”Habari?” Det betyder (sådan løst oversat), ”hvordan går det?” og er en fast del af at hilse på kiswahili. Det vidste jeg godt nok godt i forvejen fra tidligere ophold i Tanzania, men jeg har fået stoppet mange flere ord og vendinger ind i min hjerne. Oktober er nemlig blevet brugt i Dar es Salaam med sprogskole.
Fem timers eneundervisning om dagen, hvis jeg skal være helt præcist. Det er både rigtig godt, men også ret hårdt. Hovedet et træt, når man har skulle tale et helt anderledes sprog, hvor man virkelig skal tænke sig om. Efter de fem timers undervisning spiser jeg frokost, og efter frokost sætter jeg mig så og arbejder. Der er mails, der skal svares både til dem i Hellerup og til dem på Zanzibar.
Sprognørd
Men jeg elsker det! Jeg er nemlig virkelig en sprognørd. Jeg elsker at forstå systemerne og reglerne bag et sprog, og det falder mig også nemt. Det er straks værre at huske ord, men jeg forsøger at lave små huskesætninger. For eksempel kan et myggenet minde lidt om en lysekrone, hvilke jo hedder chandelier på engelsk og derfor kan jeg huske, at myggenet hedder chandarua på kiswahili. Ja, det er mærkeligt, men det giver mening i mit hovedet. Det er straks nemmere at huske næse, som hedder pua.
Systemerne er der mange af på kiswahili. De er relativt nemme, når det kommer til enkel brug af udsagnsord. Først skriver man en stavelse, der fortæller, hvilken person det er – for eksempel er ’ni’ jeg, ’u’ er du og ’tu’ er vi. Herefter indsætter man tidsbestemmelsen – her er ’na’ nutid, mens ’li’ er fortid og ’ta’ er fremtid. (Der er lidt flere tider og flere personer, men nu får I lige en simpel forklaring, så I alle kan lære lidt kiswahili i dag). Det sætter man så sammen med udsagnsordets stamme. Kusoma betyder at læse, og her er stammen ’soma’. Altså: Ninasoma…. Kan du gætte det? Nemlig, jeg læser. Nilisoma – jeg læste, utasoma – du vil læse.
Plads til grin og masser af læring
Sammen med min lærer, Joanitha
Jeg har været så heldig at have en rigtig sød lærer, Joanitha, som jeg har grint meget med. Særligt, når vi har talt om forskellige ting i Tanzania og Danmark. Hun nåede vist aldrig til det punkt, hvor hun forstod, hvorfor lærere i Danmark ikke måtte slå elever, da vi snakkede om disciplin og børneopdragelse. Her prøvede jeg at forklare hende synet på børn i Danmark, men hun stod fast på, at børn i danske skoler vist ikke lærer særligt meget. Og så smilede vi lidt af forskellene. Vi har virkelig mange gange sagt ”Ni utamaduni tofauti” – ”Det er forskellige kulturer”.
Og så griner jeg altså også ret tit for mig selv over kiswahili. Sproget er dels sammensat af stammesproget bantu, dels af arabisk og dels af engelsk, og så lidt tysk. Især de ord, der kommer fra engelsk er sjove, fordi tanzanierne har hørt dem og ikke set dem i skrift. Derfor kan det være svært at gennemskue, hvad et ord betyder, når man læser det på papir, men læser man det højt, giver det straks mening. Prøv selv at læse højt og tænke engelsk:
- Dola
- Trekta
- Nesi
- Baisikeli
Fik du dem? Det betyder dollars, traktor, sygeplejerske (nurse) og cykel (bicycle).
Jeg synes også, sprog og ord er spændende, fordi de fortæller en historie. Jeg har stadig masser af læring til gode om kiswahili, men her får I lige en enkelt. På kiswahili hedder skole ’shule’. Det gør det, fordi Tanzania var en tysk koloni, og det var derfor primært tyskere (mange af dem missionærer), der har opbygget skolesystemet. Zanzibar har dog aldrig været tysk koloni, men derimod under England. Derfor hedder skole på Zanzibar ’skule’. Det er da interessant, synes jeg. Ellers også er det bare fordi, jeg er sprognørd.
Jeg glæder mig nu til at skulle bruge sproget i dagligdagen på Zanzibar.
Kwaherini!
Maria