Brystkræft, brudekjoler og bæredygtighed.

Jeg sidder på det palliative teams kontor på Nkoaranga Hospital. Foran mig sidder en kvinde med brystkræft. Bag mig i et stort glasskab hænger 35 brudekjoler. Hvordan hænger det sammen?

Palliativ pleje i Tanzania kræver faglighed og kreativitet både for at udføre plejen og for at kunne få selve programmet til at køre.

Margrethe som sidder foran mig med knuden i brystet, er en af vores patienter – hun har brug for medicin, hjemmebesøg, overførsel til større hospital for behandling, sårpleje, røntgenbilleder, besøg af vores evangelist og social støtte da hun familiært er i en vanskelig situation. Alt det kan vi tilbyde – men det koster; lønninger, diesel, medicin, bandager osv.

Vores arbejde er afhæng af donorer udefra. Vi har en rigtig god partner og donor i et hospice i USA, men det er sårbart og skrøbeligt at være 100 % afhængig af én donor ude fra. Udgifter stiger og en dag vil de måske synes at de har gjort nok for os. Så vi er nødt til at tænke i andre indtægtskilder både udefra men også lokalt og vi er nødt til at fordele vores indtægter på flere kilder, for at mindske risiko og sikre bæredygtighed af arbejdet.

Her kommer kreativiteten ind, for hvad kan skabe lokale indtægter til palliativ pleje – uden at tid og ressourcer kommer til at gå fra vores patienter? En af vores ideer er brudekjoler. Ved en tilfældighed blev vi tilbudt en brudekjole fra Holland, fra et aflyst bryllup, som skulle hjælpe en brud uden midler til en kjole. Nu er det bare sådan at oftest køber man ikke brudekjoler i Tanzania, man lejer dem. Men – hvis vi kunne få én brudekjole fra Holland, kunne vi måske få flere. Mange kjoler hænger blot i skabe rundt omkring, brugt den ene gang – de kunne gøre nytte. Ideen tog form; vi kunne indsamle brugte kjoler fra Vesten og leje dem ud til rimelige priser og indtægterne kan vi bruge til at hjælpe patienter som Margrethe.

I vores program bare for Nkoaranga hospital har vi mere end 1000 patienter tilknyttet som lever med livstruende uhelbredelige sygdomme.  

Facebook, privat netværk og andre udlændinge der bor her i området har gjort at vi nu har 35 kjoler fra Danmark og andre lande hængende klar til udlejning. Mange er endda ubrugte kjoler doneret af fra en butik i Danmark. Så således kan man som dansk sygeplejerske pludselig blive involveret i brudekjoleudlejning og fotografering af modeller i kjolerne og markedsføring.

Mens jeg har siddet her og skrevet er Margrethe taget videre og ind kom i stedet en kvinde der lige skulle se vores kjoler, da hendes datter skal giftes. Efter hende kommer en ung pige med HIV. Sådan fortsætter arbejdet og forhåbentligt kan kjolerne bag mig, sikre at vi fortsat kan hjælpe patienterne foran mig.