anbefaling ikke at rejse til Tanzania, så turisterne er ikke vendt tilbage endnu. Derfor er flere hoteller og restauranter stadig lukkede, og de der holder åbent står næsten tomme. Gaderne i Stone Town plejer at være fyldt med svedende turister, men nu lyder der kun swahili.
Hvordan er det så med corona på Zanzibar?
Hvordan er det så med corona på Zanzibar? Er der mange smittede? Er der farligt at være? Det sidste spørgsmål kan jeg svare klart nej til. Her er som altid roligt og sikkert. Spørgsmålene omkring coronasmitten er dog sværere. Tanzanias præsident har udtalt, at Tanzania er fri for corona. Både fastlandet og Zanzibar er ret desperate efter, at turisterne vender tilbage, så de kører mange kampagner for, at det er helt sikkert at komme herned. Sandheden er dog nok, at der stadig er mange coronasmittede (særligt i de store byer), men at regeringen ikke ønsker at offentliggøre tallene.
Ved min ankomst har alle sagt ”Velkommen til et coronafrit Tanzania” med et smil. Nogle af ment smilet positivt og med stolthed fortalt om, hvordan tanzaniernes bønner og gode forhold til Gud har betydet, at de er gået fri for det værste sygdom. Andre har ment smilet med dyb ironi. Som min kollega Pastor Mvungi sagde til mig: ”Vi har slukket lyset, og så er der jo ikke noget at se.”
Trods manglende information har vi det godt hernede. Vi passer på hinanden: Vi spritter af, vasker hænder og holder afstand. Men vi er også tilbage i hverdagen og i fuld gang med de vigtige aktiviteter, der er med til at sikre fred og fredelig sameksistens på Zanzibar. Jeg er glad for at være tilbage i mit hjem og på mit arbejde.
Tag os gerne med i jeres bønner og tanker, og tak for jeres uundværlige støtte!
Mange hilsner
Maria
Mine søde kollegaer bød mig velkommen hjem med denne kage!