Good luck, Goodluck

Når vi i palliative pleje for lov også at hjælpe folk til nyt liv....

En del af mit arbejde er i palliative pleje hvor vi som en stor del af arbejdet forsøger at gøre den sidste tid for døende og alvorligt syge så smertefri og fredelig som muligt. Man kan sige vi forsøger at følge folk ud af livet. Heldigvis er vores arbejde meget bredt og nogen gang får vi også mulighed for at hjælpe nogen til et nyt liv – her på jord – en ny begyndelse. Det har vi blandt andet fået lov til ved Goodluck.

Goodluck er en ung dreng. Vi kender ikke hans alder, ej heller gør han selv eller hans bedstemor som han bor hos, men han er nok en dreng i teenagealderen. Han er født med HIV og forældrene er døde. Pga af sin hiv-infektion har han haft en infektion eller skade i hjernen, som har gjort ham handicappet med nedsat funktion og kontrakturer af den ene arm og ene ben og givet ham talebesvær. Goodluck er tilknyttet hiv-klinikken og vores børneklub som også er en del af det palliative arbejde, en klub for børn som enten selv har en livstruende sygdom eller som har eller har haft forældre med dødelig sygdom. Vi kalder dem for forældreløse og sårbare børn.

De sidste år har Goodluck bare hængt ud derhjemme og strejfet rundt i landsbyen. Han passede ligesom ikke ind og ingen forventede noget af ham. Det var forsøgt at sende ham i skole, men han var meget ældre end de andre i klassen og de endte altid med slåskamp og i at skolen, den lokale folkeskole, ikke kunne rumme en som ham. Bedstemoderen har ved skoleforsøgene ikke en gang sørget for skoletaske eller penalhus og kladdehæfter, da hun forventede at det ville blive opgivet igen snart. Og hun fik ret. Det var som om at Bedstemoderen ikke havde nogen tro på, at tingene kunne være anderledes for Goodluck. Når Goodluck har været til kontrol på klinikken, har han som oftest kigget ind på vores kontor. Han har det mest charmerende smil og selvom han har tale vanskeligheder ses det i hans øjne at han er kvik. Alt for sød og kvik til bare at skulle strejfe om resten af sit liv.

Så vi har gennem måneder arbejdet på at finde en god løsning for ham, så han kunne komme videre i sit liv og få en chance. Med god behandling af hans hiv-infektion kan han stadig have mange år foran sig. Efter noget kæmpen og insisteren lykkes det os at finde en mulighed for ham. Tæt på hvor vi er og Goodluck bor er et center for handicappede hvor de får skolegang, fysioterapi og en håndværkeruddannelse – et handicapcenter med det fantastiske slogan : ” we believe in your ability”. Det er lykkes os at få ham ind der og finde en sponsor til at betale for ham. 19.1 startede Goodluck sit nye liv. Vi havde lovet at køre ham og bedstemoderen derhen og de stod klar i deres fineste tøj og kufferten omhyggeligt pakket med store smil og forventningsfulde øjne da vi kom. Denne gang havde Bedstemoderen sørget for alt det han havde brug for – selv hun troede nu på det. Det er en stor og god chance for ham. Men også en stor udfordring, nu er der for første gang i hans liv nogen, der tror på ham og nogen der forventer noget af ham. Det bliver spændende at se om det vil lykkes. Lige nu ser jeg bare stadig for mig, det kæmpe smil og lysende øjne som han slet ikke kunne holde tilbage, da han var blevet anvist det værelse han skal dele med tre andre drenge.  Det gjorde godt og glad helt ned i maven på os. Good luck, Goodluck!